Torben Smedegaard har givet den gas på yderkysten de sidste par måneder og fisket benhårdt efter en stor blankfisk på både Djurs, Fyn og Langeland. Undervejs er det blevet til en hel del fisk i 30-60 centimeters klassen, men ingen af de helt store. Men i går lykkedes det endelig:

– Jeg lagde ud med at fiske ved syvtiden, hvor jeg inden længe havde et fint fiskeri i et badekar med flere fisk over de 50 centimeter på land på både flue og spin. Herefter rykkede jeg videre til en ny plads, hvor jeg også fandt fint med fisk i en lille vig – igen med flere fisk over de 50 centimeter. Jeg fiskede videre derudaf, indtil jeg kom til et godt stenrev, hvor jeg lagde et lang kast. 70 meter ude sagde det SMÅKAGE, så hårdt at der stod kaskader af vand mere end en meter over vandoverfladen.

– Det var en super god fisk, der havde taget min lyserøde ophængerflue på rør med en str. 14 trekrog fisket foran en Silling. Fisken var helt sikkert godt kroget og tog et helt vild udløb på 60-70 meter med 4-5 spring undervejs, så jeg kunne med det samme se, hvor stor fisken var. Efter det lange udløb bliver fisken noget mere medgørlig, men tager stadig en del mindre hidsige udløb, inden den er klar til landing. For at have godt med vand under bugen på fisken ved landingen vader jeg noget længere ud, så jeg kommer fri af de store sten, hvor jeg har stået og kastet. Landingen foregår uden dramatik, og hvilken fisk! Den blanke havørred vejede 4,4 kilo, slutter Torben.

 

Owner Hooks

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This