Foråret er en realitet – og det betyder, at de mange karpefiskere rundt omkring er begyndt at røre så småt på sig og støve grejet af efter en lang vinter: Jonathan Stangeland og Victor Andresen har netop fået årets første karpe, men deres kammerat Johannes Toftekær må slå koldt vand i blodet, da han stadig har sin første til gode
– Efter en hård weekend med sten på kanten at teltet, for at holde det på plads i den kraftige vind – samt rigs man simpelthen bare ikke kunne få ud på pladserne af samme årsag, fik vi da et par runs med fisk på land, fortæller de. – Det kostede dog også en flænge i teltet da vi skulle pakke sammen, men alle er okay – selv om Johannes fik en lille flyvetur.
Jonathans karpe blev taget på en Northern Bait Blue Mussel med en fake pop-up majs på, og Victors karpe huggede på en Northern Bait Starfish og en halv Blue Mussel på toppen, slutter de.
Blandt alle der indsender nye fisk og artikler efter i 2025 fra og med starten på denne måned, trækker vi lod om en fed fiskedrømmerejse til Amazonas sponsoreret af iFish Travel. Rejsen har en værdi af cirka 40.000 kroner. Jo flere fangstrapporter du indsender – desto fore lod har du i hatten, når der trækkes lod om hvem der vinder primo 2026.











