Det går rimelig godt for Kristian Graubæk derude ved karpevandene for øjeblikket: – Her forleden sejlede jeg rundt i et stort åkandebælte, for at lokalisere karperne forud for valg af plads. Den kraftige østenvind lod bølgerne rulle ind i mellem åkanderne og gjorde det svært at se karpernes bevægelser på afstand. Lige pludselig var jeg omgivet af en håndfuld karper, og spændingen steg. Kunne jeg undgå at skræmme dem? Heldigvis slørede bølgerne min tilstedeværelse, så jeg fik rigelig med tid til at nyde synet af dem. Og så blev beslutningen truffet. Dem skulle jeg fiske efter.
– Jeg har ændret min tilgang til karpefiskeriet i år. Det drejer sig nærmere bestemt om, hvordan ældre karper fouragerer i søer, hvor der er et stort overskud af føde til dem. Tidligere har jeg været af den opfattelse, at jeg med min agn kunne holde på dem og få dem til at æde sig mætte. Men mine fangstrapportdata har vist, at det ikke har fungeret. Jeg fangede færre og mindre fisk end ventet. Og jeg må ærligt erkende, at det til tider har været mentalt smertefuldt. I vinters stenede jeg en del karpefiskeri på YouTube og faldt over en video med Simon Crow og Steve Briggs, hvor de diskuterede hvorfor ”single hookbait” fungerede så godt på den franske karpesø Lac de Cassien. Det har jeg diskuteret meget med kloge mennesker og er endt med en form for konklusion. Nemlig at karperne kan være vant til at samle et fødeemne op af gangen, og at de ofte er mætte, når de kommer til min krogagn. Under disse forhold nytter det ikke noget at fodre med den vanlige mængde, da de alligevel ofte ikke får tygget sig igennem al den mad.
– Overført til mennesker, svarer det til, at man har spist en 7-retters på en Michelin restaurant. Bagefter har man plads til en lækker softice, men der er næsten ingen, der tager på Jensens Bøfhus og æder all you can eat spareribs. Men softicen er der plads til, og det skulle gerne svare til hvordan karperne har det med min krogagn… Netop denne tankegang har jeg overført til karpefiskeriet i år, og har i flere tilfælde fisket over normen for de pågældende søer.
Den første fisk er den vigtigste, for ellers fanger man ikke noget, men desværre bommede jeg det første hug. Pokkers. Tidsmæssigt passede det med, at alle tre stænger skulle lægges om. Da jeg kom tilbage med den tredje, var der hug på den første igen. Det var syret at opleve på den sø. Jeg tog stangen og begyndte fighten inde i åkanderne. Efter noget tovtrækkeri i den kraftige vind, kunne jeg lande en gammel kending, nemlig en skæller der her efter legen var nede på 12,3 kg. Så var jeg i gang!
En gammel slidt kriger – måske 40-50 år gammel. Øverst Kristian Graubæk med sin flotte skælkarpe.
– Jeg lagde snowman rigget ud igen og fodrede med de vanlige fem Butterfish boilies og lidt boiliekrymmel. Da jeg gik i posen, kunne jeg ikke lade være med at tænke på, om det var det for den her tur. Statistisk set har jeg haft de hug, som jeg kunne forvente. Men den gik heldigvis meget anderledes. Huggene fortsatte igennem natten og det følgende døgn, og jeg endte med seks hug med fire på land, hvilket er godt over gennemsnitsfangsten for søen. Og hvad så med kvaliteten af fiskene? Den var uhørt i bogstaveligeste forstand, for jeg fangede en af de oprindelige karper i søen, hvilket ikke var sket før i de 20 år jeg har fisket der. Derudover fik jeg skælkarpe med Lammefjordsgener, der ikke har været set, siden den blev sat ud som 3 kilos fisk for 18 år siden.
– Det var derfor en rigtig god tur, hvor jeg fik årets anden fisk under 10 kg. Men det er okay, for det var en spejlkarpe og en af de oprindelige. Det var virkelig en trofæfisk og jeg har nomineret den til at være min ”årets fisk”. Jeg kender ikke alderen, men et forsigtigt bud er, at den er 40-50 år gammel med stort hoved, slidte skæl, lidt tynd og vandbidt at se på. De øvrige var bl.a. skælkarpen på 12,3 kg, den jomfruelige stockie på 12,7 og en bomstærk hanfisk 14,8 kg
Se flere billeder og video på min IG @kgraubaek
Læs om Kristians sidste karper her.
