VERDEN RUNDT EFTER PARROTFISH
Blue-barred parrotfish – så bliver de ikke flottere!
En meget stor del af det tropiske fluefiskeri drejer sig om arter som bonefish, tarpon, permit eller GT, men der er andet og meget mere mellem himmel og jord. En af de meget spændende fiskegrupper, som er totalt undervurderet er de forskellige arter af parrotfish, der findes rundt omkring på de klassiske tropiske destinationer til saltvandsfluefiskeri. Vi har fået en snak med norske Johan Persson Friberg.
AF JENS BURSELL, FOTO: JOHAN PERSSON FRIBERG OG
JOHAN PERSSON FRIBERG lever og ånder for tropisk saltvandsfiskeri med fluestangen – og gennem tiden har han fanget masser af flotte fisk fra forskellige destinationer over hele verden. En stor del af turene har han taget med Wild Sea Expedition, hvor han fungerer som udvikler, organisator og guide sammen med ejeren – Nicola Vitali.
– Fluefiskescenen er relativt konservativ, og vi ser det som vores fornemmeste opgave også at fiske efter nogle af de spændende og flotte arter, som normalt ikke får så meget opmærksomhed i saltvandsfluefiskeriet, fortæller Johan.
Rainbow parrotfish har den vildeste hale!
Ofte kommer fisken helt tæt på stranden, som fx her.
Parrotfish i alle regnbuens farver
En af de fiskegrupper, som de to hardcore saltvandsfluefiskere har burgt en del tid på at fiske målrettet efter er de forskellige parrotfish. – Humphead parrotfish – eller “bumpies”, er den største og nok mest kendte art, fortsætter Johan. – Disse spektakulære og meget specielt udseende fisk, som er stærke som okser, kommer ofte op på over 25 kilo og kan veje helt op til 75- 100 kilo. Med det samme, de er kroget, vil de som det første søge ned blandt koraller og klipper, så de skal holdes stenhårdt, hvis ikke forfanget skal smadres over de skarpe kanter. Hvis da ikke lige det er cuttet over allerede i midtvandet af dens skarpe næb…
– Der findes omkring 90 arter af parrotfish, og flere af de større arter kan man finde på lavt vand, hvor det er muligt at fiske efter den på fluegrejet. Det meste af kosten består af alger, som de skraber af klipper og koraller med deres ”næb”, men de napper også en reje eller en krabbe i ny og næ.
Parrotfish i Det Indiske Ocean
– På Socotra i Yemen fisker vi især efter blue-barred parrotfish, som gorft sagt lever de samme typer af steder som den caribiske rainbow parrotfish, forklarer han. – Det virker dog som om, at blue-barred ofte jager mere aktivt end sin caribiske fætter – eksempelvis efter rejer og krabber. Tit kan man finde dem på sandbunden, hvor de cruiser stille og roligt rundt for at lede efter bytte. Dette giver selvsagt mulighed for et utrolig spændende fiskeri, og nogen gange kan de være virkelig aggressive – samt hugge vildt og voldsomt efter rejefluer, der daler frit ned igennem vandsøjlen.
Rainbow parrotfish er en utrolig flot fisk – bemærk det specielle næb, der har cuttet mange flueforfang i tidens løb.
Efter parrotfish i Caribien
– Den Caribiske rainbow parrotfish, som vi eksempelvis fisker efter på Los Roques. spiser næsten udelukkende sin føde fra bunden, og fluen skal højest præsenteres 50-70 cm foran fisken, hvis man vil have et respons. Men – en ”rigtig præsentation” er langt fra altid en garanti for, at den gider at spise fluen. Ofte kan det ende med, at man kaster og præsenterer fluen perfekt over 20 gange, før den til sidst pludselig bestemmer sig for at spise fluen – hvis da ikke den ender med blot at blive skræmt og flygte ud på revet.
– Fordelen ved disse fisk er dog, at de er ret forudsigelige. Skulle man skræmme en flok, så vil de normalt vende tilbage til den samme plads i løbet af ret kort tid. I det samme man sætter krogen eksploderer fisken og går fuldstændig amok, så det er virkelig vigtigt at bruge kraftige kroge samt et solidt forfang. Parrotfish er super stærke, så selv på klodset bremse vil du komme til at opleve, at de så let som ingenting flår line af hjulet, som var bremsen fuldstændig løs. Men – lykkes det at undgå, at fisken knækker krogen eller cutter linen i det første voldsomme udløb, er der en vis chance for, at man går ud af fighten som sejerherre. Landingsraten er normalt i omegnen af 10 %, så det er nok en af de mest masochistiske former for fluefiskeri, man kan kaste sig ud i…
– En skræmt rainbow parrot laver i øvrigt en dyb baslyd, som er så høj, at man kan høre den over vandet, hvis ikke der er for meget vind. Og når denne alarm går, så kan man roligt regne med at alle fiskene flygter længere ud på revet.
En stor parrotfish, som den der er på her, kan give sved på panden under den tropiske sol.
Det vildeste artfiskeri med fluestangen
– Jeg har normalt tre ture om året, hvor jeg en stor del af tiden er gruppelider og står for en del af guidningen. Gennem årene har vi fundet en del gode destinationer, og Socotra har eksempelvis nok noget af det bedste fiskeri efter store GT på verdensplan. På trods af, at GT-fiskeriet er så fantastisk, gør vi også en del for at udvikle fiskeriet her. Vi har fx haft stor succes med sightfiskeri efter sjove arter som bohar, jobfish, african pompano, tun og kingfish direkte fra stranden – noget som normalt er fuldstændig uhørt.
– Området myldrer desuden med forskellige parrotfish, bonefish, milkfish, permit, sweetlips, bluefin, emperor, surgeon og mange andre. Indtil videre har vi landet 24 arter af god størrelse, og kroget eller mistet 5-6 andre, slutter Johan, der nok aldrig bliver træt af at svinge fluekæppen over det lune vand i troperne, slutter Johan.
Læs mere om Wild Sea Expedition her.
Samtlige af de parrotfish Johan og Nicola fanger på fluegrejet bliver hurtigt genudsat.
En stor yellow spottet triggerfish, der gav kamp til stregen.
Målrettet fiskeri efter parrotfish er en fantastisk spændende sport med fluestangen.
