LILLEÅEN: HISTORIEN OM ÅRETS STØRSTE HAVØRRED
I går kunne du på Fisk & Fris facebook se Peter Seidings fantastiske 11,4 kilos havørred fra jyske Lilleåen. Her fortæller fangeren Peter Seiding hele historien om den enorme havørred, der sandsynligvis er den største taget i DK her i 2022.
– Skal, skal ikke? Vækkeuret ringede 03.50, og den klassiske liggende overvejelse ramte mig – vinden var tydelig udenfor, skyerne hang tungt og dynen var ubeskrivelig dejlig! Heldigvis er alderen kommet, hvor en natlig toilettur er på sin plads, så snart kørte jeg i bilen med kurs mod Lilleåen som så ofte før. Billedet af gårsdagens havørred fra Langå på 10,2 kg hjalp tankerne i en positiv retning, og jeg startede fiskeriet i engene ved Bidstrup Gods. Vandføringen var fin, de løsrevne grene, siv og grøde fra tidligere dages massive regnvejr var væk og alt var i teorien, som man kunne ønske sig. Den klassiske rød/gule Mepps med kobberblad snurrede helt tilpas gennem vandet og det var bare et spørgsmål om tid, inden den første havørred ville lade sig friste…. Der gik dog én times fiskeri og absolut intet skete. Så meget for fine forhold.
– Troen var intakt, og jeg kørte derfor videre opstrøms, hvor jeg for en lille uge siden tog en fin hanfisk på 3,7 kg. Når vandet stiger, er min oplevelse at åen ”åbner” sig mere – sivene skubbes ud til siden og gamle pladser kommer igen til syne. Efter et kvarters fiskeri brydes overfladen af en rigtig fin ryg, lige da spinneren løftes fri at vandet – ikke i et af de klassiske sving eller under et udhæng, men midt i åen på et kort lige stykke, som jeg flere gange har oplevet, skal have nogle kast efter nedbør. Sædvanligvis giver jeg kun en plads 4-5 kast, da min erfaring er at hvis ørreden er ”hjemme”, så hugger den hurtigt. Da havørreden ikke havde kontakt med spinneren, tog jeg et par kast mere og med ét stod spinneren helt stille! Det gav et par dybe ryk, og tvivlen om bundhug forsvandt. Længe stod fisken nærmest stille, og endnu engang blev jeg imponeret over fleksibiliteten og bøjeligheden i stangen. Jeg lagde maksimalt pres på fisken, og for en kort stund savnede jeg 0,30 linen fra norsk laksefiskeri. Heldigvis gik der bevægelse i fisken, og inden længe fik jeg for første gang et glimt af størrelsen. Havørreden var skræmmende fin, og jeg vidste, at mistede jeg den, ville jeg familiært blive en usandsynlig dårlig udgave af mig selv den kommende tid. Samtidig forsøgte jeg at få sætningen ”det er jo bare en fisk” til at bundfælde sig i tilfælde af den ikke kom på land – det lykkedes ikke helt…
– Efter 25 minutter og flere udløb både op- og nedstrøms var kæmpen træt. Fangstnettet var længe vurderet for lille og heldet ville, at der ikke var høje brinker og fisken derfor stille kunne kanes på land, men så snart hovedet ramte de første nedtrampede siv, sprang linen 10 cm over spinneren. I de få sekunder det tog mig at smide stangen, få det ene ben i åen og lave favntag på fisken, var tankerne om stilheden, når den igen svømmende ud frygtelig! Fisken kom dog på land og begejstringen blev delt med en fisker, der var dukket op på modsatte side. ”What the f…, I am coming over” råbte han og krydsede derefter åen og hjalp med at tage billeder samt måle fisken. Hvor er det dejligt at dele oplevelsen med en anden med samme passion.
– Da kroppen igen var i balance, røg fisken i bilen, hvorefter turen gik tilbage til Fiskerly ved Bidstrup, hvor vægten stoppede på svimlende 11,4 kg! Det kan man kalde en god motivation for de fiskere, der lige var ankommet og på vej til åen. Denne morgen var helt klart en ”once in a lifetime” oplevelse ved den fantastiske Lille Å.
