jan 12, 2024 | Nyheder
– I tirsdags, da alle i landkrabber sikkert frøs på land, fik vores båd Joanna gæster, og vi havde en fantastisk tur ud fra Vesthavnen i Hirtshals, fortæller Marek Kwiatkowski. – Vi blev hurtigt overrasket over hvor varmt, det faktisk var på vandet, og da solen stod op, var det somme tider så varmt, at vi tog vores jakker af.
– Vandet var næsten fladt, og vi drev heller ikke hurtigt, så det var en perfekt dag til at besøge vragene. Fiskene var dog fuldstændigt mætte og lidt dovne. De havde alle fuld mave med rejer, men på hvert spot fangede vi alligevel både fine og tykke fisk. Vi besøgte mange forskellige vrag og sejlede med op til 24 knob mellem fiskestederne. I alt sejlede vi næsten 100 sømil, og vi var på vand med over 100 meters dybde. Ombord var gode mennesker med højt humør – og sidst, men ikke mindst rigtig gode lystfiskere, som godt vidste, hvordan man fanger fisk, selvom den er mætte og svære. Vi ser frem til næste fisketur. Jeg håber på godt vejr i næste uge, men indtil da kan I lære min båd at kende på min FB-gruppe her, slutter han.
Læs mere om småbådsfiskeri på Nordsøen og det gule rev i denne artikel.
En fin lange fra Det Gule Rev.
Torsk og lubber som disse blev der landet flere af på turen.
Havnehygge I Hirtshals.
okt 6, 2020 | Nyheder
– Det er ikke altid lige let at fange en af de eftertragtede havbars på den jyske vestkyst. Det kan Niels Christian Pedersen fra Ålborg skrive under på. – Jeg har altid drømt om at fange en havbars, så i år besluttede jeg mig for, at det skulle være. Jeg startede i sensommeren, men havde hele fem ture til både Svinkløv og Hirtshals – uden så meget som en eneste fisk…
– Her i går besluttede jeg mig dog for at gøre et sidste forsøg. Da jeg kom frem til Hirtshals, var der godt nok østlig fralandsvind, men bølgerne var store og vandet temmelig farvet. Jeg besluttede mig dog for at prøve alligevel, nu hvor jeg var kørt så langt for at fiske. Det var relativt lavvandet, så jeg kunne let gå ud på 1. revle og affiske mellem revlerne. Jeg fiskede i halvanden time med et hjemmelavet ambulancerødt blink på 30 gram, før jeg pludselig fik at godt livligt hug langt ude i kastet. YES – tænkte jeg – endelig!
– Havbarsen fightede fint, men jeg tog den hårdt, for denne fisk den SKULLE bare på land efter al det slid. Jeg gik gradvis baglæns, mens jeg fightede den flotte fisk, og det lykkedes mig at kane fisken perfekt op på land, netop som en lille familie kunne hjælpe mig med at fotografere fisken, der var 47 centimeter og derfor godkendt til en hjemtagning. Fisken, som smagte fortræffeligt, vejede 1,28 kilo, slutter han
Har du selv været ude efter havbars, her hvor sæsonen lakker mod enden – så skriv til os på jb@fiskogfri.dk eller sms til 30 70 02 36.
En flot havbars fra Vestkysten ved Hirtshals.