EN GULDFANGST FRA MUNKBRO

– Munkbro Fiskesø er garant for nogle af DK’s flotteste og samtidig mest hårdtkæmpende ørreder, siger Henrik Jul: – Da jeg så, at Oliver havde udsat guldørreder, måtte jeg simpelthen et smut forbi, for at se om jeg ikke kunne overtale en til at hugge. Den seneste regn, havde gjort spotfiskeri lidt udfordrende, men ind imellem kunne man skimte et gult glimt i dybet.

– Guldørreder reagerer ofte på agn, der indeholder gul, orange eller rød. Så jeg startede med en Fidus fra Halloween kollektionen i hvid med rødt splatmønster. Der gik ikke længe, før et tungt hug flexede min Reaper II stang godt og grundigt, og fisken tog flere hidsige udløb, der gav en nervøs sved på panden. Den røg dog i nettet til sidst, og det var en virkelig flot dame på 3,9 kilo.

– Efter lidt tid med kun forsigtige udfald på Halloween Fidusen, valgte jeg at skifte til en orange/grøn udgave, og kort efter kom et gult glimt ude foran mig. Jeg kastede ud et par meter foran fisken, og lod Fidusen dale ned i samme dybde som fisken, inden jeg begyndte mit indspin. Straks satte fisken farten op, og slugte blinket. Igen fik jeg pulsen godt op, med flere hidsige udløb, men i nettet kom den da også. Denne gang en rigtig flot hanfisk på 4,2 kilo med krog.

– Guldørreder bliver oftest udsat hen over sommeren, så det lakker imod enden med dem. Så skynd jer at komme afsted, hvis I skal nå det inden efteråret for alvor tager over. Knæk og bræk! 

 

drømmerejse til Amazonas fiskogfri.dk iFish Travel

 

Hvidovre Sport

DEN HELT STORE FRA MUNKBRO FISKESØ

Jeg har ud over mit konsulentfirma en lille nebengesjæft, hvor jeg skriver nogle artikler om fiskegrej og på den måde dækker lidt af mine omkostninger til min hobby, fortæller Daniela Edemann. Jeg skulle senere lørdag ud og fiske i en sø, hvor det handlede mere om at tage billeder, og derfor valgte jeg at starte dagen i Munkbro Fiskesø, da stemningen lørdag morgen altid er god med rigtig mange fisk, og så er der gode chancer for at slå sin PR.

– Lørdag morgen var fiskene dog forbavsende passive, og jeg mærkede intet den første halve time. Jeg havde forelsket mig lidt i at fiske med Fidusen, og jeg skiftede løbende til nye farver. I andet kast efter at have sat den custompaintede fra fluer.dk på, var der et rigtigt godt hug ganske få meter fra land. Flere har spurgt mig om, hvor længe jeg var om at fighte fisken, og jeg har absolut ingen anelse. Min sidemand så også ret hurtigt, at fisken var af en ganske betydelig størrelse, og fik hurtigt lagt sin egen stang, så han var klar med nettet. Fisken gjorde udfald hver gang, at den var i nærheden af nettet og jeg turde ikke presse den mere, da min ul-stang var maksimalt udfordret.  Heldigvis lykkes det at få den nettet, og der gik et godt stykke tid, inden adrenalinen igen var nede på at normalt niveau. Fisken vejde 12,00 kilo og havde en længde på 97 centimeter.

 

Hvidovre Sport

 

Hvidovre Sport