GIGANTLAKS FRA ORKLA

Alan Steinsvoll har fisket laks i over halvtreds år og i går blev han så endelig belønnet med drømmehugget i den kendte norske lakseelv Orkla ved Trondhjem. – Jeg fiskede med orm på Engmann Valdet som er vores private vald. Det tog 1 time og 45 minutter med fuld kamp fra start til slut, at lande den kæmpestore hanlaks, som vejede 23,6 kilo og var 125 centimeter lang, fortæller han til Fisk & Fri.

Den næststørste laks fra Orkla i år vejede 17 kilo og blev taget af Christof Menz ved Valstad. Der er endvidere landet to på 16 kilo fra henholdsvis Moeshølen og Øvre Hongslo – samt en 15,83 kilos fisk fra Lo Laksefiske.

 

Friluftsland

 

De nye Owner UV-kroge kan fås i Flash orange og Ghost White med en lakering, der holder i længden. Læs mere på fiskogfri.dk om krogene.

BALKAN BOY & DARKO PÅ LAKSETUR TIL ORKLA

– Vi er to gutter, der lige har været en uges tid ved norske Orkla for at fiske laks, og vi havde det næste for os selv, fortæller Robin Abresevic – alias Balkanboy. – Vi var faktisk de eneste danskere ved Svinøyen, og vi fik nogle helt OK laks. Ud over nogle mindre 3-4 kilos, der blev genudsat fik vi laks på 5,6 – 8,8 og 11,3 kilo. Min fisk på 8,8 kilo blev taget på fluestangen, og den huggede på en rød/lilla/sort rørflue. De to andre laks blev begge taget på ormefiskeri med slaskebly af min kammerat Darko Kojkic, slutter han.

Har du selv været i Norge for at fiske efter laks – eller er du stadig deroppe – så tøv ikke med at sende en god fangstberetning til redaktionen på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36. Send gerne 10-15 linjer og et vandret foto – meget gerne, hvor du holder fisken op. Knæk & bræk derude ved vandene.

 

Garmin Marinedeal

 

Balkanboy slår til igen med en flot fluefanget laks fra Orkla.

Balkanboy slår til igen med en flot fluefanget laks fra Orkla.

De nye Owner UV-kroge kan fås i Flash orange og Ghost White med en lakering, der holder i længden. Læs mere på fiskogfri.dk om krogene.

Drømmelaksen på land i Orkla

– Vi var taget fem fiskere afsted til Orkla i Norge i “Pollenhytten”, fortæller Morten Egelund. – Vi havde fisket de første par dage i fint vejr og fanget godt med laks, da der begyndte at komme noget regn. Det regnede en del, og vandstanden var høj, samt kørte med de 90m3/s. Fiskeriet var blevet svært.

– Min far og jeg vælger at gå ned på et smalt stykke og fiske nogle huller, som før havde fisket godt i høj vandstand. Vi mærkede ikke det store. Jeg kom til et hul og tænkte, at jeg vil skifte over til en sort kondomspinner på 25 gram med blankt blad. Imens jeg skiftede, så jeg en fisk lave et head & tail i midterste strøm, så jeg fik hurtigt rigget min spinner klar og startede mine kast. Efter tredje kast ramte jeg strømmen helt rigtigt. Pludselig stod spinneren stille, og stangen flexede, som aldrig før. Fisken gik af vandet, og jeg så, at det var en stor fisk. Jeg råbte til den gamle, at han skulle komme med det samme. Da han kom, gik den af vandet endnu en gang. Vi blev begge vilde, og laksefeberen tog hurtigt fart. Efter 30 minutters kanon fight, med hårde udløb, hoppede den gamle i vandet og håndlandede den fineste laks – drømme laksen! Jeg råbte et stort YES, imens hele kroppen rystede. Vi fik givet en stor krammer, og smilet var ikke til at fjerne. 114 cm og 15,3 kg – Det blev ikke meget bedre, og vil aldrig blive glemt.

Har du også været i Norge for at fiske laks, så hører vi gerne om dine bedrifter. Skriv til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Westin Cup 2026
De nye Owner UV-kroge kan fås i Flash orange og Ghost White med en lakering, der holder i længden. Læs mere på fiskogfri.dk om krogene.