MORGENTUR GIVER PERFEKT SKÆLKARPE

Det er prime time tid til de helt store karper lige nu – inden de går på leg, når vandtemperaturen når op i omegnen af de 17-20 grader. En af dem, der har fået en af de rigtig fine fisk inden legen er Nils Ottzen.

– En lille morgentur her for nylig til et offentlig vand gav en rigtig fin skæller, fortæller han. – Jeg fiskede en lille 10mm Mainline Milky Toffee pop-up som havde suget Spicy Squid Goo i over 10 år. Denne – kombineret med en lille PVA meshbag med pellets, var alt der skulle til. Efter en times tid kimede bidmelderen, fighten gik i gang – og efter en god kamp kunne jeg løfte nettet om denne skønhed. Jeg vejede ikke fisken, men fangede den næsten på samme dato som fem år tidligere, hvor den vejede 16,3kg.

 

De nye Owner UV-kroge kan fås i Flash orange og Ghost White med en lakering, der holder i længden. Læs mere på fiskogfri.dk om krogene.

drømmerejse iFish Travel

TRE PR-KARPER PÅ ÉN WEEKEND

– Min kammerat Victor Muldbjerg og jeg var i fredags ude at se, om vi kunne fange nogen karper, fortæller Oliver Nielsen:

– Det kunne vi godt – og fangede allerede på den første korte dagstur en flot ghost-skælkarpe PR på 4,8 kilo i første forsøg. Fisken huggede på bundfiskeri med en hvid 20 mm Citrus pop-up boilie fra Kevin Nash. Efter den store succes, så besluttede vi os for også at tage ud på dagstur den næste dag, og her fangede vi også en flot ny PR-karpe – denne gang på 6,5 kilo. Vi bestemte os derfor at gøre et sidste forsøg på at få et karpehattrick – og det lykkedes i går med en ny fisk på 6,5 kilo – også PR.

– Vi endte altså begge med ny PR, og det var vare en helt fantastisk weekend, slutter de samt tilføjer, at de gerne vil deltage i fiskedrømmerejselodtrækningen, hvor man kan vinde en GT-fiskerejse til Egypten for to personer til en værdi af over 33.000 kroner sponsoreret af iFish Travel.

Få inspiration til dit karpefiskeri på Fisk & Fris Youtube, hvor der er flere super spændende karpefilm. Husk at abonnere.

 

drømmerejse iFish Travel

 

 

Både Viktor og Oliver fik ny PR på skælkarpe her i weekenden.

Både Viktor og Oliver fik ny PR på skælkarpe her i weekenden.

drømmerejse iFish Travel

TRE KARPEDRENGE PÅ TUR I FORÅRET

Foråret er en realitet – og det betyder, at de mange karpefiskere rundt omkring er begyndt at røre så småt på sig og støve grejet af efter en lang vinter: Jonathan Stangeland og Victor Andresen har netop fået årets første karpe, men deres kammerat Johannes Toftekær må slå koldt vand i blodet, da han stadig har sin første til gode

– Efter en hård weekend med sten på kanten at teltet, for at holde det på plads i den kraftige vind – samt rigs man simpelthen bare ikke kunne få ud på pladserne af samme årsag, fik vi da et par runs med fisk på land, fortæller de. – Det kostede dog også en flænge i teltet da vi skulle pakke sammen, men alle er okay – selv om Johannes fik en lille flyvetur.

Jonathans karpe blev taget på en Northern Bait Blue Mussel med en fake pop-up majs på, og Victors karpe huggede på en Northern Bait Starfish og en halv Blue Mussel på toppen, slutter de.

Blandt alle der indsender nye fisk og artikler efter i 2025 fra og med starten på denne måned, trækker vi lod om en fed fiskedrømmerejse til Amazonas sponsoreret af iFish Travel. Rejsen har en værdi af cirka 40.000 kroner. Jo flere fangstrapporter du indsender – desto fore lod har du i hatten, når der trækkes lod om hvem der vinder primo 2026.

 

Tradera

 

 

Jonathan og Victor med en af turens fine skælkarper.

drømmerejse iFish Travel