maj 6, 2024 | Nyheder
– Jeg har været en tur i Marielyst Fiskesø for at hjælpe de besøgende med at fange ørred, da denne krokodille besluttede, at den lille syvgrams Præsten gennemløber åbenbart skulle nappes som en snack, fortæller Dennis Johansen. – Det så ret godt ud, da den tog gennemløberen, men tanken om at man intet forfang havde på, kombineret med den dårlige cocktail med 0.06mm fletline UL-stang og skarpe geddetænder, gjorde at jeg måtte tage den meget forsigtigt.
– Efter 10 minutters fight kunne jeg endelig håndlande den, og kunne se at fletlinen ikke havde det godt. Jeg fik lånt et net, hvor fisken hurtigt blev vejet i samt genudsat, og efter at vi havde trukket det våde nets vægt fra, endte vi på 10.2kg. Det var bestemt ikke en af de værste fisk at starte ud med – og så som bifangst. Ud over gedden, fik jeg fanget fine ørreder, som nogle tyskere fik lov til og prøve kræfterne med, da de ikke havde haft held med og fange dem, slutter han. Målrettet geddefiskeri i søen kræver speciel aftale med søens ejer.
feb 17, 2023 | Nyheder, Sponsornyt
– Forleden var jeg taget til dejlige Marielyst Fiskesø på Falster for at fiske en smule, fortæller Dennis Johansen. – Der har været godt gang i den, og flere har fanget godt de sidste dage, så jeg skulle prøve samme sted i den lille sø, som er forbundet med resten.
– Det blev til to kast, og så havde jeg den ørred, jeg ville have med hjem til køkkenet. – Herefter blev det tid til at prøve og eksperimentere med fluer, som jeg normalt ikke bruger til ørred. Jeg prøvede eksempelvis nogle af dem, jeg har lavet til aborrer uden held. Med tilladelse fra ejeren ville jeg også prøve efter gedder, da jeg havde set en på 1-2 kilo nede i det ene hjørne.
– For enden af forfanget bandt jeg en sort/hvid/orange flue med flash i str. 4/0, som jeg selv har bundet. Jeg fik dog ikke noget i hjørnet, så jeg besluttede mig for at gå tilbage til den lille sø, da ørred fiskeriet var gået i stå der. Jeg lavede et godt kast, og på det andet lange træk, hvor fluen gik som et ”glide bait” kom ”bundhugget”. Jeg så straks, at det var en af de større gedder, og efter nogle gode træk mod bunden, fik jeg presset den ind, hvor der var lavere, hvorefter jeg kunne håndlande den, idet nettet jeg var blevet tilbudt var alt for lille. Den blev hurtigt vejet til ni kilo. En fisk der var virkelig sjov at fange på ens 20år gamle stang på en hjemmebundet flue. Jeg vil gerne tilmelde fisken til Kinetic Fiskecup 2023, slutter han.
Du kan også selv deltage i Kinetic Fiskecup 2023 – med chance for at vinde nogle af de mange præmier fra Kinetic Fishing. Læs mere her.

Det var denne geddeflue, der sikrede Dennis den store gedde.
