aug 17, 2023 | Nyheder, Sponsornyt
Jan Kristoffersen fra Jans Lystfiskershop har netop været på en helt vild havtur på Nordsøen, hvor han med det gode skib Muddi og nogle kammerater havde et helt vildt fiskeri efter kulmuler:
– Der var fuldstændig havblik og godt vejr, starter han. – Vi stævnede ud om aftenen og var fremme på pladsen om morgenen, hvor vi startede fiskeriet tidligt. Det gik lidt trægt i starten, men så begyndte vi stille og roligt af fange en del kulmuler med et snit på omkring de fire kilo. Senere fandt vi et område, hvor de var lidt større – og her fik jeg en på 9,3 og 102 centimeter. Agnen var makrel – og det skulle vise sig ikke at være den eneste store kulmule, der var i farvandet og var vild med makreller. Der blev nemlig også taget flotte kulmuler på 10,7 og 9,6 på samme agn af henholdsvis Nichlas Iversen fra Team Stormen og Thomas Bøge. Totalt fik vi hele 142 kulmuler, så der var ingen grund til at klage – 10 mand på en todages tur.
Du kan møde Jan hos Jans Lystfiskershop – eller høre nærmere om Jans Fiskeskole på Fisk & Fris YouTube kanal her.
jul 25, 2020 | Nyheder
Søren Arnvig Andersen var den 22-23 juli taget på to-dages tur med MS Bodil og skipper Per Jensen fra Thyborøn. Efter en lidt svær 1. dag med hårdt vejr, hvor der primært blev fisket efter torsk, kom der virkelig gang i fiskeriet på dag 2. Søren skulle for første gang fiske målrettet efter kulmule, en fisk han aldrig før havde fanget. Det tog under 10 minutter fra fiskeriet startede kl. 07.00, til han havde fanget sin første kulmule på godt 4 kg. Senere på formiddagen, efter endnu flere kulmuler, fik han et tungt hug, hvor fisken langsomt begyndte at trække line af.
Efter en god fight kunne Søren lande en meget stor kulmule. Skipper Per kiggede på fisken og sagde med det samme, at det var en ny Danmarksrekord! Fisken blev fanget på et paternostertakel med enkeltkrog agnet med makrelfilet – et takel bundet af hans dygtige fiskekammerat Bjarne, som var med på turen. Vægten var 13,4 kg. Fisken målte 111 cm og var 62 i omkreds. Fisken er anmeldt til Danske fiskerekorder!
jul 24, 2020 | Nyheder
Rasmus Wølck har netop haft en fantastisk havtur, hvor han blandt andet fik flere flotte kulmuler:
– Turen gik ud fra Thyborøn tidlig torsdag morgen med kutteren Muddi, der satte kurs mod det, som skipper kaldte mulernes rev, fortæller han. – Revet ligger fire timers sejlads fra fastlandet. På vej mod revet stoppede vi lige hurtigt for at fylde en spand med makrel til agnfisk, da kuldmuler elsker kød. Vi fangede hurtigt, hvad vi skulle bruge, og afsted det gik.
– Når vi nu skulle sejle cirka tre timer, kunne vi lige så godt forberede os på fiskeriet. Jeg fandt derfor kniven frem og fileterede makrellerne, da vi skulle bruge dem i hele fileter. Forfanget bestod af en 300 grams pirk, hvor trekrogen var skiftet ud med en enkeltkrog i toppen. Ud over dette var der to ophængene med en smule flash og plads til at makrel stykkerne kunne sidde på.
– Endelig landede vi på revet, hvor skipper ringede med klokken, som betød, at han havde fundet lidt fisk. 50 meter nede skulle der være chance for muler og langer ifølge skipper.
Da pirken ramte bunden, lod jeg den stå og vippe med bølgerne, så den virkede lokkende. Kulmuler er nogle utrolig glubske fisk, og huggede faldt omgående tungt – uden nogen tøven. I det samme tilslaget faldt, kunne jeg med det samme mærke, at det ikke var en torsk, da kulmulerne fighter helt vildt. Den gav flere udløb på mit Penn Slammer 360, og med en godt bukket stang, kunne jeg til sidst se fisken længere nede og juble over min allerførste kulmule på hele 97 cm. Hvilken start, og nu have vi fundet teknikken, så mulerne kom i pæne mængder til stortest alle på kutteren. Jeg sluttede dagen af med lidt torsk og en lange samt en del kulmuler med to over 95 cm, som prikken over i´et.

Rasmus Wølck med en af sine flotte kulmuler.