EN SMUK HAVØRRED PÅ FLÅD & REJE

– Jeg har fisket karper det meste af mit liv og troede aldrig, at jeg skulle blive tændt på havørred, fortæller Christian ”Fiskercolo”. – De sidste to år har jeg dog fisket rigtig meget efter havørred, og omtrent 150 fisk har været oppe at vende i nettet. Men – det har dog som regel været fisk på max 1 kg.

– Forleden havde jeg tæsket blink overalt i havnen, og ude ved sejlrenden opdagede jeg, at der var fisk, som jagtede fjordrejer. Jeg fangede derfor et par rejer med fangstnettet, og satte en af dem på en lille krog under et femgrams flåd. Efter 10 minutters fiskeri ude i strømmen forsvandt flåddet. Jeg gav et hurtigt modhug, og et øjeblik senere var fighten i gang. Havørreden piskede derudaf og sprang fri af vandet flere gange, så jeg var sikker på, at det var en ny PR. Og ganske rigtigt, så gled smukke 2,6 kilo fordelt på 64 cm, snart i nettet. Knæk og bræk derude, slutter Fiskercolo.

Læs mere om havørredfiskeri med rejer her i denne artikel fra artikelarkivet på fiskogfri.dk

Christian deltager som alle andre der sender fangstrapporter ind t il fiskogfri.dk i lodtrækningen om en fed fiskedrømmerejse til Amazonas sponsoreret af iFish Travel.

 

Hvidovre Sport

Friluftsland

HAVØRRED: MED REJE OG FLÅD I KØBENHAVNS HAVN

– Jeg har siden nytår haft Raymond Holm som fiskemakker, og vi kalder os selv Team One, fortæller Sebastian Ilsø. –  I går var vi igen ude og fiske med flåd og levende rejer.

– Metoden var bløde kast og ultra langsom indspinning – og så flyttede vi os ellers rundt for at prøve at finde fiskene. Efter en halv time gik mit flåd under, og jeg satte krogen. Fisken tog et godt udløb og gik fri af vandet, og jeg råbte til Raymond, mens mine ben rystede. – Jeg har en fisk, og den er blank. Den var virkelig stærk og ville ikke bare lige ind. Men Raymond var klar med nettet og efter nogen nervepirrende minutter gled den sikkert over netrammen.

– Sikken en jubel. Det er min tiende havørred fra Københavns Havn siden nytår og en ny PR på 64cm og 2.639 kilo, slutter han.

Læs mere om havørredfiskeri med rejer her i denne artikel fra artikelarkivet på fiskogfri.dk

Se video om havørredudsætninger i Københavns Havn her.

 

Hvidovre Sport

 

Friluftsland

EN FLOT ABORRE PÅ FLÅDFISKET REJE

Flådfiskeri med levende fjordrejer har alle dage været en helt suveræn metode til at overliste store brakvandsaborrer – og ørred for den sags skyld. En af dem, der bruger metoden, er Lukasz Wojciechowski, som her forleden var ude og fange sig en seriøs aborre på den effektive teknik:

– Det var lige blevet lyst klokken 8.30, da mit 10 grams wagglerflåd dykkede og signalerede et godt hug, fortæller han. – Sikkert på land fik jeg vejet den store aborre til 2,1 kilo og målt den til 50 cm. Det blev dagens eneste større fisk, slutter han. Det er så også til at leve med, når man har fået en fisk af den kaliber.

Læs mere om, hvordan du med fordel kan montere din reje med et baitband, i denne artikel på fiskogfri.dk´s artikelarkiv.

Samme sted kan du også se en masse artikler om aborrefiskeri generelt.

Rejer kan også fiskes med bundteknikker – hvilket du kan blive inspireret til i denne video med Thomas Holm og Jens Bursell.

 

Hvidovre Sport

 

Friluftsland

KØBENHAVN: EN FULDFED ØRRED VED SLUSEN

– Her i dag skulle jeg mødes med nogen fiskevenner ved Slusen i Københavns Havn, fortæller Raymond Holm. – De ville fiske hornfisk og jeg ville forsøge om ikke snart jeg kunne kroge en rigtig stor havørred. Og efter tre timer uden noget som helst kom hugget på min reje som et lyn fra en klar himmel.

– Det var ret vildt, da strømmen hjalp fisken med at trække line af, men efter en god fight med gummiben og stor nervøsitet, fik min makker Lasse Engberg fisken i nettet. Igen er jeg meget glad for mit Urbn havnenet med 4 m skaft. Fisken, som kun målte 65cm, men vejede imponerende 4478gram, nappede en reje: Det giver et Fulton kondital 1,63 . Hvilken dag!

 

Friluftsland

Friluftsland

EN FLOT HAVØRRED PÅ REJE

– Jeg har netop været på en hurtig fyraftenstur til et “hemmeligt” sted i Københavns Havn, fortæller Raymond Holm. – Her sænkede en reje ned i strømmen, og efter 10 minutter kom den her bandit forbi og indhalerede rejen lige for næsen af mig. Det var et fantastisk syn at se den åbne kæften og nappe rejen. Modhug – og så var ellers træk i linen – både pga fiskens størelse, men også på grund af strømmen. Der gik vel 5 minutter, og så var jeg igen glad for mit Urbn street net fra Berkley, der har et fire meter langt skaft.

– Det gav en del opmærksomhed på broen, og der var en del, som var klar til at tage billeder. Efter en hurtig afkrogning var den snart tilbage i havnen.
Friluftsland

EN TROMLETYK FYRAFTENSØRRED FRA KØBENHAVNS HAVN

Raymond Holm har været på en lille fyraftenstur på vej hjem fra arbejde til Københavns Havn. – Jeg brugte fem minutter på at fange fem hurtige fjordrejer, og så var det ellers ud i strømmen med den største af rejerne, fortæller han. – Der gik vel 10 minutter, så huggede den her tyksak, og den startede med et kraftigt udløb på omkring tyve meter – godt hjulpet af strømmen, men den blev fightet godt og nettet inden så lang tid. Fisken blev faget på flåd – og som du læser dette, står han stadig under lygtepælene i håbet om endnu en fin havørred fra Københavns Havn.

Læs om hvordan du kan fiske med levende fjordrejer super effektivt i denne artikel på fiskogfri.dk´s artikelarkiv.

Få inspiration til dit fiskeri i havnen i denne fede video med Valdemar Floutrup og hans venner på Fisk & Fris Youtube.

 

drømmerejse til Amazonas fiskogfri.dk iFish Travel

Friluftsland

ABORRESPIN GIR´HAVØRRED

– Adam Snarski var for nylig ude for at spinnefiske efter aborrer på en regnfuld dag, hvor det blæste en halv pelikan. – Temperaturen var 8 grader, og jeg satte en softbait reje på mit dropshot rig, for at prøve at overliste en af vandets aborrer, fortæller han. – Der var godt gang i fiskene, og jeg fik en del aborrer. Fiskeriet var super sjovt – og det blev kun bedre, da jeg pludselig fik et ekstra hårdt og tungt hug. Med det samme vidste jeg, at det ikke var en aborre, men en super flot havørred. Efter en virkelig god fight endte ørreden i nettet.

– Da dagen gik på hæld var resultatet en hel masse aborrer, den smukke havørred og tre mindre torsk. Det var den helt rigtige agn, jeg havde valgt! – slutter han.

 

drømmerejse til Amazonas fiskogfri.dk iFish Travel

Friluftsland

SØLVTØJ I HAVNEN

Københavns Havn kan byde på nogle ret pæne havørreder – og en af dem, der har en del erfaring med især at medefiske efter dem, er Raymond Holm, som du måske kender fra hans mange fede undervandsfilm på facebook.

– Efter mange forgæves ture ser det endelig ud til, at havørrederne er vågnet op i Københavns Havn, fortæller han. – Jeg var tidligt ude, og denne gang skulle der kun gå et par minutter, før jeg fik denne smælderfede havørred, som var proppet med kutlinger. Havørreden var 63 centimeter lang, og agnen var som sædvanlig en levende reje fisket på et bundtakel, slutter han.

Som du sikkert har hørt, blev der for nylig udsat 20.000 ørred i Københavns Havn, hvoraf mange af dem – om nogle år – kan blive lige så store som Raymonds flotte fisk. Se filmen om denne udsætning på Fisk & Fris Youtube her.

 

Havørred - Refleksioner på kysten

Friluftsland

FORÅR OG LAKSEVEJR VED GUDENÅEN

– Efter ungerne var blevet afleveret i skolen, kunne der blive tid til en tur til åen, fortæller Stefan Kristensen. – Det var lakse vejr. Forårs solen varmede allerede klokken 08.30 – og der var vindstille samt blå himmel. Dette måtte bare gi´ laks, og efter blot to timers fiskeri kom hugget midt ude i åen. Jeg var ikke i tvivl, da jeg gav modhug: Det var en god laks. Fisken var tosset og tog nogle lange udløb. Det var super fedt, da der var dybt i åen foran mig med klart vand. Jeg kunne derfor se solen skinne ned gennem vandet og iagttage den blanke laks, som kæmpede nede i dybet. 

– Da den var kørt godt træt efter 10-15 minutter, kunne jeg nette den sikkert og løbe 10 meter op på marken – efterfulgt af et gigantisk sejrsbrøl. Laksen blev fanget på reje, og var 9 kilo samt 97 centimeter, slutter han.

Savner du inspiration og ny viden til dit åfiskeri, så tjek vores store artikelarkiv, hvor vi har en hel sektion dedikeret primært til artikler om åfiskeri efter laks og ørred.

 

drømmerejse til Amazonas fiskogfri.dk iFish Travel

Friluftsland