Westin har netop lanceret deres første to serier af fastspolehjul – W2 og W3. Førstnævnte, som er den billigste af de to landede hos redaktionen for et par uger siden, og vi kan allerede nu afsløre, at de virker meget lovende: Hjulet har en lækker blød gang, der er vibrationsfri og lydløs i en grad, som leder tankerne hen på hjul, der koster noget nær det dobbelte. Så for at gøre en lang historie kort – et hjul hvor man får virkelig meget for pengene.

Fastspolehjulet, der er let og stærkt har 5+1 kuglelejer, instant backstop samt en kraftig og velfungerende carbonbremse, der giver fuld kontrol under fighten. Hertil kommer CNC-fræset pinion gear af messing samt drive-gear i aluminium. Hjullhuset er vandafvisende efter IPX5 sandarden, og hovedakslen er fremstilliget i rustfrit stål.

Lineoplægget på den anodiserede spole, der er fræset i et stykke, er fint, og hjulet fås i alle relevante størrelse for dansk spinnefiskeri fra 1-5000. W2 Spinning Reels kan fiskes med håndtaget på begge sider De vejledende priser ligger fra 900 kroner.

Hjulet leveres i en super lækker præsentationsæske med lynlåslukning, der – hvis man vælger ikke at bruge den til hjulet og tager indmaden ud – er helt perfekt til opbevaring af småting som fx linespoler, belastning, værktøj og andet, som du har brug for på fisketuren.

Læs mere om Westins nye serier af fastspolehjul her.

Læs mere om Westins W3 serie her på grejnyt om et par dage.

Læs alle grejnyheder her.

 

Friluftsland
    ForshagaAkademin 2026

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This