NY KRAFTFULD GARMIN RADAR: GMR FATHOM 18 OG 24 X
Garmin har netop lanceret en af årets helt store marineelektroniknyheder – nemlig den nye GMR Fantom 18x/24x-serie, som ifølge producenten er en mest kraftfulde solid state kuppelradar i sin klasse. Med den nye radar får man 50 watt udgangseffekt samt stor rækkevidde og bedre måldetektion på vandet – selv ved høje hastigheder. Apparatet er udstyret med Garmins signaturteknologi – MotionScope™, og den nye kraftfulde Fantom 18x/24x kan registrere samt fremhæve bevægelige mål i forskellige farver, hvilket giver dig værdifuld viden om din og andres position.
– Når sigtbarheden er lav, og en god fornemmelse af hvad der sker på vandet, er afgørende, har du brug for en radar, du kan stole på. Mere strøm betyder, at du får en mere konsekvent målpositionering, fremragende målseparation og en hidtil uset nær- og langdistancemåldetektion, som giver et klart overblik over, hvad der venter dig forude på din Garmin-plotter, siger Dan Bartel, der er Garmins vice præsident for globalt forbrugersalg.
Kraftfuld radar med nye strømbesparende indstillinger
Med 50 watt maksimal udgangseffekt – det dobbelte af konkurrencen fra andre solid state kuppelradarer på markedet i dag – tilbyder de nye Fantom 18x/24x radarer en rækkevidde fra 20 fod til 48 sømil samt forbedret måldetektering selv i tåge eller regn. Desuden leverer de op til 60 omdrejninger pr minut i rotationshastighed for en opdateringshastighed, der bedre kan registrere bevægelse, herunder både, der nærmer sig med høje hastigheder. Takket være den nye strømsparetilstand kan brugerne nu vælge, hvornår de skal bruge fuld strøm, og hvornår de skal spare strøm, når de ikke har brug for det, hvilket selvfølgelig betyder, at man har mere, når der for alvor er brug for det. Derudover lader en tidsindstillet transmissionstilstand brugerne angive aktive og inaktive tider ned til sekundet for at hjælpe med at reducere strømforbruget, så man kan blive på vandet længere end nogensinde før.
Utrolig detaljegengivelse giver sikkert overblik
Ud over en øget effekt, tilbyder de nye Fantom 18x/24x radarer en række funktioner, der hjælper med at øge overblikket på vandet, herunder:
- MotionScope-teknologi – bruger Doppler-effekten til at registrere bevægelige mål og fremhæve dem i forskellige farver, så brugerne kan navigere rundt imellem andre både eller i hårdt vejr eller mod fiskesteder, hvor fx fugle spiser ved overfladen.
- True echo trails – se et historisk “tilbageblik” på skærmen for lettere at identificere bevægelige mål og potentielle kollisionstrusler
- Dobbelt rækkevidde – alle Fantom-radarer tilbyder en funktion med dobbelt rækkevidde, så brugerne har mulighed for at se både nær- og langdistancevisninger samtidigt med et overlæg på et kort for et eller begge områder. Det eliminerer behovet for at skifte mellem visninger
- Dual radar support – displayenheder kan trække data fra en af to forskellige radarkilder for at give redundans
- Dynamic auto gain – denne funktion tilpasser sig automatisk til brugerens omgivelser for optimal ydelse under alle forhold
- Dynamisk havfilter – forstærkningen justerer automatisk hav-clutter til rolige, mellem og hårde havforhold
- Radaroverlay – brugere kan nemt overlejre radarbilleder på plotterens kortside
De nye 18” GMR Fantom 18x og 24” GMR Fantom 24x tilbydes i både hvid og sort. De forventes at være tilgængelige i december 2021 med vejledende priser fra DKK 19.399 til DKK 23.999. For mere information, besøg garmin.com/marine.
Du kan følge Garmin på facebook.com/garmindanmark, instagram.com/garmindenmark eller Garmin Youtube.