MED FLUE EFTER GOLDEN MAHSEER I INDIEN
Bobby Satpal med hans 56 lbs verdensrekord golden mahseer på flue.
Jacob Andersen er pt ved at uddanne sig til sportsfiskeguide på svenske Forshaga Akademin. Som en del af uddannelsen skal man have 15 ugers praktik, så hvad kan være oplagt end at prøve kræfter med den sagnomspundne Golden Mahseer i Indien.
AF JACOB ANDERSEN
DA JEG STARTEDE PÅ FORSHAGA AKADEMIN vidste jeg, at jeg rigtig gerne ville udforske noget for mig nyt fiskeri, og på den måde udvide min forståelse for sportsfiskeri rundt omkring i verden – samt få erfaring med at arbejde under forhold, som jeg ikke var vant til. Efter lang tids søgen og flere samtaler, der ikke rigtig mundede ud i noget, kom jeg i snak med “The Himalayan Outback” i Indien, som er en af de førende fiskelodges i regionen, og det endte med, at jeg fik aftalt en praktik hos dem i deres forårssæson fra marts til maj.
Giri Floden blot kort gang fra Bobby’s hjem.
Golden mahseer – flodtigeren
På hindi betyder mahseeer flodtigeren – en fisk, som er omgivet af mystik. Den verdenskendte forfatter Rudyard Kipling skrev blandt andet dette om den myteomspundne fisk “There he met the mahseer of the Poonch, beside whom the tarpon is a herring, and he who catches him can say he is a fisherman.” Golden mahseer – på latin Tor putitora – lever udelukkende op til 1000 meters højde i floderne, der løber ned fra sydsiden af Himalaya. Arten er mange steder truet, hvilket er grunden til, at der på campen udelukkende dyrkes catch and release fiskeri.
Fremtiden for arten er desværre meget usikker – hovedsageligt på grund af ødelæggelse af dens habitater, opdæmning samt dynamitfiskeri, som er et stort problem. Hertil kommer ulovligt overfiskeri fra lokale og forurening. Der er desværre ikke meget forståelse for sportsfiskeri i den indiske kultur, hvilket er trist, da den høje socioøkonomiske værdi af catch & releasefiskeri burde være et godt incitament til at gøre alt for at bevare bestandene.
Den første tid hos Himalayan Outback
Efter en lang rejse fra København til New Delhi gik turen for alvor i gang, da jeg skulle omkring 10 timer i bil for at nå campen i Nordindien, der ligger i forbjergene til Himalaya, som er det eneste sted, hvor golden mahseer lever.
Det første stykke tid på campen foregik rimelig stille og roligt. Vi brugte tiden på at gøre campen klar til de første gæster samt høre historier om kæmpe mahseer fra Bobby Satpal om aftenen. Bobby er head guide hos “The Himalayan Outback”, og har guidet efter golden mahseer i over 15 år. Han har desuden fanget tre på hinanden følgende golden mahseer verdensrekorder på flue – på henholdsvis 46, 54 og 56 pund.
Mine første golden mahseer
Når vi havde tid mellem gæsterne, skulle jeg naturligvis ud og fiske. Mit første møde med mahseeren var i midten af marts. Efter et par ture uden held, besluttede jeg mig for at fiske et stykke hurtigt vand, hvor vores foregående gæst havde haft fint fiskeri. Jeg kastede min tunge sculpin flue en smule opstrøms og lod den svinge ind til bredden. Her mærkede jeg et hårdt tag i linen, og jeg nåede dårligt nok at løfte stangen, før linen bliver slap. Fisken var væk. Både min guidekammerat og jeg kiggede forundret på hinanden – og under nærmere inspektion af krogen kunne jeg se, at den var blevet bukket på den ultra korte tid, hvor jeg mærkede fisken!
Over den næste måneds tid fik vi nogle fine fisk gennem hænderne med kunder, og jeg selv fik også fanget mine første mahseer i form af nogle mindre eksemplarer på op til 5-7 pund.
Bobby’s flotte fisk anslået til 27 lb, fanget på sightfishing.
Golden mahseer i Bobbys Homepool
I midten af april havde vi omkring 10 dage uden gæster, hvilket gjorde, at jeg kunne tage til Delhi for at mødes med Bobby, der netop var på vej hjem fra en ekspedition til Bhutan. I Delhi besluttede vi os for at tage hjem til hans hjem, så jeg kunne møde hans familie og se hans lokale flod.
Turen til Bobby’s hjem foregik med et lyntog fra Delhi til en mindre by, og derefter med tre busser op til bjergene, efterfulgt af en 3-4 timers køretur, som endte ud med en gåtur de sidste 3 km. At sige Bobby bor afsides er derfor nok lidt af en underdrivelse. Hans
familie lever af at dyrke hvidløg, og de dyrker desuden alle de afgrøder, som de spiser selv. Det eneste, de henter i den nærmeste landsby, som ligger ca 2 timer væk, er salt. Her mødte jeg hele hans familie bestående af brødre, kone, brors kone, hans forældre samt ham og hans brors børn, som alle bor samme sted.
Selvfølgelig er der også en flod med store mahseer en kort gåtur fra hans hjem, og her skulle vi naturligvis fiske de næste par dage. Denne flod hedder Giri elven, og det var faktisk der, hvor “The Himalayan Outback” startede deres virke for omkring 20 år siden. Fiskeriet i Giri elven er dog ikke, hvad det har været, men grundet lavt fiskepres fra lystfiskeri er det stadig muligt at få chancen for en stor fisk.
Den første dag tager Bobby og jeg en gåtur rundt på hans land, hvor han viser mig sine afgrøder. Vi ender nede ved den mest interessante pool, hvor vi med det samme ser nogen fisk, og vi beslutter os for at prøve med sightfishing i det ekstremt klare vand – uden held.
Den næste dag starter vi ved 7-tiden om morgenen, men har stort set ingen aktivitet, indtil solen rammer poolen ved 12-tiden. Nu begynder vi at se fisk rejse sig fra dybet, og det er muligt at lave kast til dem. Efter noget tid formår Bobby at kroge en fantastisk fisk på omkring 27 lb. Men da vi står på en klippe og kaster tværs over poolen, bliver det en akavet fight, der ender med, at Bobby hopper i vandet med stang og hjul og svømmer til modsatte bred – samtidig med, at han fighter den flotte mahseer.
Jacobs største Golden Mahseer, anslået til 20lb, fanget på sight fishing.
Sightfiskeri og PR på golden mahseer
Nu er jeg virkelig tændt på at komme tilbage dagen efter og fange en af disse ekstremt smukke fisk. Næste dag starter endnu tidligere, da vi håber på at kunne få en fisk, der spiser tidligt om morgenen, men det giver ingen fisk, og vi går tilbage for at få morgenmad. Omkring klokken 13 begiver vi os tilbage til poolen. Lige så snart vi kommer op på den klippe, vi havde kastet fra dagen før, ser vi tre aktive fisk højt i vandet. Jeg lægger to kast ud, som de fuldstændigt ignorerer, men på tredje kast er det som om, at de alle er blevet sure på min flue, og lige så snart den kommer tæt på dem, begynder de at angribe. De to første fisk misser den, og bedst, som jeg tror, at jeg har misset min chance, kommer den sidste fisk og hamrer min flue.
– Det bliver et så voldsomt modhug, som jeg tør på mit 16 punds forfang. Da fisken ikke prøver at undslippe poolen, er den eneste fare, at forfanget kan blive skåret over på en af de klipper, som stikker ud fra vores fiskested. Derfor vælger jeg at komme så højt op som muligt, så fisken ikke kan komme rundt om mig. Efter en fight på omkring 20 minutter formår jeg at presse fisken ind i den lave del af poolen, og vi får den landet. Bobby anslår fisken til omkring 20lb, og det er helt klart min største Mahseer – og så på sight fishing! Det var en helt uforglemmelig oplevelse.
At bruge tre måneder på at jage en fisk som golden mahseer er en fantastisk oplevelse, som jeg er uendelig taknemmelig for.
Læs mere om sportfiskeruddannelserne på ForshagaAkademin her.
Læs mere om The Himalayan Outback her.
Bobbys verdensrekord golden mahseer på flue mistede et skæl – og som du kan se var det ikke just et lille skæl.
