Fin havørred huggede Silling

En af de mange fine havørreder, der blev fanget i går langs de danske kyster, stod Allan Westphal for: – Da jeg skulle have styret min grejtørst med det seneste nyt, måtte jeg en tur forbi Fiskeri og Natur for at snuse lidt, fortæller Allan Westphal. – Efter den del kiggeri fik jeg da også handlet, og ved samme lejlighed fik jeg stukket en af de nye Sillinger i hånden til afprøvning. Farvekombien hedder ”Min Drøm”!

– Og så var det bare ud og prøve det af. Jeg elsker den gamle slanke Silling, men denne højryggede model er perfekt, fordi selv en 20 grams kan fiskes på det helt lave uden problemer, og den her har et godt svæv også ved spinstop. Det gik så ud over denne Havørred på 62 centimeter, som tog den råt efter et spinstop. Hvilken dejlig dag med nyt grej og god fisk med hjem, slutter Allan.

Oplever du selv noget spændende derude ved vandende, skal du ikke tøve med at sende os en fangsrapport på jb@fiskogfri.dk eller 30 70 02 36.

 

Grejxperten

4 kilos blankfisk fra Kolding Fjord idag

– Vi startede fiskeriet klokken 9 i morges, og der gik lidt tid, inden der rigtig kom gang i den, fortæller Jesper Prüsse Jensen. – Vinden blæste 8 m/s fra sydvest, og vi stod komfortabelt i fralandsvinden på sydsiden af Kolding Fjord. På daværende tidspunkt havde jeg kun fanget én havørred over målet nogensinde, men så kom monsterhugget på en 17 grams Silling i sølv præcis kl 11.38.

– Fisken kæmpede utroligt godt, fortsætter Jesper, der var ude at fiske med sin kammerat Anders Sloth fra Viborg. – Til sidst lykkedes det dog at få den flotte fisk i nettet, og så kan det nok være, at der var god stemning ved fjorden. Fisken, der målte 73,5 centimeter var 4,05 kilo – og gudesmuk.

Turen gav i alt fem havørreder – en undermåler til Anders på fluen og fire fisk til mig. De tre andre af mine var dog blot fisk omkring de 40 centimeter. Jesper startede først på at fiske havørred sidste forår, så det må siges, at han er kommet rimelig hurtigt til sin første firekilos blankfisk. Godt gået – og et stort tillykke til fra Fisk & Fri!

Fanger du også en stor og flot fisk, så tøv ikke med at ringe til Fisk & Fri på 30 70 02 36 eller send foto og beretning til jb@fiskogfri.dk.

 

Grejxperten