Medefiskeri efter torsk kan være super effektivt og giver ingen fejlkrogninger. Jim Pedersen har været med Jan & Bo en tur på sundet og giver dig her tips til en god start på fiskeriet.

Tekst og foto: Jim Pedersen

Torskefiskeri med agnfisk og let grej er super spændende.

Torskefiskeri med agnfisk og let grej er super spændende.

FISKERIET EFTER TORSK er i fuld gang. Fisk og Fri er på tur med det gode skib Hjalmar for, ved selvsyn at se hvordan det foregår, når der fiskes torsk udelukkende med naturlig agn. Turen er arrangeret af Peter Scheibye fra Jan & Bo i Helsingør, som vi fortalte om i Fisk & Fri 1/2013 – og vi sejler mod Kobberværket, mens stjernerne på himlen siger godnat og solen langsomt begynder at titte frem.
Vi skal først fange de sild, som vi skal bruge til agn. Skipper søger efter sildene, først på øst og vestsiden og så mod syd. Men først mod nord, finder vi sildene, og så går det ellers stærkt. Silde­taklerne ryger ned, og inden længe ligger der massevis af flotte sprællende sild i de fleste kurve.

ET GÆNG LYSTFISKERE, der fisker meget i det nordlige Øresund, har dyrket fiskeri efter torsk med naturlig agn gennem nogen tid med succes, og mange andre har sikkert også som jeg selv tænkt, at det må være muligt, at fange torsk på naturlig agn. De fleste af os, som fisker jævnligt på Sundet, har også set, at de store torsk har hel- og halvfordærvede fladfisk i maven – og har efterfølgende overvejet at fiske torsk med fladfisk som agn – men uden at gøre forsøget helhjertet.
De gæve fiskere fra Helsingør er på ingen måde i tvivl om, at der ligger mange spændende fiskeoplevelser og venter ved at medefiske efter torsk. De fisker efter torsk med hele sild, om vinteren. – Dette er helt klart at foretrække frem for det traditionelle pirkefiskeri med store pirke og store armbevægelser, fortæller Peter Scheibye, der virkelig har fået sporet sig ind på, hvor simpelt torskefiskeriet med naturlig agn i virkeligheden kan gøres. Og det gør det jo kun endnu mere tiltrækkende.

Niels Myling med smuk torsk taget på agn fra det gode skib Hjalmar.

Niels Myling med smuk torsk taget på agn fra det gode skib Hjalmar.

DET ER EN AF DE SVÆRE DAGE PÅ SUNDET – og det bliver ikke nemmere, når torskene står meget spredt og i mange tilfælde, slet ikke på bunden, men ofte 2-3-4 meter oppe over bunden. Men når de så hugger, tager fanden ved dem – af sted ned mod bunden. Torsken tager den hele sild ret så kontant, nærmest i én mundfuld. Men det tror pokker med sådan en mund. Det er en rigtig hyggelig dag på sundet – og på trods af den stærke strøm, som gør det meget svært at holde kontakt med bunden, lykkes det os at få nogle rigtig fine torsk på turen.

En sjov ting, jeg lægger mærke til er, at silden, der jo normalt fiskes med halen forrest på taklet, altid ender med at have halen ragende ud af munden på torsken. Det er noget geddefiskere vil kunne nikke genkendende til – nemlig at agnen ofte sluges med hovedet først. Med dette i baghovedet kunne man gøre sig nogle tanker om, hvorvidt man måske kunne forbedre krogningen ved at montere agnfisken med hovedet yderst på taklet, for på denne måde at sikre, at krogene peger fremad i samme sekund, fisken tager agnen i munden. Det vil sandsynligvis indebære, at det vil være en fordel at klippe halen af – eller sy taklet ud gennem haleroden, så agnen ikke kommer til at rotere for meget i vandet.

 

Garmin Quatix

 

– DE TAKLER VI BRUGER er så simple, at alle kan være med, fortsætter Peter, mens vi rigger til og skipperen sejler nordpå mod Trapperne og Pålsjø.
Der er ingen grund til at gøre fiskeri med naturlig agn efter torsk mere kompliceret end højest nødvendigt. Jeg rigger til med glidebom, præcis som jeg har fisket med agn i mange år. En del af de andre, blandt andet Peter, har en anden version af deres hjemmelavede takler. Taklet er meget simpelt, og det skal senere vise sig at være meget effektivt. Det er med gennemløb uden bom og på krogtafsen er der to tre-kroge. De er monteret på nylonbelagt stålwire fra Berkley. – En almindelig 0,60 nylonline bliver hurtigt raspet over af torskens skarpe tænder, og kan ikke holde til mere end 2-3 torsk, pointerer han. – Denne stålwire er meget blød og nem at montere krogene på. Alt hvad man skal være gøre er at sno wiren på krogøjet, hvorefter man svitser snoningen med en lighter, så coatningen smelter og forsegler twistningen.

Silden kan med fordel takles op med et traditionelt geddetakel bundet på coated wire og eksempelvis to str. 4-2 trekroge.

Silden kan med fordel takles op med et traditionelt geddetakel bundet på coated wire og eksempelvis to str. 4-2 trekroge.

FORFANGET er cirka 30-40 centimeter, og loddet sidder på en cirka 50 cm linetafs under glidebommen. Den forreste tre-krog kommer ind i munden på den hele sild. Den ene krogspids føres gennem hovedet mellem øjnene. Den anden tre-krog sættes ind i siden midt på silden. For at modvirke alt for meget modstand og snoninger i vandet, bruges et trick, som tunfiskerne i Kroatien bruger. Det kan virke lidt besværligt, men tro mig – det virker og er umagen værd. Med et stykke nylon bindes munden sammen omkring krog­skaftet på den forreste tre-krog. Linen strammes med et par almindelige kællingeknuder, og enderne klippes af. Det er jernlodder Peter og de andre bruger. De ligner blylodder til forveksling, men har fået en plastik belægning, for at forhindre dem i at ruste.

FISKERIET foregår med lette og følsomme stænger – noget der svarer til 12 lbs havstænger eller vertikalstænger på 20-40 grams kastevægt. Hertil kommer fastspolehjul og tynd fletline. Med det lette grej er det supersjovt at fange de iltre torsk på medefiskeri – og har du endnu ikke fået prøvet kræfter med dette spændende fiskeri, så er det bare med at komme ud af starthullerne.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This