WESTIN CUP 2026: EFTER SNAKEHEADS I MALAYSIA

Alex Bek-Nielsen er lige nu i Malaysia, hvor han har haft flere fine ture efter snakeheads:

– Jeg vågnede kl. 5 om morgenen for at nå ud til spottet, inden det blev lyst. Man kunne se en hel masse naturister hoppe i længere ude i floden, mens jeg gik langs bredden og kastede efter giant snakeheads og de helt almindelige striped snakeheads. Jeg startede med lidt blindkasteri, og pludselig var der en eksplosion i overfladen, hvor jeg havde kastet mit gummidyr ovre på modsatte brink, men desværre røg den af krogen. Derefter skiftede jeg til snipermetoden, der er at kaste efter det, som man kalder boiling – nemlig de steder, hvor fisken tager lidt luft fra overfladen. Jeg fiskede videre, og i udløbet fra et sidetilløb var der pludselig en stor trykbølge efter min agn – og BANG sagde det, da min stang flexede helt i bund. Efter godt 5 minutters fight fik jeg den landet den fine giant snakehead, selvom det var en svær landing, fordi brinken var flere meter høj. Min PR var slået med 30 cm, og det var et ægte monster. Efter dem oplevelse var jeg helt mættet, men fiskede alligevel lidt efter og fangede et par små om eftermiddagen.

– På turen fangede jeg også en del af de mindre brune striped snakeheads, som der er masser af mere eller mindre overalt. Det er en vildt god spisefisk. Da jeg fiskede efter dem, gik jeg i knædybt vand med mudder til over anklerne og fiskede med levende frøer, hvilket er lovligt der. Fiskene kom nedefra og tog frøerne i de vildeste top water strikes. En af de største sprang med frøen op over vandet og svømmede imellem min ben. Heldigvis fik jeg mig selv viklet ud af linen, og de små snakeheads blev til en lækker ret om aftenen. Jeg har aldrig fanget så mange på én dag.

– Den næste dag var jeg ude at fiske ved en stille sø tidligt om morgenen. Solen var lige stået op, og vandet lå helt roligt foran mig. Jeg havde kastet min agn ud flere gange uden held, men jeg gav ikke op, så derfor skiftede jeg til sniper metoden. Pludselig mærkede jeg et kraftigt ryk i stangen. Fisken kæmpede hårdt og svømmede hurtigt mod sivene, men jeg holdt godt fast og prøvede at holde linen stram. Kampen varede flere minutter, og jeg kunne mærke adrenalinen pumpe. Da fisken endelig kom tættere på land, kunne jeg se, at den var stor og stærk. Jeg blev mere og mere spændt, mens jeg langsomt trak den ind, og til sidst lykkedes det mig at lande fisken sikkert. Den havde en flot, lang krop med skinnende skæl, og jeg kunne næsten ikke tro mine egne øjne. Det var den største af de striped snakehead, jeg havde fanget på hele turen, så det var også en oplevelse, jeg aldrig vil glemme. Den betød virkeligt meget for mig, da jeg havde fisket stedet hele aftenen forinden, hvor jeg kun fanget de små fisk, som vi spiste til aftensmad.

 

Tradera

drømmerejse iFish Travel

NY VIDEO: MULU PINNACLES – JUNGLETREKKING PÅ BORNEO

At se de ikoniske skove af kalkspir – Mulu Pinnacles – i Sarawaks jungle på Borneo, er en unik og helt uforglemmelig trekkingoplevelse. Spirene ligger i Gunung Mulu National Park i Malaysia – der på grund af spirene samt en række kæmpestore grotter i primær regnskoven er på UNESCOS Verdensarvsliste.

I denne video tager Jens Bursell og hans familie den berømte tredages vandre- og klatrerute op til kalkspirene – efter en uges tid med storbyliv samt orangutanger, næseaber, pygmæelefanter og saltvandskrokodiller i kystregnskoven. Førstedagen byder på en tur i longboat op af floden til starten på trekket, hvorefter de efter 9 lette kilometer gennem regnskoven overnatter i Camp 5. På andendagen starter den hårde del af trekket, der på samme dag byder på 1.200 højdemeter op og ned gennem tæt jungle og tågeskov. Den lille sti bliver stejlere og stejlere med en gennemsnitlig hældning på 45 grader – og mange lodrette passager sikret med stiger og reb. Efter en benhård tur op, når de den spektakulære udsigt til kalkspirene, der har været det hele værd. Nedturen, der er mindst lige så hård som opturen, går fint, og efter en godt kølende bad i floden og en velfortjent lang nattesøvn i Camp 5 – slutter turen af med de ni lette kilometer retur til trailhead´et. Vandring og klatring foregår i mudder, på glatte rødder og knivskarpe klipper, hvor et enkelt fejltrin kan få fatale følger. Armene bliver derfor brugt lige så meget som benene på både op og nedturen, der ikke er for folk i dårlig form. Glæd dig til det vildeste trek gennem Borneos jungle, hvor du undervejs får tips til både udstyr og selve turen.

Se videoen fra Mulu Pinnacles og trekking på Borneo på Fisk & Fris YouTube her. Husk at abonnere.

 

drømmerejse iFish Travel