HVORDAN FÅR VI FLERE FISK PÅ KYSTERNE? – del 1

Lystfiskeriet er boomet i popularitet, og i kølvandet på det, er presset på vores fiskebestande vokset betragteligt. Spørgsmålet er – er der fisk nok? – og er det bæredygtigt med yderligere vækst i lystfiskeriet, hvis ikke der først kommer flere fisk? Vi har taget en snak med biolog og fiskeekspert Henrik Carl fra Statens Naturhistoriske Museum om, hvad han mener problemstillingen er – samt hvordan man måske kan løse den.

AF JENS BURSELL

BÆREDYGTIGHED defineres ikke af gode intentioner, men af mængden af ressourcer set i forhold til forbruget – her og nu. Overført til vores fiskebestande betyder det, at bæredygtigheden af vores fiskeri handler om, hvor mange fisk der er lige nu – set i forhold til det aktuelle fiskepres i samspil med de øvrige faktorer, der kan påvirke bestandene negativt.

Vores fiskeri her og nu bliver altså ikke nødvendigvis bæredygtigt af, at vi parallelt med et stigende fiskepres igangsætter tiltag, der måske på lidt længere sigt kan øge bestandene. Det bliver først bæredygtigt, når bestandene rent faktisk er så store, at vores fiskeri her og nu ikke påvirker bestandene negativt. Hvorvidt det er tilfældet nu er så spørgsmålet?

Er dansk kystfiskeri bæredygtigt?

Vi har talt med biolog og fiskeekspert Henrik Carl fra Statens Naturhistoriske Museum om status i dansk kystfiskeri, samt hvad man kan gøre for at forbedre bestandene og ikke mindst fiskeriet for alle de mange danske kystfiskere.

FISK & FRI: Tror du der er naturligt reproducerede vildfisk nok langs kysterne til, at det markant stigende antal lystfiskere, som vi ser lige nu, ikke vil betyde faldende bestande og forringet fiskeri for alle?

Henrik Carl: Nej, det tror jeg ikke, og vi skal huske, at den naturlige reproduktion af vildfisk i forvejen var så utilstrækkelig, at man laver bestandsophjælpning mange steder. Det synes sandsynligt, at den merfangst, som boomet i lystfiskeri (og fritidsfiskeri) har medført, må beløbe sig til 10.000-vis af ørreder, og det har naturligvis en betydning. Allerede nu melder erfarne kystfiskere om meget svært fiskeri ved adskillige af vore kyster, og jeg hører om mange nye kystfiskere, som er ude rigtig mange gange, før det lykkes at fange noget. Lystfiskeriet har således allerede taget skade i et eller andet omfang. Om ynglebestandene i sig selv tager egentlig skade kommer an på, om antallet af gydefisk falder så meget, at de ikke er i stand til at producere yngel nok til at udfylde vandløbenes bærekapacitet. Det er nok for tidligt at svare på, men i nogle åsystemer kunne man sagtens forestille sig dette senarie.

Henrik Carl med en flot farvet havørred, der blev genudsat forsigtigt.

Henrik Carl med en flot farvet havørred, der blev genudsat forsigtigt.

 

FISK & FRI: Kan man risikere, at fastholdelse af den nuværende udsætningspolitik kombineret med et stigende antal lystfiskere, faktisk ikke vil være bæredygtigt, fordi presset på vildfiskene simpelthen bliver for stort?

Henrik Carl: Jeg er i tvivl om, hvorvidt man overhovedet har kunnet bruge ordet bæredygtigt om et fiskeri, der i forvejen er båret oppe af udsætninger, men situationen vil naturligvis blive værre, hvis man fjerne flere fisk fra bestanden uden at den bliver hjulpet ekstra andre steder. Med den interesse, der er for havørredfiskeri, er jeg dog i tvivl om, hvorvidt åerne nogensinde vil kunne producere tilstrækkeligt med fisk til at følge med efterspørgslen – uanset hvor produktive de så end måtte blive.

Flere fisk og bedre habitater

Det giver god mening at gøre alt, hvad man kan for at ophjælpe bestandene af vildfisk samt skabe habitatsforbedringer, så fiskene på den lange bane bliver selvreproducerende og kan klare sig selv. Men – alt dette er jo en proces, der kan tage årtier selv i politisk medvind. Spørgsmålet er derfor – hvad kan vi gøre imens, så vildfiskebestandene ikke overfiskes af det stigende pres fra lystfiskere?

FISK & FRI: Hvilke former for udsætninger laver man typisk nu til dags – og vil de på den korte og lange bane være nok til at supplere de vilde bestande og i tilstrækkelig høj grad kompensere for et øget fiskepres fra lystfiskerne?

Henrik Carl: Lige nu udsættes yngel, ungfisk og smolt i åer og åmundinger. Da især yngel og ungfisk er afhængige af vandløbenes tilstand, er der grænser for, hvor mange man kan sætte ud, da en øgning af antallet blot vil medføre en større dødelighed. Det forholder sig lidt anderledes med antallet af mundingsudsatte smolt, da de i hvert tilfælde i teorien svømmer ud i havet ganske hurtigt efter udsætningen. Desværre ser man undertiden, at de ikke forlader å og åmundinger, hvorfor man kan frygte, at mange går til grunde. Der har været beretninger om, at de svømmer tilbage op i åerne, og når de står samlet i åmundingerne er de et let bytte for fx skarver.

Flere udsætninger er ikke nødvendigvis uforeneligt med kampen for flere vildfisk

FISK & FRI: Når man hører beretninger fra firserne og halvfemserne, hvor der var kystudsætninger, er der meget der tyder på, at kystfiskeriet var lysår bedre dengang? Hvad skal der til for at nå dette niveau igen – og kan det ske, uden at det går ud over målsætningen med flere vilde fisk og større selvreproducerende bestande?

Henrik Carl: Der er ingen tvivl om, at kystfiskeriet var langt bedre i dele af landet, da man lavede kystudsætninger, og hvis der var politisk vilje til at genoptage kystudsætningerne, ville man kunne skabe et meget attraktivt fiskeri i løbet af nogle ganske få år. Da der ikke er grund til at tro, at konkurrence om føden er en begrænsende faktor for ørrederne i havet, bør kystudsætninger i sig selv ikke påvirke de vilde bestande.

FISK & FRI: Hvad var egentlig argumentet været for at stoppe kystudsætningerne – og holder det?

Henrik Carl: Problemet med kystudsætninger er, at fiskene mangler et vandløb at vende tilbage til (den såkaldte homing), når de bliver kønsmodne. De strejfer derfor rundt på må og få og trækker mere eller mindre tilfældigt op nærliggende vandløb, når de bliver kønsmodne. Derved kan de lave en genetisk forurening af bestandene. De fleste steder er problemet til at overse, da ørredbestandene alligevel er skab af/suppleret med udsætninger fra mange forskellige steder gennem tiden, men som udgangspunkt er det fornuftigt af prøve at forhindre yderligere genetisk forurening.

Genudsætning af havørred er en god måde at skåne bestanden for øget fiskepres - men spørgsmålet er om det alene kan gøre det, hvis vi skal have et attraktivt kystfiskeri.

Genudsætning af havørred er en god måde at skåne bestanden for øget fiskepres – men spørgsmålet er om det alene kan gøre det, hvis vi skal have et attraktivt kystfiskeri. Det mener biolog Henrik Carl ikke.

Hvordan kan vi få flere kystørred – uden at spænde ben for flere vildfisk

FISK & FRI: Vil man, som det ser ud i 2021 kunne supplere med flere eller andre former for udsætninger, der vil kunne give flere fisk til lystfiskerne og samtidigt mindske presset på vildfiskene – uden at det risikerer at gå ud over målsætningen med vilde og selvreproducerende bestande? Eller er der andet, man kan gøre for at beskytte bestandene?

Henrik Carl: Hvis fokus primært er på at skabe et bedre lystfiskeri til glæde for både eksisterende og nye lystfiskere, er det hurtigste naturligvis at skrue op for antallet af smolt, der udsættes. Desuden kunne man overveje midlertidigt at genoptage kystudsætningerne og ikke kun sætte ud i åmundingerne. Hvis fokus er på at beskytte de vilde bestande, kunne man overveje at hæve mindstemålet til fx 50 cm og/eller indføre såkaldte ”baglimits” (fx 3 ørreder pr. fisker pr. dag). Disse tiltag bør selvfølgelig gå hånd i hånd med miljøforbedringer i vandløbene på den lidt længere bane.

FISK & FRI: Hvis man skulle tænke i helt nye baner – hvad kunne man så gøre for at give dansk kystfiskeri et seriøst boost – stadig uden at gå på kompromis med målsætningerne om flere vildfisk og selvreproducerende bestande?

Henrik Carl: En oplagt mulighed var at lave kystudsætninger af sterile fisk (enten havørreder eller andre laksefisk). Derved ville man være ude over problemet med genetisk forurening. Hvis man fx finneklippede de sterile fisk, som man gør med laksene nogle steder, kunne man kende dem fra ”vildfiskene”. Derved ville man vide som lystfisker, hvilke fisk man med god samvittighed kunne tage med hjem. Udsætning af sterile fisk er for øvrigt ikke ”at tænke i helt nye baner”. I store dele af Nordamerika er lystfiskeriet båret oppe af sådanne udsætninger, og det er en milliardforretning. Meget ofte er det forskellige ørredhybrider, der udsættes i Nordamerika, men man kan også fremstille sterile fisk af de rene arter. Allerede nu udsættes fx sterile regnbueørreder i mange af landets put-and-take-søer. Der vil sikkert være modstandere af at omdanne kysterne til en slags put-and-take-fiskeri, men på sin vis er både lakse- havørredfiskeriet allerede et put-and-take, og bestandene/fangsterne skal nok ikke falde meget fremover, hvis vi skal fastholde nogle af de nye lystfiskere i fiskeriet. Og jeg synes, at de skal fastholdes i fiskeriet! Det er nemlig de personer, der interesserer sig for naturen, der passer på den – også selv om de lige nu lægger lidt ekstra pres på ørredbestandene!

Lær hvordan du bruger vejrudsigten på fcoo.dk til at optimere dine chancer for fangst i denne video på Fisk & Fris Youtube, hvor du kan abonnnere gratis.

 

Hobie Outback fiskekajakker.dk