– Munkbro Fiskesø er garant for nogle af DK’s flotteste og samtidig mest hårdtkæmpende ørreder, siger Henrik Jul: – Da jeg så, at Oliver havde udsat guldørreder, måtte jeg simpelthen et smut forbi, for at se om jeg ikke kunne overtale en til at hugge. Den seneste regn, havde gjort spotfiskeri lidt udfordrende, men ind imellem kunne man skimte et gult glimt i dybet.

– Guldørreder reagerer ofte på agn, der indeholder gul, orange eller rød. Så jeg startede med en Fidus fra Halloween kollektionen i hvid med rødt splatmønster. Der gik ikke længe, før et tungt hug flexede min Reaper II stang godt og grundigt, og fisken tog flere hidsige udløb, der gav en nervøs sved på panden. Den røg dog i nettet til sidst, og det var en virkelig flot dame på 3,9 kilo.

– Efter lidt tid med kun forsigtige udfald på Halloween Fidusen, valgte jeg at skifte til en orange/grøn udgave, og kort efter kom et gult glimt ude foran mig. Jeg kastede ud et par meter foran fisken, og lod Fidusen dale ned i samme dybde som fisken, inden jeg begyndte mit indspin. Straks satte fisken farten op, og slugte blinket. Igen fik jeg pulsen godt op, med flere hidsige udløb, men i nettet kom den da også. Denne gang en rigtig flot hanfisk på 4,2 kilo med krog.

– Guldørreder bliver oftest udsat hen over sommeren, så det lakker imod enden med dem. Så skynd jer at komme afsted, hvis I skal nå det inden efteråret for alvor tager over. Knæk og bræk! 

 

Jans Lystfiskershop

 

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This