maj 30, 2023 | Artikler, Kystfiskeri, Medefiskeri
Orm er en sikker vinder til havørred – sådan er det bare, og sådan vil det altid være.
Sommer, sol og sølvtøj på den lokale mole kan være både sjovt og effektivt. Og så er det en aktivitet, som hele familien kan deltage i. Her giver Tue Blaxekjær dig en serie gode tips til, hvordan molehavneørrederne skal fanges med medegrejet.
AF TUE BLAXEKJÆR
BLANDT KYSTFISKERE er det en almindelig opfattelse, at sommerfiskeri efter havørreder er lig med natfiskeri. Det er hændt mere end én gang, at jeg er kommen hjem ved ottetiden med morgenbrød til familien efter en nat på kysten.
Uanset, om nattens sats har været succesrigt eller ej, går man som oftest rundt som en zombie resten af dagen. Men der er dog råd for denne tilstand: Fisk om dagen – og fang store fisk! Selvom sommerens kystnære vand nogle steder runder 20 grader midt på dagen, er havørreden ikke langt væk. Specielt i områderne omkring havneanlæg, broer eller lange moler på den åbne kyst, er der stor chance for, at overliste et par blanke havørreder.
Man skal ikke mange meter ned i vandsøjlen, før vandtemperaturen falder så meget, at havørreden rent faktisk stortrives. Og det er her, at medefiskeriet kommer ind i billedet. En ting er, at det er hamrende effektivt, at fiske efter havørreder med levende agn, en anden ting er, at molefiskeri samtidig er en formfor fiskeri, hvor alle i familien kan deltage.
Der kan medefiskes efter havørred hele året
Medefiskeri efter havørred i havneområder hører ikke kun sommeren til. Man kan i løbet af vinteren og foråret opleve et ganske godt og til tider rent bonanzafiskeri her. I de kolde måneder trækker mange havørreder ind i forskellige havne og havneområder.
Specielt områder med ferskvandsudløb kan virke som en magnet på den vinterkolde havørred. Sluseholmen i København er et godt eksempel på et sted, hvor der hver vinter og forår fanges mange store havørreder under medefiskeri med orm eller rejer. Når jeg fisker efter havørreder fra forskellige havne eller moler, fisker jeg stort set altid med levende agn. Om jeg bruger tobis, små sild, rejer eller almindelige regnorm kommer helt an på, hvor jeg fisker, og hvad jeg har kunnet skaffe før turen eller kan fange det pågældende sted.
Ofte er min agntønde fyldt med rejer, som er fanget aftenen før turen. Hvis der er tobis eller små sild, hvor man fisker, er de meget nemme at fange. Til at fange tobis og småsild bruger jeg et tobisforfang, som er et sildeforfang med kroge i str. 14 eller mindre.
Fjordrejer er en agn få havørred kan modstå. Fisk dem på en bredgabet enkeltkrog monteret i halen.
Med rejer og flåd efter havørred
Levende rejer fisker jeg normalt under et stort penne- eller matchflåd, som skal belastes med cirka 8-12 gram. I modsætning til fiskeri med tobis, kan rejerne ikke svømme rundt med flåddet, og derfor bruger jeg aldrig større flåd end nødvendigt i forhold til kastelængde samt vind og vejr.
Flåddet monterer jeg som glidende på min hovedline med et flådstop øverst. Jeg bruger normalt et forfang af flourcarabon på ca. 60 cm i 0,26 mm. Til fiskeri med rejer bruger jeg enkeltkroge i str. 8. Rejen agner jeg på krogen ved at sætte krogspidsen gennem tredje led fra rejens hale. Når rejen sidder sådan på krogen, kan den stadig bevæge sig.
Levende tobis er en uovertruffen agn til flådfiskeri efter havørred.
Havørredfiskeri med levende tobis
Fiskeriet med levende tobis efter havørreder er lidt anderledes, så her veksler jeg mellem tre forskellige krogsæt. Det første takel består af to trekroge i str. 12. Det andet består kun af en enkeltkrog i str. 6-8 og det sidste består af én trekrog i str. 12. Normalt foretrækker jeg at bruge krogsættet med de to små trekroge. Min erfaring siger, at man med et dobbelt krogsæt kan give tilslag, så snart flåddet begynder at bevæge sig. Ved at give hurtigt tilslag undgår man, at kroge havørreden dybt. Er der mange hornfisk, hvor der fiskes, bruger jeg rigget med enkeltkrogen.
Her skal havørreden dog have tid til at sluge tobisen, før der skal gives tilslag. Agnspand og iltpumpe er nødvendig for at holde tobis og rejer i live, og den skal have en batteridrevet luftpumpe. Ofte fanger jeg både tobis og rejer dagen før, jeg skal bruge dem, og jeg har intet problem med at holde dem i live natten over. Når jeg opbevarer tobiserne hjemme, har jeg dem i en agntønde tilsluttet en almindelig akvarieluftpumpe. Tønden har jeg stående et køligt og mørkt sted.
Artiklens forfatter Tue Blaxekjær med en flot havørred taget på den hæderkronede metode – bobleflåd og orm.
Havørred på orm & flåd
Orm er også en effektiv agn, og til dem bruger jeg samme rig som til fiskeri med levende rejer – dog med en krog i str. 6. Specielt i brakke områder kan almindelige regnorm være en super agn til havørrederne. Kan man ikke skaffe hverken levende tobis, sild eller rejer, så er regnormen altid et godt alternativ. I saltvand holder regnormen dog ikke meget mere end et par minutter, før den bliver hvid og slatten.
Flådfiskeri er af mange forbundet med dovent og inaktivt fiskeri. Dette kan til dels også være rigtigt, men den »dovne« flådfisker fanger også derefter. Hvis man under flådfiskeri efter havørreder er lige så aktiv og opmærksom, som man er under både flue og spinnefiskeri, opdages det hurtigt, hvor effektivt og underholdende en form for fiskeri det er. Der gælder de samme regler under medefiskeri med levende agn, som når man fisker med blink eller flue. Agnen skal placeres i det område, hvor fisken trækker eller opholder sig.
Det betyder i praksis, at man ofte må rulle ind og kaste ud igen og igen, for at agnen fisker effektivt. På nogle pladser gør vind og strømforhold sit for at modarbejde en, hvilket betyder, at man konstant skal stramme linen op. Hvis man bare lader flåddet drive med strømmen uden hensyn til løslinen, så når man ikke at give tilslag, når fisken hugger. Andre gange sætter løslinen sig fast i sten eller selve boldværket. Dette koster hurtigt både fisk, flåd og line. Specielt under fiskerimed levende rejer er det meget vigtigt at give tilslag, så snart flåddet dykker eller »vandrer «, da havørreden har en tendens til at spytte rejen ud igen kort efter den har taget den.
Et udvalg af det mest nødvendige grej til havørredmede. Du behøver svirvler, splithagl og kroge – samt selvfølgelige flåd. Her ser du både de klassiske
bobleflåd samt et par antenneflåd, der er perfekte til de situationer, hvor fiskene hugger forsigtigt. Antenneflåddene fiskes med linen under vandet og
antennens farvede top stikkende op over vandet.
Fiskeri efter havørred med glideflåd
I havneområder, hvor dybden overstiger tre meter, er det en god idé at rigge flåddet, så det kan justeres i dybden. Mit foretrukne takel er et simpelt glidetakel, som laves på følgende måde: Start med at binde en powergum stopknude på hovedlinen. Hvis man ikke har noget powergum, kan et almindeligt flådstop også bruges. Efter stopknuden køres en lille perle på hovedlinen.
Perlen skal akkurat være så stor, at flåddet ikke kan glide ned over den. Herefter sættes glideflåddet på hovedlinen, hvorefter der sættes en plastikperle efterfulgt af kuglebly og til slut en plastikperle mere. Den sidste plastikperle beskytter knuden, hvori jeg binder en lille svirvel eller rigring. Krogtaklet bindes i svirvlen. Grunden til jeg benytter et glidetakel, når jeg flådfisker er, at det er meget forskelligt, hvor i vandsøjlen havørreden skal findes. Nogle dage jager havørreden lige under overfladen, og andre dage skal den findes langt nede i vandsøjlen. Og med glideflåddet er det superlet at justere fiskedybden blot ved at skubbe flådstop eller powergum stopknude op- eller ned ad linen.
Sidste sommer fiskede jeg efter makrel og havørred i Helsingør ved opmarchsbåsene. Selvom jeg kom meget tidligt, var der allerede mange fiskere på pladsen. Andre fiskere kan faktisk være en stor hjælp til at finde ud af, hvor i vandsøjlen fiskene opholder sig. Efter at have snakket med et par af de andre lystfiskere, dannede jeg mig et billede af, hvor i vandsøjlen fiskene var. De fleste fiskede ikke mere end tremeter nede. De havde hverken fanget makrel eller havørred, men derimod hornfisk. En enkelt fiskede cirka seks meter nede. Han havde fanget et par makrel og mistet en enkelt havørred. Havde jeg ikke spurgt dem, som allerede var i gang med fiskeriet, skulle jeg selv i gangmed at finde ud af, hvor dybt fiskene stod den pågældende dag. I løbet af et par timer fangede jeg fire havørreder og en håndfuld makrel.
Når jeg selv skal finde ud af, hvor dybt fiskene står, justerer jeg dybden med cirka en meter efter hvert femte til tiende kast alt afhængigt af, hvor længe jeg kan fiske i hvert kast.
Når der medes er der god chance for fine bifangster – som fx denne flotte molemakrel.
Grej til flådfiskeri efter havørred
Når man fisker med flåd efter havørreder i havneområder, moler og kajanlæg, kan stort set alle almindelige spinnestænger bruges. Om jeg fisker med en stang på 13 eller 9 fod kommer helt an på vind og vejr, og ikke mindst hvordan pladsen kan fiskes. Til pladser, hvor det er vigtigt, at linen kan holdes fri fra sten langs molekanten, bruger jeg normalt stænger på 11 til 13 fod. Fisker jeg i områder, hvor der ikke skal tages højde for sten og andre forhindringer, bruger jeg stænger fra 8 til 10 fod.
Kastevægten på de stænger jeg bruger varierer fra 10 til 60 gram. Jeg bruger fastspolehjul til det lettere fiskeri og multiplikatorhjul til det tungere samt fletline i 0,12 mm på fastspolehjulene og mono på multihjulet. Alt i alt er molemede ret ukompliceret – så det er bare med at komme ud og opleve den danske havørredsommer i de mange idylliske havne landet rundt.
Fisk opsøgende efter havørrederne
Molefiskeri efter havørred er som almindeligt kystfiskeri: Fiskene skal findes. Det kan derfor godt betale sig at flytte plads, hvis man ikke har haft kontakt til havørred i løbet af en times tid. Nogle gange er det nok at bevæge sig 100 meter. Andre gange bliver man nødt til at finde en helt anden mole eller havn at fiske fra.
En rigtig god hjælp til at finde ud af, hvor dybt der er i det område, man fiskeri i, er at se på et søkort. Udover, at man kan se dybden, kan man samtidig få et godt overblik over, hvor der er sejlrender, skrænter eller sågar rev og knolde, som hæver sig op fra havbunden indenfor kastelængde fra molen. Havørreden trækker helt op af skrænterne til en sejlrende eller for den sags skyld helt op af boldværket eller stensætningen.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 5/2014
aug 17, 2021 | Artikler, Kystfiskeri, Medefiskeri
Den færdigriggede tobis, er klar til at blive sendt ud for, at finde aftenens første havørreder. Bemærk montagen, der i praksis er en variant over Jens Bursells L-rigs og gennemløbstakler til softbaits, hvor asymmetrisk montage af en lille trekrog giver en markant højre landingsrate.
GULP-tobiser kan være en uhyggelig effektiv agn til kystens havørred. Følg med Thomas Graversen og få en masse tricks til, hvordan de bruges.
AF THOMAS GRAVERSEN (Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2018)
DET MESTE af eftermiddagen og aftenen, har vi affisket nogle af de yderste revler, hvor lange kast med mellemtunge agn på langs med revlerne, har givet os både fisk og gode oplevelser. Vandet er nu faldet en del, siden vi gik ud, og rundt om os står tangbuskene med deres toppe frie af vandet. Vinden har lagt sig, og der er helt stille. Men så alligevel ikke helt, for mens vi stille går mod land, ser vi begge en god fisk, der vender lige foran stranden. – Det kan da ikke passe, udbryder min makker, for hvor fisken vender rundt, er der kun 15-20 cm vand. Vi står nu helt stille i vand til midt på låret, og kigger i det sidste lys ind mod land. Fisken vi så vende sig i overfladen, er tydeligvis ikke alene, og et par klassiske v´er i vandspejlet afslører, at der er kommet fisk ind på pladsen.
Havørred på tobisjagt
De jager et eller andet mellem tangbuskene, men hvad var det? Særligt områderne helt inde ved land er der aktivitet, men vi kan ikke rigtig se, hvad de går efter. Lige pludselig udbryder min fiskemakker: – Tror du, at det kan være tobiser, de forsøger at skræmme op af sandet? Måske siger jeg, vi kan jo gå ind og kigge efter.
Vi har begge tidligere læst om, hvordan man på sandbund helt inde i vandkanten om aftenen og natten kan ”skovle” tobiserne op på land med de bare hænder. Det måtte være dem som havørrederne gik efter. Selvom der stadig er aktivitet i vandet langs stranden i det lave badekar, vælger vi at gå ind på land for at grille pølser, og så samtidig kigge om fiskene kommer igen på samme måde.
Da grillen er tændt, og pølserne lagt på grillen, vil min makker lige teste teorien med tobiserne i sandet, og om han kan grave en tobis op af vandet i det område, som havørrederne netop lige havde været aktive i. Han lister i en lille bue uden om sandpletten, og i pandelampens skær lægger han sig på knæ lige på kanten af sandet og stikker hænderne ned. I en hurtig bevægelse graver han sine hænder ned i sandet og smider en bunke op til mig. Jeg tjekker hurtigt efter, og der er ingen tobiser. Han prøver igen med det samme, og denne gang er der held med projektet. To ganske fine tobiser, ligger nu og vrider sig på sandet foran os.
Vi lader tobiserne svømme igen og sætter os ved grillen og snakker, om det vi har oplevet – og vi bliver hurtigt enige om, at fisken inde på lavt vand er noget vi skal give et skud på et tidspunkt. Siden den første oplevelse med havørreder på det helt lave vand, har målrettet fiskeri med tobisimitationer givet os en del fisk. Og det er en form for fiskeri, der kan være meget intenst.
Sådan fisker du havørred med tobisimitationer
Fiskeri med tobisimitationer giver naturligvis flere muligheder. Man kan vælge de helt naturlige agn, eller nogle af de kunstagn, der findes på markedet. Jeg har nogle gange forsøgt mig med de naturlige agn som kan være ganske effektive, hvis man får kastet den ud midt i en stime havørreder, der er inde for at jage. Det er simpelthen bare at lade den synke ned, og havørrederne skal nok tage den, hvis de ser den. Men – så snart jeg har brug for at skulle kastefiske lidt mellem tangbuskene, oplever man hurtigt, hvor dårlig og porøs en tobis er til den slags. Og den går forholdsvis hurtigt i stykker. En virkelig naturtro lille tobisefterligning er tobiserne fra Savage Gear, de er bløde i gummiet, og kan fiskes på en virkelig levende måde. De vejer dog ikke det vilde, og er næsten umulige at kaste med uden en belastning foran. Og så kan man ikke længere fiske dem så godt på det lave vand, som fx Berkley´s Gulp Tobiser. Men på de lidt dybere områder eller i de dybere badekar, kan de være virkelig giftige!
Min klare farvoritagn til denne type fiskeri, må klart være tobiserne fra Berkley. Ved første øjekast kan de måske virke lidt stive i det, og halen har en lidt underlige vinkel skråt ned. Men tag endelig ikke fejl af denne agn, da det er med til at give den en virkelig lokkende gang i vandet. Samtidig er det også en agn med en høj nok kastevægt til, at du med det rette tilpassede grej, kan kaste forholdsvis godt med dem uden nogen form for belastning.
Hvor findes tobiserne?
I princippet er der jo mere eller mindre tobiser i havet alle steder, men særligt områderne med sand kan tiltrække stimerne om aftenen. Her graver de sig ned for natten, for derefter at svømme videre, når lyset igen begynder at ramme vandet. Dette ved havørrederne og udnytter det til deres fordel, ved at være i nærheden, når stimerne kommer ind.
Ved de helt åbne stræk uden meget andet end sand, har havørrederne svært ved at skjule sig, og kommer ofte ind enkeltvis eller et par stykker af gangen. Tidligt på aftenen kan de være nemme at spotte, men så snart lyset forsvinder, er de umulige at se, med mindre de laver bevægelser i overfladen. Derfor foretrækker Teis og jeg, at jagte havørrederne på de lidt lavere områder med en god leopardbund lige på den anden side af et smalt sandbælte helt inde under land.
I disse områder har vi som lystfiskere optimale betingelser, da vi kan stå på land og kaste ud over badekarret. Havørrederne har noget at skjule sig i tæt på stedet, hvor tobiserne graver sig ned, og tobiserne har nogle gode sandede områder, de kan grave sig ned i med et forholdsvis godt udsyn rundt omkring sig. Nogle gange kan det betale sig at være opsøgende, hvor vi går stille ud i vandet og fisker ned langs med stranden mellem tangbuskene.
Man skal dog ikke glemme fra tid til anden, at tage et kast eller to ud af. Det er netop i disse områder, at vi har dyrket aften og nattefiskeri med tobiserne efter havørreder.
Havørredgrej til fiskeri med tobis
Det siger næsten sig selv, at der skal anvendes let grej til denne form for fiskeri. Stængerne vi benytter, kan være alt fra UL-stænger til 8-9 fods stænger med en kastevægt fra 6-22 gram. Da tobiserne i sig selv ikke vejer meget, er det derfor vigtigt, at de kan kaste med en lav vægt for enden af linen. Samtidig skal man naturligvis heller ikke forvente de længste kast med tobiserne, og et gennemsnitskast ligger vel omkring 20-25 meter. Men giv ikke op, for det er i langt de fleste tilfælde rigeligt at til kunne nå fiskene. De fiskehjul vi anvender svinger også lidt, alt efter om det er en UL-stang de skal sidde på, eller en almindelig kyststang.
Til førstnævnte er det som regel størrelse 1000 hjul, der sidder på stangen. Går vi op i mere traditionelle kyststænger, bruger vi vores 2500 hjul. Vi bruger fletliner med en meget glat overflade, for at kunne få så meget længde på vores kast som muligt. En ældre slidt fletline, tager noget af længden, når man kaster ud. Derfor er det altid en god ide at holde øje med linen, og skifte den når den er slidt og flosset.
Sådan monterer du din GULP-tobis:
Sådan fisker du med GULP-tobiser:
Foruden stang, hjul og line, skal du bruge følgende udstyr for at komme i gang. 1) Berkley Gulp tobiser, som med fordel kan ompakkes hjemmefra, så man undgår at få væsken ud i bilen. Bøtterne bliver nemlig utætte, så snart forseglingen er brudt. 2) Flådstops i en størrelse, så de kan sidde godt fast på en 0,25 mm nylon line. 3) En agnnål, som kan købes i din grejbutik.
Alternativt, kan du finde dem i Panduro hobby. 4) En svirvel som har en fornuftig størrelse. Jeg anvender selv en, som ikke kan komme igennem øjet på min stang. Foran sætter jeg ofte en lille gummiperle, for at tage et evt. stød mod mit topøje, når jeg spinner agnen ind. Det kan nemlig være svært at se, når fiskeriet forgår i et roligt tempo mens det er helt mørkt.
Det er forholdsvis simpelt, at rigge tobiserne op uden belastning. Da vi primært bruger fletline, og denne line skærer sig igennem tobiserne, når vi kaster, så anvender vi primært flourcarbon som forfang. Først bindes der en svirvel i enden af forfanget, og derefter klippes det af med en længde på 50 cm. Derefter tager du din agnnål og skubber ned igennem tobisen gennem spidsen på den. Nålen føres ud ca. 3 cm fra halen. Herefter trækkes nål og line igennem tobisen, og den er nu klar til at blive monteret med et flådstop og en krog. Flådstoppet monteres nu og trækkes ca. 10 cm op af linen, så det ikke sidder i vejen, når knuden skal bindes. Vi anvender en rapala-knude, hvor krogen efterfølgende hænger i en lille lykke under tobisen. Flådstoppet skubbes ned, så det sidder lige over knuden, og tobisen skubbes ned til flådstoppet. Vi har flere gange eksperimenteret med andre monteringer, men fundet frem til, at dette for os er den mest effektive oprigning af tobisen.
Det praktiske havørredfiskeri med tobisimitationer
Fiskeriet minder på mange måder om det traditionelle fiskeri efter havørreder i badekar. Vi starter ofte fiskeriet en times tid inden solnedgang, så vi allerede er i gang med fiskeriet, når den gyldne time rammer. Man skal passe på med at gøre for meget opmærksom på, at man er der, og ellers bare forsøge at spotte fisk, der jagter i området.
Vi vælger gerne områder med en god plettet bund – både så fiskene har noget at skjule sig i, men også så vi har noget vi kan liste rundt i mellem. Mange gange er det, når man får fisket tobiserne ind mellem de forskellige tangbuske, at fiskene for alvor klapper til agnen. Hvis ikke vi starter fiskeriet fra land, lister vi ud i lårdybt vand, og fisker herefter ind af mod land. Sådan bevæger vi os stille ned langs med kysten, og det giver fisk. Når det er blevet helt mørkt, går vi ofte ikke længere ud i vandet, end at vores vadestøvler er dækket med vand. Det er nemlig i dette område, at havørrederne jagter de sidste tobiser, der kommer ind for at grave sig ned i sandet.
Det sker forholdsvis tit, at man hører en fisk vende inden for kasteafstand, og er man hurtig nok til at få sin agn derud, falder der også tit en belønning af. Når vi er afsted, så kaster vi efter alt hvad der rør sig, for selv de mindste skvulp i overfladen, kan være en fin havørred der vender tæt på land.
Havørredhugget
Når fisken hugger er en af de største fejl, du nu kan lave, at give tilslag! Jeg fortsætter min indspinning i et langsomt tempo, og først når stangen er spændt op, så giver jeg tilslag. Det er som om, at havørrederne suger agnen ind, og hugger du til med det samme, forsvinder agnen ud af munden på fiskene hurtigere end den kan nå at klappe sammen om tobisen. Derfor lader jeg ofte fiskene arbejde lidt for sagen, inden krogen bliver sat. For det meste tager de agnen så godt, at krogen sidder solidt placeret hver gang.
Lær hvordan du bruger vejrudsigten på fcoo.dk til at optimere dine chancer for fangst i denne video på Fisk & Fris Youtube, hvor du kan abonnnere gratis.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2018
