FEM FLOTTE BLANKE HAVØRREDER PÅ EN HALV STANG

Ja du læste rigtigt – det er lige præcis, hvad der skete for den storfangende kystfisker Henning Trier forleden.

– Straks da jeg kom ned til vandet, spottede jeg en flok havørreder – hvoriblandt især én var større end de andre, fortæller han. – Men – i min iver efter at komme hen og kaste til fiskene, faldt jeg og brækkede min stang midt over… Nu var gode råd dyre, for hvis jeg tog hjem efter en ny stang, så ville der nok være en stor risiko for, at de var forduftet fra pladsen, inden jeg kunne være tilbage.

– Det var højt, klart, stille og koldt vejr, så jeg var overbevist om, at en lille flue fisket på bombarda var det mest effektive. Men hvor let er det lige at fiske et 3,5 meter langt bombardaforfang på en halv kyststang? Jeg forsøgte derfor at korte forfanget markant ned til 1 meter, men det ville ørrederne ikke hugge på. Det eneste mulige alternativ for at få serveret fluen på en fornuftig måde var at skifte til blink og ophænger, hvilket allerede i et af de første lettere amputerede kast gav en flot 50 cm+ blankfisk på fluen.

– Det var næsten for godt til at være sandt, for kort efter fik jeg et massivt hug på min lille grå zonker kutlingeimitation, der efter en hård fight på den halve stang, viste sig at være en lynende blank overspringer på knapt 69 centimeter – også på fluen. Fighten tog en del tid, for når man kun har en halv stang, der er stiv som et kosteskaft, er man tvungen til at køre med ret løs bremse, når man ikke har topdelen til at absorbere fiskens hårde rusk.

– Ud over den store fik jeg yderligere tre blanke på 50—55 centimeter, hvorefter jeg tog hjem igen i varmen, slutter han.

 

Tradera

Hvidovre sport - hornfisk

WESTIN CUP 2025: HAVØRREDHUG I FØRSTE KAST

– Forleden var jeg ude ved Brøndby Havn og Avedøre Holme for lige at prøve mit held efter nogle havørreder med ophænger flue, fortæller Narul Kabir. – Jeg havde egentlig ikke høje forventninger og gad ikke at blive træt i armene af at kaste med min tunge kyststang, så derfor havde jeg mit UL setup med. 

– Da jeg var i gang med at vælge flue, havde jeg valgt en i sort og orange. Men da jeg skulle binde den på, kiggede jeg på vejret og de mørkegrå skyer – og så fortrød jeg valget. I stedet bandt jeg en anden på, og det var et rigtigt godt valg. Jeg gik hen til spottet med min stang og net – undrende på hvor mange kast det ville tage, før jeg fik bid. Da jeg kom til stedet, kastede jeg ud ved en af stolperne på den anden side havnen og spolede langsomt ind. Lige da jeg lavede spinstop kunne jeg mærke, at jeg fik bid og gav modhug. Fisken sprang over vandet og tog line. Mit hjerte hamrede, og jeg kunne bare mærke adrenalinen i min krop. Jeg havde fået fisk på krogen i mit første kast!

– Havørreden fightede godt, og da jeg nettede fisken tænkte jeg inde i mig selv; “hold kæft hvor er jeg glad for, at jeg bandt den her flue”. Havørreden var 44 cm lang og fik lige lov at komme hjem på panden. Jeg fiskede, indtil det blev mørkt, men fik dog ingen bid resten af turen. Det var dog en super fed oplevelse at fange min første havørred i 2025! 

 

drømmerejse iFish Travel

 

Westin Cup 2025

Hvidovre sport - hornfisk

Groft sølvtøj på yderkysten

Torben Smedegaard har givet den gas på yderkysten de sidste par måneder og fisket benhårdt efter en stor blankfisk på både Djurs, Fyn og Langeland. Undervejs er det blevet til en hel del fisk i 30-60 centimeters klassen, men ingen af de helt store. Men i går lykkedes det endelig:

– Jeg lagde ud med at fiske ved syvtiden, hvor jeg inden længe havde et fint fiskeri i et badekar med flere fisk over de 50 centimeter på land på både flue og spin. Herefter rykkede jeg videre til en ny plads, hvor jeg også fandt fint med fisk i en lille vig – igen med flere fisk over de 50 centimeter. Jeg fiskede videre derudaf, indtil jeg kom til et godt stenrev, hvor jeg lagde et lang kast. 70 meter ude sagde det SMÅKAGE, så hårdt at der stod kaskader af vand mere end en meter over vandoverfladen.

– Det var en super god fisk, der havde taget min lyserøde ophængerflue på rør med en str. 14 trekrog fisket foran en Silling. Fisken var helt sikkert godt kroget og tog et helt vild udløb på 60-70 meter med 4-5 spring undervejs, så jeg kunne med det samme se, hvor stor fisken var. Efter det lange udløb bliver fisken noget mere medgørlig, men tager stadig en del mindre hidsige udløb, inden den er klar til landing. For at have godt med vand under bugen på fisken ved landingen vader jeg noget længere ud, så jeg kommer fri af de store sten, hvor jeg har stået og kastet. Landingen foregår uden dramatik, og hvilken fisk! Den blanke havørred vejede 4,4 kilo, slutter Torben.

 

Westin Cup 2026
Hvidovre sport - hornfisk