Polaroidbriller gør det lettere at spotte fiskene, sikrer at dine øjne bliver mindre trætte – og beskytter mod skadeligt UV-lys samt vildfarne fluer og blink. Men hvordan virker de – og hvilke ting bør du prioritere, når du køber dine næste Pol-briller?
Af Jens Bursell
POLAROID BRILLER er et must for enhver lystfisker. Mest oplagte er de selvfølgelig, når du fisker efter fisk, som du spotter. Vandet giver nemlig oftest så mange reflekser og genskin, at det kan være svært at se, hvad der foregår under vandet. Men med et par gode polbriller nedsættes genskinnet så meget, at det bliver meget lettere at få et indblik i, hvad der foregår under overfladen.
Også selvom du ikke dyrker sightfiskeri, er et par polaroidbriller uundværlige. Fisker du eksempelvis almindeligt kyst- eller geddefiskeri, hvor du systematisk blind- og maskinfisker kilometer efter kilometer, sætter et par polaroidbriller dig i stand til lettere at spotte »følgere«. Og det, at du rent faktisk registrerer en følger, er meget vigtigt. For det første ved du, at du måske skal lave en ekstra lokkende manøvre med agnen – fx et spinstop, et jerk eller en hurtig acceleration af agnen, for at udløse hugget.
For det andet er bevidstheden om følger vigtig – dels fordi erkendelsen af en fisk, der ikke vil hugge måske gør, at du får foretaget det agnskift, der måske skal til for at udløse hugget. Men også selv om fisken ikke hugger på noget som helst efter gentagne kast med forskellige agn og indtagningsformer – er det, at du ser en fisk stadig en vigtig iagttagelse, der måske kan vise sig at være nyttig, når du helt generelt skal sammenstykke et billede af hvor og hvornår, der er fisk på forskellige lokaliteter.
LOKALISERING er af største vigtighed, og det siger sig selv, at man får mest ud at spendere sin tid, der hvor der er fisk. Selv med et par perfekte polbriller er fiskene dog oftest så godt camouflerede, at de kan være svære eller umulige at se – men selv da kan du få glæde af polbrillerne.
Uanset om man spotter fisk, så giver et bedre blik ned gennem vandet nemlig en uvurderlig viden om bund- og dybdeforhold, bevoksningsbælter samt forekomster af store sten, sunkne træer eller andet, hvilket kan have stor betydning. For det første får man med en detaljeret fornemmelse for strukturer under vandet en bedre mulighed for at lægge sine kast optimalt i forhold til potentielle standpladser. For det andet giver denne viden også en et praj om, hvor man skal passe på med at kaste, hvis ikke ens agn skal hænge fast – eller der skal opstå praktiske problemer under fighten.
HVORDAN FUNGERER POLBRILLER? Dagslyset, som er elektromagnetisk stråling, består af magnetiske og elektriske felter, som er orienteret vinkelret på hinanden. Den del af lyset, der er orienteret lodret giver et detaljeret billede af farver og kontrast, mens den vandrette stråling – som er det der primært reflekteres fra vandets overflade – giver en masse optisk støj, der gør det svært at se under overfladen. Men netop fordi genskinnet er koncentreret i et plan, er det let at filtrere fra med et polaroidfilter, som absorberer det horisontalt polariserede lys.
POLAROIDFILTERET, der typisk er en film enten på- eller inden i brilleglasset, tillader uhindret passage af det lys, hvis polarisering falder sammen med filterets polariseringsretning. Omvendt filtreres den del af strålingen, hvis dens polarisering ligger vinkelret på filterets polarisering, fra – samtidig med, at stråling med vinkler imellem disse to yderpunkter bliver dæmpet i varierende grad afhængigt af pol-brillernes type. De bedste pol-briller kendetegnes bl.a. ved at polfilteret ikke ligger som et yderlag på glasset, hvor det hurtigt bliver slidt og ridset, men derimod som et uopslideligt indlejret lag i selve glasset.
FARVEN PÅ GLASSET har stor betydning for den praktiske brug af brillen. Et er at fjerne genskæret, noget andet er under hvilke forhold, man normalt benytter brillerne, samt den farveoplevelse man bedst kan lide.
Sollyset indeholder hele farvespektret, så spørgsmålet er, hvilke farver man ønsker at filtrere fra – og hvilke man vil se:
Gult glas absorberer korte bølgelængder i den blå del af farvespektret, som er med til at forstærke genskinnet. Denne farve glas vil derfor reducere mængden af blåt lys, hvilket er med til at give en forbedret kontrast som overordnet set øger detaljegengivelsen. Det fungerer fint i højt solskin, men er også en af de bedste allround farver, der giver et godt billede af, hvad der foregår under vandet – selv i tåge, gråvejr og svagt lys. Gul er ligeledes en helt perfekt farve om vinteren, da den giver en rigtig god kontrast, når der er meget is og sne.
Ulempen er at detaljer i de mørkeste dele af skyggeområdet forsvinder, men det har ikke den store betydning i de fleste fiskesituationer.
Brune og kobberfarvede glas indeholder gule og røde – samt en anelse blå farvestoffer. Dette giver i praksis nogenlunde de samme egenskaber som de gule glas, hvilket gør dem til gode allround briller, så længe de ikke er for mørke i toningen. Netop denne farve anbefales ofte til bilkørsel af brilleeksperter, men er ikke helt så gode i svagt lys som de gule.
Grønne- og grå glas er nok de bedste glas til et gengive farverne naturligt – især dette inden for den brunlige del af farvespektret. Kontrasten er god og også disse farver er gode allround glas, sålænge de ikke bliver for mørke. Disse faver giver den maksimale filtrering på genskin.
Blå brilleglas giver generelt en dårlig og unaturlig farvegengivelse, men denne farve er noget nær det optimale i meget stærkt og direkte lys.
Fotochromatisk glas er betegnelsen for brilleglas, hvor en kemisk reaktion i materialet dæmper både UV – og det synlige lys i takt med, at der bliver stærkere og stærkere lys. Denne type glas bliver hurtigt mørkere, men det tager lidt længere tid for den at lysne igen, hvilket kan være en ulempe i stærkt skiftende belysning. Temperaturen påvirker også fotochromatisk glas, og det bliver hurtigere mørkt ved lave temperaturer.
DEN VISUELLE OPLEVELSE. Netop farvegengivelsen er en af de ting, der differentierer de forskellige farver på brilleglas. I forhold til, hvordan man spotter fiskene, behøver det ikke at have specielt stor betydning – og det præcise farvevalg har derfor i høj grad også noget at gøre med hvilken visuel oplevelse man ønsker. Eksempelvis giver gul en smuk oplevelse af »smukke, bløde, mættede eftermiddags eller morgen farver« – selv om der i realiteten er et ret hårdt, koldt og kedeligt lys.
Sol – og Polbriller inddeles iøvrigt i katergorier, alt efter hvor mørke de er, hvor 0-1 er de lyseste og 4 er den mørkeste. Til allround fiskebrug er kategori 1-2 ofte de mest oplagte, hvis også de skal kunne bruges på gråvejersdage, som vi jo som bekendt har nogle stykker af i Danmark.
POLBRILLER MED STYRKE er det også muligt at få. Nogle procucenter som fx Leech laver bifokale briller med fast definerede synsfelter på + 1,5 og +2,5 så man også kan benytte dem når der skal stilles skarpt på fx knudebinding i dårligt lys – uden at man behøver at skifte til læsebriller. Andre producenter af high end briller som fx Wiley-X laver »custom-made« briller med muligheder for at fremstille perfekt optimerede briller til alle synsstyrker med glidende overgang og kompensation for diverse bygningsfejl. Jeg bruger selv et par af disse briller – og de matcher rigtig godt mine normale briller i skarpheden.
AFSKÆRMING på brillen er vigtig, da den dels dæmper generende reflekser fra oven og siden, men også beskytter øjnene bedre mod eksempelvis vildfarne fluer eller en gren i øjet, når man maser gennem et krat. Af samme årsag er det en god ide at bære kasket eller hat, der yderligere er med til at dæmpe reflekser fra oven.
BESKYTTELSE AF ØJNENE er en væsentlig årsag til at bære briller under fiskeriet. Når man tager brillerne på udvider pupillerne sig, fordi det bliver mørkere, hvilket gør øjnene særligt udsatte for UV-lys, der i længerevarende doser kan skade øjet og give forhøjet risiko for bl.a. sygdommen grå stær. Gode pol-briller bør derfor have indbygget et effektivt UV-filter. Undersøgelser viser i øvrigt at dyre solbriller generelt ikke giver bedre UV-beskyttelse end billige briller. Så længe brillen har UV-filter, er du altså godt beskyttet.
Det der ofte er fordelen ved dyre briller er parametre som fx højere styrke både på glasset og stellet. Førstenævnte egenskab har stor betydning, hvis du får en flue eller et blink i øjet. Ofte nævnes fluefiskere som dem der har mest brug for briller som beskyttelse, hvilket selvfølgelig er oplagt, da der kan være en risiko for at få en flue i hovedet både når fluen bevæger sig frem og tilbage. Men også spinnefiskeren kan få brug for et brilleglas af høj styrke – eksempelvis når man hiver et blink ud af en busk – eller hvis blinket slipper sit tag i fisken på kort line. Her kan der være en stor risiko for at få et tungt blink i høj fart direkte i øjet, hvilket kan blive fatalt for dit syn. Et godt eksempel på briller der sikrer dig i en situation som denne er Wiley-X, hvor samtlige briller er sikkerhedscertificeret.
En anden typisk forskel på billige og dyre briller, er fx features som fx hydrofobiske, antistatiske eller scratchdæmpende coatninger. En hydrofobisk coratning gør, at regndråber lettere preller af, så de ikke bliver generende. Anti-statiske glas gør, at støv og smuds ikke så let sætter sig og anti-refleksbehandling giver tilsvarende et endnu bedre udsyn. Sractsbelægninger forebygger ridser, som på den lange bane også gør udsynet gennem glasset dårligere.
Polaroidbriller
Polaroid teknologiven blev opfundet I 1929, da amerikaneren Edwin Land fra Harvard University opfandt det første pol-filter. Fra 1937 introducerede man filteret i solbriller som vi kender det i dag. Polaroid står for »Polarizing Celluloid”.