Torben Kaas med en flot havørred fra sit lokale kyststræk ved Nivåbugten på Nordsjælland.
Den 19 september samles delegerede fra Danmarks Sportsfiskerforbund for at vælge en ny formand – samt fastsætte kursen for dansk lystfiskeri i de kommende år. Vi har bedt de to kandidater Torben Kaas og Preben Thomsen om at komme med deres bud på visionerne for dansk lystfiskeri. Preben Thomsen har ikke ønsket at deltage, men her får du Torbens bud på de vigtige arbejdsopgaver, der ligger forude.
AF TORBEN KAAS
Der mangler ikke opgaver at tage fat på for Danmarks Sportsfiskerforbund. Forbundet blev stiftet på en dagsorden om at stå vagt om mulighederne for at bedrive lystfiskeri i Danmark, og den dagsorden er lige så aktuel i dag, som den var dengang.
Den opgave, der ligger på bordet hos den ny formand, kan koges ned til tre ting. Medlemsudviklingen skal vendes, det virkelig gode politiske og praktiske arbejde med natur, miljø og vilkår for lystfiskeri skal støttes også fremover, og så skal vi skabe muligheder for, at mange flere i medlemskredsen kan bidrage til det fælles arbejde.
Vi skal være flere
Danmarks Sportsfiskerforbunds største problem vender indad og handler om, at alt for mange ikke er medlem. Vi skal bruge medlemmer for at være en stærk og troværdig stemme, og vi skal bruge medlemmer, fordi de giver os økonomi til at fortsætte med et stærkt sekretariat, der kan yde al den service og indflydelse, der er efterspørgsel efter. Udviklingen i medlemstallet skal vendes, og det skal være en markant vending.
Nedgang i medlemstal er vi ikke alene om. Med nogle gode undtagelser hos bl.a. dele af idrætten og spejderbevægelserne, lider hele foreningsdanmark af medlemsfrafald. Det kommer af, at forventningerne til foreninger og organisationer har ændret sig. Før vi kan tale om at få lystfiskere og foreninger ind i folden igen, skal vi være sikre på, at vi tilbyder det, de efterspørger i dag og ikke for 10 år siden.
Foreningerne står over for en befolkning, som i hvert fald på fire områder udfordrer gårsdagens måde at være forening på, og hvor det første og meget konkrete problem er, at folk er mindre loyale i forhold til foreningstilhørsforhold end tidligere. Lever foreningen ikke op til forventningerne er vejen til en udmeldelse ikke lang.
Samtidig er folk for det andet blevet i stand til selv at løse mange af de ting, som foreningerne før hjalp med. Fiskekort, fisketure, fiskevand og lærdom kan findes på nettet og købes for penge, som mange har flere og flere af.
Formandskandidaten Torben Kaas med en flot ørred fra Island.
Den tredje udfordring er tendensen til, at man bliver mere optaget af enkeltsager og nære dagsordener og mindre optaget af den store fælles sag. Det er i hvert fald et område, forbundet skal være opmærksom på, fordi eksistensberettigelsen jo netop er, at man kan løfte de store landsdækkende fællessager. Her ligger der en vigtig opgave for forbundet, som jeg vender tilbage til om lidt.
Endelig er den fjerde udfordring, at forventningerne til digital servicering stiger og stiger. Tingene skal være tilgængelige på nettet, og alt vedrørende medlemskaber og service skal kunne foregå elektronisk.
Forbundet har gjort det helt rigtige ved at hjælpe foreningerne med at blive digitale. Medlemsadministration, hjemmesideplatform og fiskekort.dk er fremragende eksempler på, hvordan forbundet støtter foreningerne i at blive digitale og levere varen i forhold til nye forventninger blandt lystfiskerne. Dertil hjælper de digitale løsninger med at nå ud til de mange, som helst vil klare sig selv digitalt og ikke efterlyser klubaftener men i stedet har brug for adgang til fiskeri og hurtig information.
Men først og sidst kan forbundet ikke tiltrække nye medlemmer, hvis folk ikke mener, vi tager fat i de rigtige sager og har de rigtige holdninger til sagerne. Jeg har endnu ikke mødt en lystfisker, som var uenig i, at forbundet skal arbejde for flere fisk i en renere natur og så i øvrigt tage hånd om, at vi kan fiske efter dem. Og det er jo præcis, hvad forbundet altid har arbejdet for, så udfordringen ligger et lidt andet sted.
Udfordringen er i mine øjne, at masser af foreninger og lystfiskere ikke mener, at forbundet er lydhørt over for deres særlige problemstillinger – måske fordi forbundet ikke tilstrækkeligt præcist ved, hvad det er for problemstillinger. Grusbanderne på Sjælland og Fyn, de forhadte vandløb, pop-up lystfiskerevents, Fishing Zealand og lystfiskerturisme, skarv og sæler, spærringer og Tange og ikke mindst søer, kyster og hav vs. vandløb er alt sammen ting, som optager sindene lokalt, og hvor forbundets rolle bliver diskuteret derude. Det er den slags ting, jeg mener med, at forbundet ikke tilstrækkelig præcist har øje for enkeltsagerne og de lokale sager
Nuvel – man kan ikke gøre alle glade. Men man kan lytte til alle. Jeg har talt med mange foreningsfolk i og uden for forbundet i de måneder, hvor formandsvalgkampen blev forlænget på grund af coronaen. De har efterladt mig med et indtryk af, at der er en interesse for at samles igen, og at mange netop ser formandsskiftet som en lejlighed til at få blødt gamle positioner op og starte forfra med at finde hinanden.
Det bekræfter mig i, at en af de første opgaver på den nye formands og bestyrelses bord er at tage ud i landet, mødes med foreningerne – både dem i og udenfor forbundet – og høre historierne om de sager, der gør, at nogen vælger at stå udenfor, og at andre overvejer at forlade fællesskabet.
Forbundet er jo kun noget i kraft af medlemmerne. Derfor er det en livsvigtig opgave at holde sig på omgangshøjde med, hvad der ligger lystfiskere og foreninger på sinde.
Torben er en alsidig lystfisker med bred erfaring inden for flere forskellige former for lystfiskeri.
En grøn organisation
Vores vigtigste opgave er at tage de nationale slagsmål om den blå natur og så hjælpe med de lokale miljøsager, hvor foreningerne ikke selv kan løfte opgaven. Forsvinder DSF, er der ingen landsdækkende organisationer tilbage, som ved noget om, hvad der sker under vandspejlet i åer, søer, fjorde og hav. Derfor er vores landsdækkende forbund helt uundværligt.
Ser man på den respekt, der står om forbundet hos myndigheder og miljøpolitikere, så må man sige, at forbundet løfter sin kerneopgave på bedste vis. Opgaven fremover bliver at sørge for, at sekretariatet og bestyrelsen fortsat har de rigtige betingelser for at arbejde for miljø- og naturforbedringer og for bedre vilkår for lystfiskeriet.
Vi skal påskønne, at vi har en størrelse, så vores sekretariat kan have et fagligt miljø omkring den blå natur og ikke mindst omkring den lovgivning, der regulerer den. Vi skal udnytte den faglighed ved at sætte vores sekretariatsmedarbejdere ind flest mulige steder, hvor netop konkret faglig viden om tingene kan gøre en forskel.
I bestyrelsen har vi erfarne lystfiskere med rod i det lokale natur-, miljø- og foreningsarbejde. I den seneste tid under Hans E. Nielsen som konstitueret formand har vi set, hvordan den erfaringsbase kan bringes i spil. Det er virkelig godt, og vi skal have meget mere af det, så bestyrelsen på flest mulige områder kan sætte retning og mål. Sekretariatets medarbejdere har brug for en tydelig bestyrelse, så de kender rammerne, når de behandler sagerne.
Vi skal have tillid til vores sekretariat, og de skal mest muligt på banen, så vi kan udnytte, at vi betaler løn til dygtige mennesker. Og så skal bestyrelsen levere tydelige retningslinjer og i øvrigt være politikere.
Flere skal ind i arbejdet
Mange har fortalt mig om oplevelser med, at det er svært at byde ind med sin viden om lokale forhold og med tilbud om at deltage i arbejdet for forbundets dagsordener. Man føler sig ikke involveret, og man føler sig overset. Hvis det er rigtigt, så står vi med en stor mulighed for at styrke os selv.
Det vil være en gevinst for os, hvis vi kan aktivere flere lystfiskere rundt om i landet, så det er glædeligt, hvis der er en stor pulje af villige mennesker derude. Med jer får vi flere kræfter, og vi får en meget bedre føling med de lokale dagsordener og ønsker. Men jeg har også været tilstrækkeligt mange år i organisationer til at vide, at der er et stykke vej fra at bede om inddragelse og så til at tage det lange seje træk, når man er inviteret indenfor.
Der kommer til at ligge en opgave med at finde måder at få mest muligt ud af jer mange ildsjæle rundt i landet, uden vi samtidig løber jer trætte i møder, administration og stive organisationsformer. Nu har en masse mennesker rundt i landet kastet handsken og bedt om inddragelse. Den handske vil blive samlet op, og så skal vi udfordre hinanden på at finde gode løsninger til at forløse potentialet.
DSF for alle
Alle danske lystfiskere skal kunne spejle sig selv i Danmarks Sportsfiskerforbund. Vi kan nok ikke håbe på, at alle bliver medlem, men alle skal kunne se, at forbundet gør en forskel for netop deres fiskeri. Vi skal kende og forstå de udfordringer, lystfiskere og foreninger rundt om i landet står med, og vi skal sørge for, at alle, der ønsker at trække med, bliver inviteret ind i arbejdet, så vi i fællesskab får skabt det rigtige lystfiskeri for alle.
