Howald hiver en 68´er

Michael Howald Petersen er en af de mange, der har været på kysten i de sidste par dage for at lufte stangen i det gode vejr:

– Efter en resultatløs første time, besluttede min fiskekammerat Bo og jeg at affiske det sidste rev på strækningen, forklarer han. – Fra revet lagde jeg et kast ned langs bredden, og wobleren landede perfekt ved det brednære tangbælte. Der var straks respons fra en havørred, der resolut tog min SG Sandeel kystwobler, og efter en herlig fight kunne en smuk blank havørred på 68 cm glide ind i nettet. 

Har du også været på kysten? Tøv ikke med at indsende en beretning og et fangstfoto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Hvidovre Sport Julekalender

Jackpot på Langeland

– Min makker og mig ville prøve et nyt spot af, og det skulle vise sig og være en god idé, fortæller Mogens Petersen. – Efter en hel masse kast og utallige skift af agn, lykkedes det mig at få valgt lige netop det, der skulle til, for at udløse hugget fra en rigtig god havørred. Fisken fightede super godt, og til sidst lykkedes det mig at få denne bandit, som du kan se på fotoet ovenfor, hevet ind.

– Den flotte fisk huggede på en OGP Silling i pink/lilla på 14 gram – bedre kendt som Universets Killer i min terminologi. Min makker og tre andre fiskere, der fiskede i amme område, mærkede ikke noget. Fisken var 61 centimeter og vejede 2,8 kilo. Det var helt klart en dejlig god dag på det blå kontor, slutter Mogens sin fortælling til Fisk & Fri.

Har du selv været ude at nyde foråsrssolen med fiskestangen i hånden, så snyd ikke brugerne af fiskogfri.dk for netop din fangstberetning derude fra. Du kan kontakte os på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36. Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Hvidovre Sport Julekalender

 

Mogens Petersen med havørred

Mogens Petersen med sin fine havørred.

 

Når fiskelæreren holder fri, holder han sig skarp

Der er rigtig mange lige nu, som holder coronafri, og det kan man jo lige så godt udnytte til mindste blodsdråbe med at komme ud i det fri for at fiske. Nogle skal jo holde hjulene i gang!

Bo Frier er ingen undtagelse, og han har gjort det godt med fiskestangen på det sidste: Mens Aalestrup Naturefterskole holder Coronalukket, så trimmer lærerne på skolens fiskelinie ørredformen ved de lokale fiskevande, som du kan se på billedet ovenfor, hvor han lige har fået en flot havørred. Ørrederne i Mariager Fjord svælger i børsteorm, og Bo Frier jagter rundt efter dem på fjordens lavvandede fiskepladser. Fiskene kan være meget selektive i denne tid, og bliver ekstremt fokuserede på de meget lange kystfluer eller langsomt fiskede kystwoblere.

Hvis du elsker at fiske, og snart skal i 9 eller 10 klasse, er der stadig et par ledige pladser på fiskelinien til det kommende skoleår. Så kan det jo være det bliver dig, der næste forår bliver guidet af Bo ved fjorden, når havørrederne går amok i børsteormene!

 

Hobie Outback fiskekajakker.dk