I Århus bor en mand – en gammel mand kan jeg vist godt tillade mig at sige uden at fornærme ham. Jens Hogaard fyldte i december 99 år, og han har levet et liv, hvor han vel og mærke har fisket det meste af det: En hyggelig dag flød en strøm af fortællinger fra et langt liv som lystfisker.
Af Lars Chr. Bentsen
Jens fortæller om både ørrederne og sandarterne i Mossø, som ses i baggrunden. Sæsonen var slut, da vi besøgte Klostermølle, så fiskeri blev det ikke til, selvom fiskestangen var med – for syns skyld, syntes Jens.
JENS HOGAARD blev født i Skanderborg i 1912. Faderen, Jacob Albert Andersen, var dyrlæge og ivrig lystfisker. Fra sine mange besøg hos landmænd på egnen havde faderen gode muligheder for fiskeri i de mange fine vandløb og søer i Søhøjlandet. Jacob startede i 1930’erne Skanderborg Sportsfiskerforening, en forening, som stadig findes i dag. Både han og Skanderborg Sportsfiskerforening kom til at betyde en hel del for fiskeriet i Gudenåen, idet Jacob Albert Andersen og Rudolph Christensen fra Horsens stod bag den oprindelige udsætning af stallinger i Gudenåen. De fangede fiskene i Holtum Å, og transporterede dem i en bil til Gudenåen. Fiskene blev holdt i live med en cykelpumpe og en mursten i baljen – begge dele sørgede for ilt til fiskene. Indtil bestanden kollapsede i starten af det nye årtusinde, resulterede udsætningen i en levedygtig bestand og et fantastisk fiskeri.
Jens fik således vakt interessen for fiskeri fra sin far, men faktisk først i en forholdsvis sen alder. – Jeg er uddannet murer, men læste videre til arkitekt på Kunstakademiet i København, fortæller Jens om starten på sin lystfiskerkarriere. – I forbindelse med en sommerferie, lovede jeg min mor at tage med far ud at fiske, mest som en tjeneste for min mor. Hun har jo nok fornemmet, at min far gerne ville have mig med ud at ud at fiske…
Selvom Jens’ flueæsker også indeholder moderne, hårvingede laksefluer, så er det de gamle, klassiske fjervingede fluer, der er mest slidte.
Far udpegede tre steder på Gudenåen, ikke langt fra Vilholt Mølle og forklarede, hvor ørrederne stod, samt hvordan de skulle fanges. Jeg blev overladt til sig selv, og gjorde som foreskrevet. Den første ørred tog ormen med det samme, og de to næste blev fanget på ganske kort tid. Jeg begav mig op til gården igen, til Johannes og Marie, som ejerne hed. Fiskene gemte vi væk, og da far kom tilbage og spurgte til fiskene, lod vi som om, jeg ikke havde fanget noget. Far spurgte, om der havde været andre nede at fiske, hvilket der ikke havde, og da gennemskuede han bedraget, for han vidste at fiskene havde været der. Det er næsten 80 år siden, men begivenheden står klart i min erindring.
Jens fiskeri under anden verdenskrig
Anden verdenskrig satte ikke en stopper for Jens’ fiskeri. Han boede i Thorvaldsensgade ned til Århus Å, som dengang var åben. – Jeg kunne faktisk fange skaller fra mit vindue over åen på 4. sal, hvilket ind i mellem undrede underboerne gevaldigt, griner Jens. Men også hjemegnens fiskevande blev flittigt besøgt. – Jeg cyklede med venner under krigen fra Århus til Skanderborg og boede hos far og mor i weekenderne, fortsætter han. – Herfra kunne vi cykle ud til åen. Ind i mellem lykkedes det os at snige os med far, som pga. sit hverv som dyrlæge havde køretilladelse, indrømmer Jens. – Så havde vi mælk, æg og ost med hjem, som ellers ikke var så let at skaffe under krigen.
Her står Jens med aftegningen af en laks på 10,4 kilo fanget i Skjern Å. Billedet bag ham viser netop det parti af Gudenåen, ikke langt fra Vilholt Mølle, hvor Jens første gang var på fisketur med sin far.
Samtalen med Jens Hogaard viser tydeligt, at Jens har en ganske særlig forbindelse til Klostermølle på Gudenåen. – Min far lejede fiskeriet på Klostermølles jorder allerede i 1927, og da han døde overtog jeg selv kontrakten, så jeg har fisket på Klostermølle i mere end 80 år, siger Jens. Selv om Jens ikke har kontrakt på fiskeriet længere, så må han stadig fiske der. Da han i 1943 overtog fiskeriet efter sin far, kunne han faktisk ikke opretholde den økonomiske forpligtelse på grund af krigen. Men efter krigen kom Jens igen til penge. – Jeg mødtes med mølledirektøren, som havde kendt far, og derfor kunne jeg blot indbetale den manglende leje, og så var det bragt i orden. For at opretholde fiskeretten havde jeg også forpligtelse til at udsætte en portion fisk hvert år.
Jens far stiftede Minds-Tarp Konsortiet ved Skjern Å i 1930 og det var her Jens begyndte sit fiskeri i denne skønne Å, her ved Sdr. Felding.
Fiskeriet i Skjern Å i trediverne
Et andet fikspunkt i Jens Hogaards lystfiskerliv er Skjern Å. – Min far stiftede omkring 1930 Minds-Tarp Konsortiet, og det var ved samme tid jeg første gang var i Skjern Å sammen med ham, erindrer Jens. Talen falder naturligt på udretningen af åen gennem 1960’erne. – Det var ikke gode år. Under udretningen blev der stort set ikke fanget fisk i åen. Både det og det faktum, at åen blev molestreret, var svært at være vidne til, fortæller Jens, der som ung havde oplevet storhedstiden i Skjern Å. Faktisk var han ved åen den dag, at Dinesen fangede sin rekordlaks på 26,5 kilo i april 1954. – Jeg så ikke fisken blive fanget, men hørte om den fra en medfisker, der havde set den. Først troede jeg ikke på det, men jeg skulle jo blive klogere, siger Jens med et smil. Lige så svært som det var at være vidne til udretningen, lige så stor var det at opleve at laksen igen kom tilbage i så store tal. – Jeg fisker stadig i Skjern Å, når jeg kan komme til det, og det er fantastisk igen at opleve Skjern Å, som den burde være, fortæller Jens. Bentøjet er jo ikke, hvad det har været, men så sent som forrige år fangede Jens en laks på 4,5 kilo.
Dette fine hjul er noget så sjældent som et dansk-lavet fluehjul. – Hjulet er lavet af urmageren Christian Leth Jensen, som en kopi af et Hardy Silex, fortæller Jens. – Han var finmekaniker på OMA-magarinefabrikken, og lavede fire af disse hjul. Selv om det står at læse flere steder, så er dette hjul ikke lavet til mig oprindeligt. Hjulet var lavet til Carl Nielsen, som var en af mine venner. Jeg havde lånt hjulet på en fælles tur til Lærdalselven. Jeg havde jo lovet at passe godt på det, men under en fight med en laks faldt hjulet af og landede i de store sten, og fik en ridse. Jeg måtte gå bodsgang til Carl Nielsen. Han var guldsmed, og blev noget knotten over hændelsen, men godtog undskyldningen, men var alligevel så træt af ridsen, at han endte med at forære mig hjulet. Laksen landede jeg i øvrigt trods uheldet – da hjulet var fisket op fra stenene sad laksen der stadig!
Norge drager lystfiskeren Jens
Der er vel ikke den lystfisker, der ikke har følt Norge drage? Det gælder i den grad også for Jens Hogaard, som tog til Norge for at fiske laks første gang efter krigen. – Jeg husker ikke præcist hvornår, men det må have været kort efter krigen, for mange af de dagligdagsvarer vi havde med, var meget svære at skaffe i Norge endnu. Dengang var fiskeriet i Holmfoss fremragende, og mange laks blev landet på rejer. Jens har fisket i et utal af norske elve – Orkla, Gaula, Numedalslågen, Surna, Mandalselven, og også svenske Mörrum har han besøgt.
Trods sin alder fisker Jens Hogaard stadig – gerne mindst en gang om ugen i sæsonen, og hjemmet vidner om en livslang interesse for lystfiskeri, der stadig er lige så intens som da de første ørreder blev landet ved Vilholt Mølle på Gudenåen. Han er udpræget foreningsmenneske og var i en periode på 14 år formand for LF 1926. Hertil kommer, at han i 12 år var formand for Århus Sportsfiskerforening – nogle af årene endda samtidig med formandsskabet i LF 1926.
Den danske rekord for laks fanget i ferskvand indehaves af D.C. Dinesen og er en af de helt gamle danske rekorder. Fisken er fanget 15. april 1954 i Skjern Å og vejede hele 26,5 kilo. Jens Hogaard var ved åen samme dag denne historiske fisk blev fanget.
Jeg skulle egentlig have besøgt Jens i oktober, så vi kunne have nået en kort fisketur inden sæsonen lukkede, men Jens og hustruen skulle arrangere jernbryllup, så fisketuren måtte forståeligt nok aflyses. Jernbryllup, en erindring om 1. Verdenskrigs afslutning, 2. Verdenskrig og årene, der fulgte, storhedstiden ved Skjern Å og de store, norske elve – samt alle de tilknyttede erindringer. Det sætter de mange år i perspektiv. Tak, Jens, for en fantastisk dag med mange gode historier og stort tillykke med de 99 år!
