EFTERÅR I FJORDEN: FLUEFISKERI EFTER KYSTØRRED

Thomas Kjeldgaard med en letfarvet hanfisk med begyndende krog. Fisken tog fluen, kendt som agerhønen tidligt på efterårs-sæsonen.

Efteråret er topsæson i fjorden. Massevis af havørreder, og en reel chance for at støde på drømmefisken gør, at hvis du ikke allerede har planlagt turen, så er det nu.

 AF KARSTEN BECH

EFTERÅRET ved fjorden er en fantastisk oplevelse. Vejret kan variere fra fuld sol og sved ned af ryggen, til så kraftig regn at man knap ved, hvad der er op og ned, når man står ude i vandet. Men det allerbedste – der er ikke noget andet tidspunkt på året, hvor fjorden er så fuld af ørreder, og chancen for at støde på en drømmefisk er så stor. Men fiskene kan være svære. Rigtig svære. Men – med den rigtige viden om fiskens instinkter, kan man dog udnytte disse til at få fisk. Mange fisk.

 

 

Når havørredens jagtinstinkt viger for reproduktionsinstinktet

I efteråret begynder ørredernes jagtinstinkt at vige for reproduktionsinstinktet. Det er en langsom ændring, hvor ørreden forvandles fra en professionel ædemaskine til aggressiv sexfikseret zombie. Når ørrederne begynder at indfinde sig i fjorden, er det jagtinstinktet, der er dominerende. De fleste af ørrederne vil trække rundt i fjorden et stykke tid, inden de går op i vandløbene. Hvor lang tid de vil trække rundt kan variere fra flere måneders ophold, til en lynvisit, hvor ørrederne nærmest svømmer direkte op i vandløbet.

Mens fiskene trækker rundt i fjorden er jagtinstinktet dominerende, men ikke enerådende, da gydeinstinktet er ved at vågne. Når fisken ser fluen, er der altså to instinkter, som »kæmper« om at udløse en reaktion. Og det er denne reaktion, vi fiskere er interesseret i. Når fiskens jagtinstinkt trigges, udløses et regulært hug. Instinktet fortæller fisken, at det er et byttedyr foran den, og at det skal spises. Hvis det er gydeinstinktet der er dominerende, er det ikke føde, som fisken er interesseret i, men derimod dominans. Det handler simpelthen om at være størst og stærkest – samt vise, hvem der bestemmer.

Gydeinstinktet udløser derfor en aggressiv adfærd over for fluen. Det kan udløses som et regulært hug, et forsøg på at jage fluen væk, eller en stor hvirvel, hvor fisken slår til fluen med halen.

 

Valg af fluer til fjordørred om efteråret

 Fluevalget skal være tilpasset fiskens dominerende instinkt. Mens jagtinstinktet er dominerende, er det fluer, som ligner fiskens fødeemner, der er effektive. Jagtinstinktet vil dog være faldende, allerede når fisken indfinder sig i fjorden, så det kan bedst betale sig at fiske med mindre fluer, der ligner lidt af hvert, frem for store imitationer af tobiser og lignende.

Jeg bruger meget fluen Agerhønen som min kammerat Thomas Kjeldgaard har opfundet og fisket med i mange år. Den ligner lidt af hvert, er synlig i vandet og har en god gang. Det er vigtigt, at fluen belastes, så den dykker, når der er en pause i indtagningen. Det er ofte dette dyk, som trigger fiskens jagtinstinkt, og får den til at hugge, så byttedyret, altså fluen, ikke undslipper.

 

Små fluer til havørred i fjorden om efteråret

Når fiskene har været i fjorden et stykke tid, er det som om, at jagtinstinktet og gydeinstinktet er lige stærke. Nu kan de være meget svære at få i tale. Så er det med at finde æskens mindste fluer frem. Små fluer kan ofte få fiskene til at hugge, på dage hvor de ignorerer alt andet. Det skyldes formodentlig, at de små fluer kan trigge ørredernes jagtinstinkt. Det er lidt som vi selv har det, når man lige har spist sig mæt, men alligevel fristes af en lille godbid.

Kobberbassen er min fortrukne flue til dette fiskeri. Den er lille, let at binde, materialerne giver den liv under vandet, og så fanger den bare forrygende. Jeg går ofte ned i forfangstykkelse når jeg fisker med kobberbassen. Gerne 0,18-0,22 mm.

I starten af efteråret trækker ørrederne rundt i store stimer, men når først gydeinstinktet tager over er det slut. Fiskene bliver mere aggressive og territoriale. Ofte vil de trække rundt parvis, en han og en hun fisk sammen. Netop den stigende aggressivitet er det, man skal udnytte som fluefisker.

 

Når store fluer er en fordel i fjorden

Store fluer i orange og brune nuancer, kan få de fleste ørreder til at hugge. Ofte er huggende voldsomme. Min største fjordørred vejede lidt over 4 kg, men fightede kun få minutter. Fisken havde taget min store orange flue så aggressivt, at fluen sad helt nede i gællerne, hvor den havde boret sig ind i blodårene, så fisken forblødte.

Fluen »Den Orange hævner« er mit eget mønster. Forkroppen er polarræv, der er spundet i en dubbingløkke. Når fluen trækkes hjem i korte tag, pulserer hårene i pauserne, og får fluen til at se større ud, hvilket ofte udløser hugget, da fisken ser det som en form for provokation. Jeg fisker som regel med to fluer på forfanget. Et godt udgangspunkt er at starte op med Kobberbassen som ophænger og Agerhønen som endeflue. Efterhånden som fiskene bliver mere farvede og aggressive i oktober/november skifter jeg Agerhønen ud med den Orange Hævner.

 

Efterårets joker

Sidst på efteråret, kan fiskene være meget territoriale i fjorden. Ofte ser man en fisk, der vender i overfladen, og starter en form for kædereaktion, hvor andre fisk, der er tæt på også markerer ved at vende i overfladen. Når det sker, er det med at have en joker i æsken – fx en orange popper, som rykkes hjem i små korte kontante ryk. Den kan få fiskene til at gå helt amok. 

Hold endelig godt fast i stangen, og husk ikke at give modhug, før du kan mærke fisken. Hvis en popper ikke kan få fisken til at hugge, så kan en skumbille ofte gøre udslaget. Den er ikke så larmende i overfladen som popperen, når den tages hjem i små ryk.