BILLFISH I MEXICO: BÅDFERIE MED BIG GAME
Mexico er synonym med sailfish- og marlinfiskeri til en relativt rimelig penge. Men den ultimative drøm må være at praktisere dette fiskeri fra egen båd – og uden en kaptajn, som praktisk taget fanger fisken for dig. Og kan det gøres samtidigt med, at kæresten nyder ferien lige så meget som dig selv, så er det vel nærmest perfekt. Følg med på en tur til Mexicos fantastiske farvande, hvor drømmen lurer…
TEKST: KASPER RAMKJÆR, FOTO: MIA BJERRE HANSEN
VORES BLIKKE flakker nervøst, da vi ser, hvad der skal være vores hjem den næste uge. Den båd er enorm! Jeg er vist kommet til at overdrive mine erfaringer med sejlads af større både en smule, da vi skulle have lejemålet i hus. Da Mike ser vores forundrede blikke, kommenterer han tørt »this is the real thing, you know….«. Ja, fandme så! Foran os ligger en 38 fods off-shore marlinbåd med 2×350 hp twin-engines dieselmotorer, der allerede brummer dybt. Der er ved at blive læsset en hel trillebør med massiv is i køleboksene – udelukkende til at køle en potentiel fangst. Men bedst af alt: man styrer fra en rigtig flybridge tre meter over vandet, hvor man, samtidigt med, at man udlever sin kaptajn-drøm, kan spejde efter havets storvildt.
To timer senere er båden fuldt lastet til en uge. Der er rigeligt plads til to personer i en båd med seks køjepladser. Vi bakker forsigtigt ud fra kajpladsen, og efter et par timer er der efterhånden styr på bådens funktioner. Min kæreste Mia ligger allerede og slikker sol på fordækket, og jeg drikker min første Corona ombord. Da slapper vi først rigtigt af og får kigget ind mod land. Det røde ørkenlandskab med meterhøje kaktusser falder direkte ned i det blå hav. Naturen er barsk og smuk.
Ka-pow!! – kajakfiskeri når det er fedest. Kasper Ramkjær med en Jack Crevelle på 7,2 kilo!
Bluewater og trolling efter guldmakrel
Efter en nat for anker i en lille bugt er vi efterhånden kommet fri af øerne, og havet er spejlblankt. Vandtemperaturen er stadig et stykke under de 27° C, som er græn sen for hvad marlin i området tolererer. – Pokkers, måske er vi lige kommet et par uger for tidligt, tænker jeg. Ekkoloddet viser et pludseligt fald fra 50 meter til 250 meter, og lidt efter kan bunden ikke registreres. Vandet skifter i det samme fra turkis til en dyb, dyb blå farve – blue water!
Outriggerne bliver smækket ud, farten sat til syv knob og snart hænger sprutteskørter og diverse gummifisk i en formation, som jeg har læst mig til på nettet. Selvom jeg muligvis ikke gør det hele korrekt, og selvom vandet er lidt for koldt, er det en fed følelse. Jeg fisker marlin på mit eget grej, men vel at mærke med mig selv som kaptajn og min kæreste som dæks-«dreng«. Efter et par timer når vi til et område, hvor der driver løsrevet Sargasso-tang. Fra en tidligere tur til Costa Rica husker jeg, at vi som regel havde godt fiskeri efter guldmakreller nær flydende genstande. Vi troller derfor på kryds og tværs gennem området.
Pludselig udløses en af outrigger-klemmerne med et højt klik, og den første guldmakrel trækker af sted med en lilla sprutte. Efter en hidsig fight lander vi den første guldmakrel på fem kilo, og vi er tilfredse. Nu har vi i det mindste fanget noget, og guldmakrel er en fantastisk spise.
Yellowfintun og Jack Crevalle
Det er ren afslapning. Næste dag troller vi nord på. En flok delfiner dukker op og følger båden i over 20 minutter. Der er ca. 30, og man kan tydeligt se dem lege i det klare vand. Dagen er i hvert fald allerede reddet for Mia, der i ren begejstring næsten kan røre delfinerne, når de kommer op tæt på båden. Lidt senere ser vi et par enorme plask 500 meter væk. I håbet om at det er jagende fisk, troller vi efter, og med ét springer en ørnerokke på ca. 20 kilo helt fri af vandet tæt på båden.
Efter sigende skulle deres spring være et forsøg på at frigøre sig fra parasitter. Vildt ser det i hvert fald ud, når de smukt plettede rokker slår saltomortaler i luften. De næste par dage fordriver vi i dette område nær en stor klippeø – Partida Island. Der ligger et par mindre koralrev, som vi sejler ind til med de to kajakker, der ligger klar foran på skibet. Vi snorkler i det varme vand og ser i løbet af dagene masser af farvestrålende fisk – rokker, manta rays, fede ottearmede blæksprutter og sø – løver! På øen finder vi et kæmpe hval-skelet fra en af de mange gråhvaler, som hvert forår samler sig i området. Om dagen sejler vi 5-10 sømil til havs, og det lykkes os hver dag at fange bonito-tun, guldmakreller og et par mindre yellowfin-tun.
Fra kajakken får jeg yderligere en Jack Crevelle på 7,2 kilo og en mindre guldmakrel. Da det er ved at blive aften på den fjerde dag, sidder vi i solnedgangen og spiser sushi af dagens fangst. Alt er fantastisk, men der mangler dog en MEGET vigtig ingrediens: Billfish. Vi beslutter derfor, at vi næste morgen vil sejle syd på mod forhåbentligt varmere vande.
Endnu en guldmakrel pisker af sted. Fighten er i gang og Mia sætter hårdt mod hårdt!
Trolling efter sailfish
Sailfish på kornet er dagens mål: Vi har efterhånden trollet det meste af en dag, da temperatur-alarmen går med et par høje hyletoner. Vi har endelig nået de 27° C, som gør at bill-fishene kan være til stede. Begge spejder vi nu intensivt. Ingen af os har dog nogensinde set en marlin eller sailfish, men efter beskrivelserne skulle det ikke være til at tage fejl af. En lille rygfinne, samt den øverste del af halefinnen, skulle stikke op af vandet, når fisken står i overfladen og hviler sig. Herefter skulle det mest effektive være at smide en levende tun ud i nærheden af den. Efter et par timers spejden og et dalende håb sker det.
Halefinnen står lige så tydeligt op af vandet ca. 50 meter forude. – Der er en billfish, råber Mia, og adrenalinen allerede pumper rundt i kroppen. – Vi har ingen levende tun, fortsætter hun. – Den gik til sushi i går. Beslutningen bliver hurtigt taget. Vi sejler hele arsenalet af sprutter hen foran den, så må det briste eller bære, men desværre forsvinder fisken i samme øjeblik, vi passerer den. Pis, pis, pis råber jeg og fortryder allerede, at jeg ikke smed en levende hestemakrel ud til den. Men i det samme dukker den op lige bag båden efter en af gummifiskene. Den slår hidsigt til den med næbbet, men forsvinder igen.
Straks efter kommer den op bag den nærmeste af agnene, som kun fisker tre hækbølger væk. Med ét går knarren. Den er kroget, og før jeg kan nå ned fra flybridgen, har den allerede danset to gange hen over vandet. Mia sejler langsomt fremad, mens jeg i eftermiddagssolen fighter den smukkeste sailfish på et spejlblankt hav. Der er ikke en båd eller en bygning, så langt øjet rækker. Kun vild natur og så mig med min første billfish – oven i købet fanget på egen hånd.
Dagens ret ombord – sushi ad libitum, grillet guldmakrel og champagne. Hvad mere kan man ønske sig?
Alt ind på at fange en marlin
Marlin er vores næste mål, og den følgende morgen bliver jeg vækket klokken 6.30. Mia har lavet morgenmad, og vi skal ud og fiske marlin. Fedt – hun må være blevet bidt af fiskeriet. Allerede kl. 7.30 sidder vi i morgenluften og spejder efter halefinner. To mexicanske fiskebåde med lokale fiskere er ankommet, hvilket også indikerer, at der er fisk i området. Med ét ser vi tre tun på 3-4 kilo flyve af sted hen over vandet. Og lige så snart de lander, hopper de fri af vandet igen. Noget stort jager dem tydeligvis, og vi sejler febrilsk i deres retning. Det kan kun være marlin. Dette scenarie udspiller sig gang på gang, mens vi mere og mere desperat forsøger at nå frem i tide.
Pludselig ser vi fire sorte pletter på overfladen langt fremme. Det må være fugle gætter vi, men sejler alligevel derhen. Vi nærmer os, og pludseligt går det op for os. To marlin står helt tæt i overfladen, og de kan ses helt tydeligt. Efter succesen med sailfishen sejler vi lige hen forbi dem. De forsvinder et øjeblik, hvorefter en af dem dukker op bag båden et par sekunder. – Hvor blev den af, råber jeg, mens vi spejder ud over havet. Først da går det op for mig, at en stor del af linen allerede er pisket af et af hjulene. Knarren kører med en så høj-frekvent lyd, at jeg ikke umiddelbart har registreret det som hug. Jeg anede ikke at min knarre kunne lyde sådan!
Jeg får stoppet udløbet, og Mia får vendt båden, så vi kan sejle lidt line tilbage i tilfælde af endnu et langt udløb. Fighten har stået på i 20 minutter, da fisken viser sig 50 meter bag båden, hvor den slår hovedet fra side til side et par gange. Men til min skræk er to pangaer, med lokale fiskere kommet til. De har nærmest lagt sig mellem mig og fisken, og jeg må slække på linen, for at fisken kan gå ned i dybet og min line komme væk fra deres båd-skruer. Jeg bander og laver fagter i et aldeles forståeligt internationalt sprog, men lige lidt hjælper det. Til sidst lykkes det, at få fisken hen under båden, og jeg begynder at pumpe den op.
En marlin kan indbringe en god slat penge for de lokale fiskere. Kort efter billedet er taget forsøger den nærmeste båd at gaffe fisken flere gange.
Længe før vi egentligt kan se fisken, lyner og glimter dens fuldstændigt skrigende blå striber i dybet – det er uden tvivl en striped marlin. Den kommer op kun fem meter fra båden og lægger sig i overfladen tydeligvis træt. Men I det samme øjeblik kommer en af de lokale både sejlende for fuld hammer hen til fisken, og til min absolutte rædsel, har skipperen en lang rusten gaf i hånden. Han vil sgu stjæle fisken! Jeg får lige akkurat trukket den omkring 100 kg tunge fisk ud af hans rækkevidde og hen til båden, hvorefter jeg skriger desperat til Mia, at hun skal skynde sig at tage et par billeder.
Situationen er fuldstændigt surrealistisk og kaotisk. Den gale fisker bakker endnu en gang hen mod fisken med sin gaf. I sidste øjeblik får jeg fat i næbbet på fisken og vendt dens hoved ned i vandet. Med et kraftfuldt slag med halen dykker den ind under båden, idet forfanget øjeblikkeligt bliver skåret over på skrogbunden. Rystet står jeg tilbage med den knækkede leader i hånden og en rasende lokal fisker. Men efterhånden breder glæden sig. Mission billfish lykkedes, og fisken har fået sin frihed.
Bliv din egen marlinskipper
Vi sejlede i farvandet omkring den sydligste del af den Californiske halvø – Baja California – nærmere bestemt i området ud for La Paz. Dette område ligger på indersiden af halvøen og er derfor beskyttet mod Stillehavets brænding. Fiskeriet er meget sæsonbestemt, men der er altid store fisk i farvandet. Sæsonen for de forskellige arter kan ses her www.cabosbest.com/cabo-fishing-seasons.htm . Hvis man har duelighedsbevis, eller på anden vis kan dokumentere sejlkundskab, er der to sejlbåde man kan leje. Motorbåden kræver, at man kan dokumentere erfaring med større motorbåde, men den er simpel at sejle). Udlejeren Bob er meget hjælpsom og kan kontaktes via følgende hjemmeside www.seascapecharters.com
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 8/2009
