LAKSESPIN: KLAR TIL TIL PREMIEREN?

Efter en lang vinter med ro ved de lakseåerne, kribler det efter at komme ud efter laks. Her giver Bent Nøhr lidt spinne inspiration til forårs­fiskeriet efter laks der i Gudenåen starter 1 marts – og i de vestvendte åer starter 16 april.

AF BENT NØHR

TELEFONEN RINGER midt i et kast – klassisk. Det er min brors forpu­stede hæse stemme – LAKS – den er STOR. Fem minutter efter er jeg fremme og ser min nevø Pe­ter stå med maksimalt pres på sin spinnestang. Hurtigt sætter han mig ind i, hvad der er sket. – Jeg kastede over under “Træerne”, fortæller han. Det er et sted vi al­tid giver et skud, men hvor vi al­drig har fanget noget. Peter havde lagt kastet under de udhængende grene, lige bag et strømskel, hav­de ladet spinneren synke i fem se­kunder og efter tre omdrejninger sagde det bang.

Laksen viste sig i et smukt spring, et par rul og derefter stillede den sig lige neden for ham og ville ikke rykke sig. Peter forsøgte at presse både opstrøms og nedstrøms, men lige lidt hjalp det. Den store laks bevægede sig nærmest ikke til trods for et voldsomt pres. Andre fiskere kom til og efterhånden var der en 8-10 stykker på begge si­der af åen, som fulgte det intense drama. Ingen var i tvivl om, at her havde Peter fået fat i en af Storå­ens helt store – og tanken om en tur til Korsholm, der havde udlo­vet en stor præmie for en laks over 20 kilo, var nærliggende. Endelig gav laksen efter for det massive pres Peter lagde på den. Den bevægede sig roligt ud midt i åen og gik skiftevis et par meter opstrøms, et par meter nedstrøms i adstadigt tempo. Når man har en stor laks på skor­ter det sjældent med gode råd fra tilskuerne, men i denne situation forholdt publikum sig stille. Det var som om alle fornemmede, at her var ved at blive skrevet hi­storie. En andægtig ro sænkede sig over scenariet, da et kvarter blev til to og tre. Jeg var i vand til livet med mit store net, klar til at handle, hvis laksen pludselig skulle komme min vej, og spurg­te med jævne mellemrum Peter, hvad han gerne ville have mig til at gøre.

 

 

 

Peter var forståeligt nok rådvild, da laksen ikke syntes at være det mindste påvirket af hans hårde pres. 20 meter nedstrøms befinder sig et stryg med hurtig vandføring samt store sten – og opstrøms er åbrinken mildest talt porøs med mudder uden fast bund – pest eller kolera? – What to do?  Laksen, der ikke har vist sig si­den den sprang i starten af figh­ten, vælger nu at gå nedstrøms i et ubønhørligt ryk, hvor den uden problemer river line af hjulet – den har kurs mod stryget…

Da den når stryget, stiller den sig bag en stor sten, og jeg tænker i mit stille sind, at nu bliver det rigtig svært. Ganske rigtigt bliver den stående her den næste halve time, uden at bevæge sig mere end en meter fra den ene til den anden side. Peter og jeg bevæger os med laksen og forsøger at vade så langt ud i stryget som muligt, for at kunne lægge pres fra for­skellige sider, men den hurtige vandføring er åbenlyst til laksens fordel. Tilbage på brinken giver Peter den en tand mere – og det uundgåelige sker … En fluorsce­rende orange Mepps 4 spinner kommer flyvende imod en resig­nerende Peter. Et kollektivt suk går gennem os alle, og ordene er sparsomme og ligegyldige.

Jagten på en blank forårslaks

En uge senere er jeg igen ved åen i jagten på det ypperste – en blank forårslaks. Denne gang har jeg min faste makker, Kim Mik­kelsen med, og vi bruger lørdagen på de klassiske hotspots i zone 3. Da vækkeuret ringer søndag mor­gen sidder gårdsdagens 14 timer med fluekæppen tungt i kroppen og det vil være en overdrivelse at sige, at vi fløj ud af sengen. Hel­digvis skræppede min 80 årige gamle mor at “havregrøden bliver kold”, så der var ingen vej tilbage – man lader jo ikke sin foretrukne “Bed and breakfast”-vært stå til­bage med kold havregrød…. Oplevelsen fra sidste weekend kalder på et gensyn med “Træer­ne”, så det bliver vores første stop denne frostklare morgen, hvor april er tæt på at blive til maj. Vi vælger at fiske på modsatte side, og af den grund har jeg skiftet fluestangen ud med spinnestan­gen, da jeg selvfølgelig skal give “Træerne” et skud. På vej gen­nem det tætte krat i den lille skov gør jeg holdt, og Kim fortsætter med et “Jeg håber ikke du får en laks på her, for så får du den al­drig op”

Jeg begynder at fiske og tænker, at Kim nok har ret, da jeg mil­dest talt er helt omringet af træer og udhængende grene. Samtidig tænker jeg, at det heller ikke er det afgørende – det er hugget og fighten, der er det centrale. Midt i disse overvejelser sker det – et svirp mod bredden, hvor Peter stod for en uge siden. Den sor­te kondomspinner lander tæt på modsatte bred – jeg giver den et par sekunders pause, derefter en rolig opstramning, hvorefter det messingfarvede blad får fat i strømmen og fart i bladene, mens den svinger…. lokkende på tværs af åen. …. Laksen tager hårdt og uimodståeligt – aggressivt og voldsomt.

 

Den vildeste laksefight

KKKIIIIIIIIIIIIIMMM skriger jeg, mens laksen kaster sit hoved fra side til side i overfladen – helt bal­styrisk. Laksen går dybt med de karakteristiske ryk og rusk med hovedet, men noget mere hid­sigt end normalt. Jeg skæver til stryget lidt nedstrøms og holder laksen vanvittig hårdt, da den får samme tanke…

Den vender og laver det vildeste opstrøms udløb jeg har oplevet – som en blanding af et projektil og en ubåd flænser den 50 meter line af hjulet, mens den bevæger sig lige under overfladen og laver de smukkeste trykbølger, man kan forestille sig. Herefter går den mod egen bred med udhængende grene rødder og andet møg, så jeg holder den stadig unormalt hårdt, og da den kommer indenfor ræk­kevidde første gang, netter Kim den uproblematisk. Den smuk­keste forårslaks ligger gispende i nettet, mens jeg mindst ligeså gispende kigger beundrende på den – det smukkeste syn for en laksefisker – 103 cm af det pureste sølv og digitalvægten siger 11,88 kilo. En berusende lykkefølelse spreder sig i kroppen, men bliver blandet med et vist vemod, da jeg tager livet af denne smukke skab­ning.

Laksefiskeri er smukt og ubarm­hjertigt. I løbet af en uge opleve­de jeg frustrationen og lykken på nærmeste hold. Det er disse store følelser og kontraster laksefiskeriet også handler om, og som får os til at valfarte til Storåen igen og igen.

 

Grejtips til premierelaksen

Jeg benytter en 10 fods Fenwick Aetos med et ældre Stella 2500 – et let sæt, som jeg kan gå med i timevis uden at få bøvl med ryggen, og som har rige­ligt med power til selv store laks. Den perfekte line til laksefiskeri i Storåen er en smagssag, og der er gode argumenter for såvel fletline som nylon. Hvis man vælger ny­lon bør man gå op i mindst 0,32 mm, mens man bør have minimum 0,22, hvis man vælger fletline.

Personligt går jeg med fletline, da jeg godt kan lide den meget tætte kontakt, man har med spinneren, men jeg erkender argumentet jeg har hørt fra flere nylonfiskere, der mener at laksen har større mulig­hed for at “vende” med spinne­ren, inden man opdager hugget, og derved har større chance for at kroge laksen godt. Endelig er der en del, der bruger hovedline af flet, og et forfang af nylon, for­bundet med en svirvel. Fordelen ved dette rig er i mine øjne pri­mært, at man undgår at fletlinen kinker af de mange rotationer som spinnerbladene forårsager.

De klassiske Mepps spinnere er al­tid et fornuftigt valg, ligesom kon­domspinnerne for længst har vist deres værd. Det mest afgørende er dog, at man får sit endegrej til at fiske der, hvor laksen er – i den rigtige højde/dybde, og med den rigtige fart. Her er vægten samt indspinningshastigheden nok så vigtig, samt selvfølgelig et kend­skab til pladsen man fisker på.

Er der høj vandføring kan et lod foran spinneren være nødvendigt for at komme ned til laksen, lige­som man med held kan lade spin­neren synke 5-10 sekunder, før man starter sin indspinning. En ekstra variabel i ligningen er årstiden. Ligesom fluefiskeren går ned i størrelse i sommeren, kan man med fordel gøre det samme indenfor spinnefiskeriet. Mine erfaringer fra sommeren 2017 vidner om laks fanget ved nedstrømsspin højt i vandsøjlen.

 

Laksespin – varier dit fiskeri

Undgå at forfal­de til “maskinfiskeri”. Forsøg at af­fiske samme plads med forskellige strategier. Forestil dig et 3 D billede af åen under overfladen, og tænk, at du skal fiske hele “rummet” af. Hvis du slet ikke får bundbud, er det en indikator på, at du ikke fisker dybt nok, og det er jo vigtigt, da det ofte er dèr laksen står.

9 ud af 10 gange kaster jeg op­strøms, da muligheden for at “komme ned” er bedst ved dette fiskeri. Jeg veksler mellem lange kast og kortere præcisionskast. Ved de lange kast har jeg mulighed for at holde en høj indspinnings­hastighed, mens jeg med præci­sionskastene kan affiske særlige hotspots. Ved opstrømsfiskeriet hugger laksen ofte, når spinneren “vender” fra at gå med strømmen til at gå imod strømmen – det er netop i dette moment, at spinne­ren med èt skifter hastighed og retning, og det er tilsyneladende mere end, hvad laksen kan stå for.

Ofte står laksen dybt inde under egen brink. Derfor kan det være en god ide at holde en 8-10 fods afstand fra bredden, så stangspid­sen kun lige når udover vandspej­let, samtidig med, at man ikke skræmmer laksen, der måske står lige under èn. Selvom laksen på ingen måde er en sky fisk, kan man indimellem opleve en stor trykbølge, hvis man kommer for tæt på bredden eller tramper for hårdt i jorden.

 

Fisketeknik – vegetation og vandføring

Jeg har en forkærlighed for siv – både de bløde lysegrønne tagrør, der svajer lystigt ved enhver brise og de stive brune sumpstrå, der ikke bukker sig for ret meget. Om det er sumpgræs eller lysesiv, er lige meget – bare der er siv. Ofte har jeg haft held til at plukke en laks netop disse steder, så når jeg mø­der dem ved åen får de altid et par kast eller 50. De mange piletræer langs Storåen er desuden værd at give lidt opmærksomhed – står der ikke en laks, så er der nok en havørred.

Steder, hvor åen bliver snæver, medfører ofte en stærkere strøm og god dybde, hvilket også ofte holder laks. Udgangen og indgan­gen til sving er klassiske, ligesom de sidste 20 meter før et stemme­værk altid er interessante.

Jeg står ofte i et dilemma mellem fluen eller spinneren, for jeg elsker at fiske med begge dele, og jeg har de sidste par år haft stor glæde af at tage begge stænger med til plad­ser, som jeg tror specielt meget på. Typisk efterlader jeg spinnestan­gen ved udgangspunktet, går et godt stykke opstrøms, og fisker fluen tilbage til udgangspunktet.

Herefter fisker jeg det samme stræk af opstrøms med spinneren, som jeg lige har fisket af med flu­en. Laksen får således to chancer med to forskellige agn, fisket på to forskellige måder, og jeg får mit behov dækket for både spin­nefiskeriet og fluefiskeriet. Dertil kommer, at ryg og skuldre sætter pris på de afvekslende bevægel­sesmønstre, der bruges ved de to fiskemetoder.

 

 

Hvilket tidspunkt er bedst til laksene?

Af uransagelige år­sager er laksen særlig hugvillig mellem kl 8 og 11, og igen ved 15 tiden om eftermiddagen, så har du ikke uanede mængder af tid, så læg dit fiskeri omkring disse tids­punkter. Der kan fanges laks i alt slags vejr, så vejrudsigten i sig selv er sjældent så vigtigt at følge med i. Derimod er vandstanden værd at kigge nærmere på. Når vandet sti­ger, kommer der ofte friske laks op i åen, og de er særligt nemme at få i tale, når vandet begynder at falde igen. Er der meget høj vandstand, kan det være en stor udfordring at komme ned til fisken, og her ses det ofte at ormefiskerne trækker det længste strå. Er der meget lidt vand i åen “trykker” laksen sig og er svær at få til at hugge.

Det perfekte laksevejr er i min verden en dag hvor åen de fore­gående dage er steget 20-30 cm og er på vej ned, mens det blæser en frisk lun vind fra sydvest, so­len titter frem bag drivende skyer og barometeret står på lavt – så kan det ikke gå galt! Vi ses til premieren.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2018

Du kan lære at binde Jens Bursells helikotor-rig, som giver en højere landingsrate og er mere skånsomt over for laksen i denne artikel