SYDSVENSKE KYSTØRRED: EN GOD START PÅ DEN NYE SÆSON

Den første januar åbnede kystørredfiskeriet i Skåne, som ellers har været lukket siden kystfredningens start den 15 september. Der er allerede nu meldt om en del fine fangster af blankfisk – her får du en af dem:

– Jeg er lige startet på at fiske for nylig – en interesse der er kommet hen over det sidste års tid, fortæller svenske Karolin Lehning. – Jeg er simpelthen helt vild med at komme ud og se den smukke natur på denne måde.

– Forleden fik min mand og jeg lyst til at prøve at fiske havørred, så vi tog ud på kysten med nogle venner, hvor der var frostvejr og helt stille forhold. Allerede kort efter at vi var startet, havde vi nogle kontakter og fornemmede, at der var en fin flok med fisk derude.

– Pludselig fik jeg et kraftigt hug, og jeg kunne tydeligt mærke, hvordan pulsen steg, da den flotte, blanke havørred, som du ser på billedet, hoppede fri af vandet flere gange. Jeg fik god hjælp og vejledning af mine venner, som også hjalp mig med at lande fiske i nettet. Det var en helt ubeskrivelig følelse, at det vitterlig lykkedes mig at lande en flot havørred på 61 centimeter i første forsøg. Jeg glæder mig allerede til den næste gang jeg skal på kysten…

Læs mere om kystfiskeriet i Skåne i artiklen her.

 

Hvidovre Sport

Friluftsland

KINETIC FISKECUP 2023: EN TIDLIG MORGENØRRED

– Vækkeuret ringede forleden morgen klokken fem, og efter en kop kaffe kørte jeg til min lokale fiskeplads, som jeg normalt fisker på, fortæller Jarun Buppha. – Der var egentlig ingen forventninger om, at der var fisk i den her varme, men sidste år fik jeg også fisk på det samme tidspunkt på stedet her, så jeg var ved godt mod.

– Da jeg havde fisket cirka en halv time uden nogen følgere eller noget, så jeg lige pludselig en masse småfisk hoppe op ad vandet. Straks lagde jeg et kast der, hvor de små byttefisk hoppede for livet – og BUM – så var der fast fisk. Havørreden, som huggede på en 20 grams Skruen, tog et langt udløb, og den store fisk leverede en super god fight, slutter han. Havørreden var 3,2 kilo og 63 centimeter lang. Fisken er tilmeldt Kinetic Fiskecup 2023.

 

Læs mere om Kinetic Fiskecup 2023 og alle de mange præmier på fiskogfri.dk her.

Friluftsland