FISKEKULLER PÅ ØRESUND
Martin Hubert og Max Bursell med et par fine og mere end velsmagende kuller fra den centrale del af Øresund. Bemærk den mørke plet under sidelinjen
over brystfinnen, der er en af de sikre artskendetegn på kulleren.
Kulleren er en af de mest velsmagende torskefisk – og den er perfekt til Fish & Chips. Følg med havfiskeeksperten Martin Hubert på Sundet og lær hvordan du fisker målrettet efter torsken med den sorte prik.
AF JENS BURSELL
SÅ NÆRMER VI OS – mumler Martin ud gennem skægstubbene, idet han tager farten af båden halvvejs ude i Øresund. Med øjnene klistret til ekkoloddet gennemsøger han et par positioner, der tidligere har givet ham mange gode kullere på målrettet fiskeri.
Selvom om man kan være ude for at kullerne står i op til otte meter høje stimer, som man ikke kan gå fejl af, så er der også dage, hvor de spredte individer eller små kullerflokke ofte blot ses på loddet som en gang minimalistisk krømmel lige over bunden. Her er det med at være vaks ved havelågen for at spotte det rigtige sted – og netop her er der lidt småtteras på bunden, der med de optimistiske briller kunne være lige det vi er ude efter.
Nu er der det nu, råber han, idet vi lynhurtigt sænker vores takler helt ned til bunden. Med stor koncentration nøkker vi lidt i stangtoppene, så børsteormene på det dobbelte faste paternostertakel bevæger sig lokkende tæt ved bunden lige over det 200 gram tunge lod. Martins datter Katrine er den første, der får hug, men allerede ved synet af den bukkede stang konstaterer
Martin, at det er en mindre fladfisk – og ganske rigtigt. Også min søn Max får en lille hvilling – men ellers sker der ikke det store. Ofte står fiskene i mindre flokke på et meget begrænset areal, så det er om at ramme bulls eye – præcis som ved pirkefiskeriet, fortsætter Martin, idet han hiver taklet op og starter motoren igen. Vi prøver igen på samme position, men desværre uden resultat.
Kulleren har en ret skør mund, så man skal fighte dem varsomt.
Kuller på drivfiskeri
Drivfiskeri over udvalgte pladser og lovende områder kan også være en mulighed, når det som i dag kan være svært at finde fiskene. – Nu prøver vi bare her på 27-29 meter, smiler Martin med en stålsat ro, der vidner om, at han ved hvad han laver. Selvom det tit er muligt at spotte fiskene på loddet, når man ved, hvad man skal se efter – så er jeg også ofte ude for, at man kan have udmærket fiskeri på steder, hvor selv den mest inkarnerede havfisker absolut intet kan se på loddet. Og så er det ellers bare med at forsøge sig på de typer af pladser, man erfaringsmæssigt ved giver bedst: Helt generelt findes kullerne på dybt vand og det er yderst sjældent at fange fisk på under 25 meters dybde.
I Øresund, hvor der ikke er dybder over 50 meter er det altså på 25-50 meter af fiskene skal finer des. Ofte står fiskene på hårde pletter over blød bund, men der er også dage, hvor de står på mere ensartede bundtyper – enten blød eller hård.
Man kan tit mærke, når det er en god kuller, der tager, fortsætter han. – Den rykker ofte lidt kraftigere og hårdere end både fladfisk og småtorsk af samme størrelse – og fighten minder lidt om en god aborre. Pludselig giver det et fint ryk i min stang, og inden længe kan jeg nikke genkendende til Martins beskrivelse af, hvordan det føles at have en kuller på krogen. Kort tid efter ligger fisken i overfladen, hvor den lige får plasket lidt, in-den jeg hiver den sikkert på land.
Fisken er med sine cirka 6-700 gram lidt under gennemsnitsstørrelsen her på Øresund, men jeg er kisteglad for et nyt kryds på artslisten. Kort efter får Martin og Max også en fin kuller – og så er vi ellers godt i gang. – Kulleren findes i stort set alle vores havområder – og i Øresund er der faktisk en hel del af dem, fortæller Martin, der i årevis har fisket målrettet efter den velsmagende fisk, der på engelsk kaldes haddock og er førstevalget, når man skal lave kongeretten »Fish & Chips«.
Martin med turens største kuller, der huggede sidst på dagen. Forår og sommer er kullerfiskeriet godt – men vinterfiskeriet er der meget få, der har prøvet kræfter med. Så er du frisk på en gang pionerfiskeri og har held i sprøjten – så kontakt redaktionen på Fisk & Fri.
Takler og agn til kuller
Taklet er som ved alle andre former for fiskeri ikke helt ligegyldigt. – Jeg har klart bedst erfaringer med et fast paternostertakel med to tafser på 10-20 centimeter. Mellem loddet og den nederste tafs er der 30 centimeter og normalt er det passende med 50 cm mellem de to tafser. Hovedtafsen er typisk samme dimension i fluorocarbon. Krogen er typisk str. 1/0 enkeltkroge og over dem virker det rigtig godt med en serie af perler i hvid/perlemor og knaldrød. Et slæbetakel – fast eller glidende, kan dog også bruges – og i så fald er det med en 20-30 cm lang krogtafs.
Agnen er også vigtig, og her har jeg ofte bedst erfaringer med børsteorm, understreger den erfarne havfisker. – Mange tråder børsteormen helt op på krogen og op ad linen, men jeg fortrækker, at agne op som de fleste vil agne en almindelig regnorm – nemlig ved at stikke krogen direkte igennem ormen et par gange – og så ellers bare ud i suppen med den. Det går markant hurtigere – og fungerer mindst lige så godt under det praktiske fiskeri. Og – når man ikke agner med at starte med at stikke krogen gennem munden på børsteormen, så slipper man også i meget højere grad for, at børsteormen bider tilbage, hvilket til tider’ kan være lidt anstrengende. Kuller er altædende – rejer, muslinger og fiskestykker, virker derfor også – men børsteormen er helt klart nummer et.
Martin Huberts favorit kullertakel med et par hvide, røde og transparente pink perler på forfanget lige foran krogen, der er agnet med børsteorm.
Kullerfiskeri – grej og teknik
– Grejet er en helt almindelig let havfiskeudrustning, afslører Martin. – Jeg foretrækker en 6-12 lbsstang på 8-9 fod og den må gerne være lidt blød, for kulleren har en blød mund, der let kan blive revet i stykker, hvis ikke man tager den lidt gelinde under fighten. Hertil kommer et lille mulithjul med 0,20-0,25 flet line. Det er vigtigt at den ikke er for tyk, så man lettere kan holde bunden på steder med god strøm – som ofte er det fiskene foretrækker.
Teknikken er meget simpel. – Sænk taklet ned til bunden, hvor det slæber/hænger stille lidt – afbrudt af nogle sagte ryk i stangtoppen, som lige gør opmærksom på agnen og giver en ekstra lokkende bevægelse, forklarer Martin. Samtidig med løfte og nøkkebevægelserne kan man så passende lige »mærke bunden« – og sørge for, at man holder god kontakt med denne, da det er her kullerne som oftest står, slutter Martin, idet han hiver en flot kullerdoublet over rælingen. Jo –målrettet kullerfiskeri er ikke noget problem, hvis man blot er på rette tid og sted – med den rigtige teknik.
Artiklen blev oprindelig publiceret i Fisk & Fri 7/2014
Kulleren lever på dybt vand over 25 meter, så det er sandsynligvis første gang denne kuller har set dagens lys i bølgehøjde.
Martin har tit sine børn med på fisketur – her er det hans datter Katrine, der ivrigt følger med på ekkoloddet.
