DET PERFEKTE KAST UDLØSTE ET HÅRDT GEDDEHUG

– Jeg har til formiddag været ude og fiske efter gedder i mit lokale vand, fortæller Mikkel Birkedal. – Fiskeriet startede klokken 10 med en Savage Gear Real Eel, da den har virket rigtigt godt på tidligere ture. Lidt længere oppe af formiddagen havde min Real Eel dog ikke givet noget, men lidt længere rundt om søen kendte jeg et spot, hvor jeg på tidligere ture havde fanget rigtigt gode fisk.

– Da jeg nåede spottet, så jeg en stime skaller blive skræmt ud af vandet for fuld fart. Jeg fik helt kuldegysninger, for det betød jo, at der var en sulten gedde på jagt. Jeg valgte, at skifte til min absolut favorit agn som er en SG Freestyler V1 Rainbow Trout, da jeg altid kan stole på den. Jeg lagde spændt det første kast, og det landede 5 centimeter fra sivkanten. Det var helt perfekt, og jeg lavede nogle små ryk i stangen, for at få min agn til, at skyde fra side til side. Bang! En meter fra sivkanten mærkede jeg et tungt og kontant hug i stangen. Med det samme kunne jeg mærke, at det var en større fisk, jeg havde fået fat i. Efter fem minutters tid, fik jeg landet fisken fint i vandkanten. Vægten sagde 8,1 kg og 100 cm lige ud. Det var da en mega god start på mit geddefiskeri i 2025, slutter Mikkel. Du kan følge Mikkel og hans kammerat på Instagram her.

 

Friluftsland
drømmerejse iFish Travel

EN FLOT GEDDE UNDER BROEN

– I går var jeg sammen med min gode ven på jagt efter en tyk og stor vintergedde, fortæller Carl Johannsen. – Det var et typisk vintervejr med en tung regn og kraftig vind.

– Den første halve time skete der ikke noget, men så smed jeg min døde skalle ind under en lang bro. Der står typisk et par gedder inde under og hygger sig i det varme vand. Jeg havde min bøjle slået over, da jeg så, at min line lige så stille begyndte at løbe ud af hjulet. Bang så var den der. Gedden gav en god fight med nogle gode udløb, men vi fik den sikkert op på landingsmåtten til sidst. Den målte præcis 100 cm samt vejede 6,72 kg. Fisken svømmede uskadt ud igen, efter at vi havde taget et par hurtige fotos, slutter han.

Du kan se mere om, hvordan man fisker med død agn efter gedder i denne video på Fisk & Fris Youtube med Jens Bursell.

 

drømmerejse iFish Travel

110 CM GEDDE PÅ TOPWATER FRØ

– Det var to år siden, at Daniel og jeg sidst havde besøgt søen, fortæller Samuel Koi. – Sidst var det slut december, og vi havde et fantastisk fiskeri med flere gedder imellem 90 – 100 cm. I år ville vi prøve at tage derop for at se, om der var gang i gedderne og ikke mindst, hvordan søen så ud med grøde og åkander.

– Dagen startede klokken 04.30. Bilen blev pakket, og vi satte kursen imod søen. Da vi kom frem, var det et frustrerende syn. Søen var fyldt med tæt grøde, som gjorde det næsten umuligt at fiske. Vi satte vores trofaste Sebile Magic Swimmer Soft på, for de er nemlig konstrueret, så grøden preller af på dem. Der gik ikke længe, før Daniel havde kontakt til den første gedde, men det var udfordrende fiskeri, da der kun var enkelte render og huller, som vi kunne fiske i.

– Efter frokost gik vi op i den anden ende af søen. Der var heldigvis en bred rende, hvor der ingen grøde var – yes, nu havde vi mulighed for at fiske ordenligt. Vi havde flere følgere efter, men det lykkedes ikke at kroge dem. Det er nemlig minusset ved Sebile’s Magic Swimmer, Det kan til tider være udfordrende at kroge fiskene, da de jo netop er weedless, fordi krogspidsen er maskeret.

– Pludselig fik jeg den idé, at jeg ville prøve med en topwater frø. De store jeg havde var godt gnasket og sank, så jeg satte den mindste på, jeg havde i kassen. Det var en lille fætter på knap 3 cm og med gummiben. Jeg fandt et hul i sivene, hvor jeg lige kunne nå ud på den anden side, og her fik jeg placeret frøen godt 20 meter oppe langs sivkanten. Jeg begyndte i et relativt fornuftigt tempo indspinningen med lidt spinnestop for hver 4-5 omgange på hjulet. Efter cirka 10 meter, fik jeg et chok. Der kom nemlig en KÆMPE åben geddemund til syne lige under frøen, og jeg fik i min iver trukket frøen ud af munden på gedden. Gedden prøvede igen efter et par meter, men missede den lille frø  – PIS, det var en stor gedde!

– Jeg kastede ud igen, og jeg nåede kun to omgange på hjulet, inden den store geddemund kom til syne endnu en gang. Jeg lukkede øjnene, talte til to og gav et hårdt modhug. Så var den der! Min bløde 10-fods stang med en kastevægt på 5-30g krøllede helt sammen, og jeg havde ingen kontrol over fisken. Midt i fighten fik gedden forvildet sig rundt om nogle siv. Jeg tøvede ikke med at gå ud efter den. Bunden var meget blød, og jeg trådte igennem cirka 30 cm dynd, før jeg mærkede fast bund.

– Fighten fortsatte i vand til waderskanten. Jeg fik fisken fri af sivene, hvorefter den tog turen ind igennem de restende siv langs kanten. Jeg smed stangen og fulgte efter gedden – kun med linen i hånden. Det lykkedes efter knap 10 minutters intens fight at få fat i gællerne på fisken og få den helt ind til kanten – SÅDAN.

– Det var en utrolig flot gedde, der dog var en smule tynd. Gedden havde også tydeligt arvæv efter nok at have været fanget flere gange før. Efter et hurtigt mål på stangen og et par billeder, blev den sat fri igen. Jeg målte senere og fandt ud af, at fisken var ikke bare 100, men 110cm! Det er ikke den tungeste gedde jeg har fanget, men bestemt den længste! Sikke en vild oplevelse.

 

Tradera

 

 

Samuel Koi med sin fine gedde taget på en weedless topweater frø.

Samuel Koi med sin fine gedde taget på en weedless topweater frø.

drømmerejse iFish Travel

GEDDESPIN: EN FANTASTISK DAG PÅ SØEN

– Med en travl hverdag, bliver der oftest kun sat tid af til fiskeri i weekenden, og derfor fik jeg lokket min faste fiskekammerat Marcus Iversen med ud på fisketur. -Sådan lyder det fra Daniel Gram. – Turen gik til vores lokale sø, hvor vi skulle ud i den lille røde jolle.

– Forholdene var helt i top med masser af regn i dagene op til, men ingen regn på dagen og en ret vigtig let vind. Dagen skulle dog vise sig at starte meget langsomt ud. Vi fiskede i godt over 2,5 time med et par agnskift, hvor en fremragende frokost på Trangiaen viste sig at være vejen frem. Så blev de yderste og ikke udforskede hjørner af søen fisket af, og pludselig var der noget tungt for enden af linen! Det var et solidt hug, og gedden leverede en god fight – hvorefter et godt samarbejde i båden bragte den første store gedde i nettet. Fisken, som var 107cm og vejede 8.6 kg, havde en fin kondition, som viste, at der bliver spist godt af byttefiskene i søen.

– Gedden blev afkroget, fotograferet samt genudsat straks, og hurtigt vendte varmen tilbage i hele kroppen. Allerede nu var dagen reddet. MEN, det viste sig, at turen kunne blive endnu bedre, for i det første kast efter genudsætningen, fik jeg et endnu tungere hug på det langsomt fiskede gummidyr. Med en heftig fight og et “stort” fangstnet, som lige pludselig virkede alt for lille, blev den hidtil største fisk på vores tur landet. Det var en gedde på 114cm, der var ni kilo.

– Jeg havde en nærmest ubeskrivelig følelse i kroppen, og det var en dag, som sent vil blive glemt. Som afslutning på en super fiskedag huggede endnu en fisk over det fantastiske 100cm mærke. Det var en kortere og betydeligt slankere fisk på 101cm, men den var bestemt ikke en kedeligere en at fange! Marcus – min fiskekammerat – var så heldig også at få to fisk på hhv. 98 og 92cm. Derudover blev der landet en del flere fisk mellem 75 og 95cm, og alt i alt fangede vi 10 fisk.

– Samtlige gedder blev fanget på 21-centimeters Svartzonker McRubber i farven Söder Hot Pike Flash. De var rigget til med stingere bestående af to trekroge. Den agn bliver nok også brugt næste gang, vi skal på fisketur…

 

Geddefeber

drømmerejse iFish Travel

NY PR-GEDDE: ET HUG ER OK – NÅR BARE DET ER DET RIGTIGE HUG!

– Jeg har de sidste stykke tid jagtet de helt store gedder, og jeg har også fået en del rigtig gode fisk på land med en flere over de 10 kg det sidste år, fortæller Mads Davidsen fra Savage Gears Proteam. – Det blev så alt sammen toppet på min seneste fisketur.

– Det sidste døgns tid var temperaturen dalet en del – faktisk ned under frysepunktet, men det skulle ikke stoppe mig, for jeg havde planlagt en tur til en bestemt sø, hvor jeg ved, at der er flere rigtig store gedder. Da jeg kom til vandet, kunne jeg dog til min ærgrelse se, at det meste af søen var dækket af et helt tyndt lag is.

– Jeg kunne derfor ikke komme til at fiske helt så effektivt, som jeg egentlig gerne ville, men nu havde jeg jo kørt turen, så jeg gik i krig, men intet skete, på trods af at jeg i løbet af dagen havde set en rigtig stor fisk jage flere gange. Først da jeg egentlig var ved og pakke sammen for at gå tilbage til bilen, så jeg den store gedde jage endnu engang. Jeg blev enig med mig selv om, at den måtte få serveret det største jeg havde i kassen, og det var en 27 cm Savage Gear Whitefish Shad.

– Den fik nogle kast, og pludselig – i et halvlangt spinstop – fik jeg endelig hugget, som jeg længe har drømt om – nemlig hugget af en fisk, som står stille de første 5 sekunder for derefter tage en godt tungt udløb. Jeg havde ingen mulighed for at vende fisken – i hvert fald ikke i starten, for der var det den, som bestemte. Og – på trods af, at min stang går op til 220 grams kastevægt, så føltes det som om, at det ikke hjalp.

– Gedden lavede flere gange gode tunge udløb, men til sidst fik jeg den i nettet, og i det at den kom i nettet, føltes det som om mine ben forsvandt under mig, for først der gik det op for mig, at jeg for anden gang i år havde slået ny personlig rekord. Jeg blev ramt af fiskefeber, og det var faktisk en dejlig følelse at prøve igen. Jeg fik målt fisken til hele 119 cm, og den trak vægten op på 13,55 kg. Hurtigt fik taget nogle billeder, men det er dog ikke lige nemt og tage gode billeder af en fisk i den størrelse, når man er alene. Det lykkedes dog alligevel, og fisken fik sin frihed. Og det var så beviset på, at ét hug på en hel dag er nok. Mere behøver man ikke, hvis bare, at det er det rigtige hug… 

Mads kan du følge på her.

 

Hvidovre Sport

 

drømmerejse iFish Travel

NY PR-GEDDE PÅ SPIN TIL MADS

– I går tog jeg ud for at se, om jeg kunne overliste en tyk vintergedde på spin, og det skulle vise sig at lykkes, skriver Mads Broch til Fisk & Fri.

– Ved en ni-tiden mødtes jeg med en god ven, og sammen tog vi hen til de første par spots med spinnegrejet. De første steder resulterede i hverken hug eller bare synet af en fisk. Derfor rykkede vi videre, og det var der, at den grove vintergedde, som du ser ovenfor – pludselig huggede på mit softbait. Den gav en kort, men god fight, og vi fik den sikkert landet.

– Gedden endte med at være min nye PR, og vi kunne tage hjem med et stort smil på læben. Fisken målte 106 cm, slutter han.

Læs meget mere om geddefiskeri i artikelarkivet på fiskogfri.dk her.

Fanger du selv noget spændende for tiden, så send gerne et par linjer og et foto til redaktionen på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

drømmerejse iFish Travel

KORT TUR EFTER SKOLE GAV TO GEDDER

– Min gode kammerat og jeg tog en kort tur efter skole forleden, fortæller Rasmus Bertelsen. – Vi havde været ude at købe nogle softbaits dagen før, som vi skulle ud og teste af. Vennen tog lige hen til et spot, før jeg kom, og allerede i det første kast han tog, fik han en fisk på. Vi tog ikke net med den dag, så han skulle håndlande den alene. Han fik desværre ikke billede med den, fordi den rullede rundt lige før, han skulle tage billede, og så smed han den bare i vandet igen.

– Da jeg var ankommet, tog vi hen til et andet spot, som desværre ikke holdt nogen fisk. Men – på det næste spot var den har lille fætter, som bed næsten lige, da min shad var landet på vandet. Det var ikke en stor gedde, men den var flot, slutter han.

Husk at vi har masser af fede artikler om geddefiskeri i artikelarkivet på fiskogfri.dk her.

Fisk & Fris YouTube, hvor det selvfølgelig er gratis at abonnere, kan du også finde mange spændende og lærerige videoer om geddefiskeri.

 

Tradera

 

 

Det var på denne shad at Rasmus overlistede den fine gedde.

Det var på denne shad, at Rasmus overlistede den fine gedde.

drømmerejse iFish Travel

GEDDEFISKERI: EN HEKTISK DAG MED DØD AGN

– Jeg havde aftalt med en kammerat, at vi skulle ha en weekend med fiskeri, fortæller Mogens Poulsen. – Vi havde været ude og prøve en sø, men den gav kun et par små gedder.

– Så vi valgte at køre et andet sted hen for at prøve, og det viste sig at være en rigtig god idé, for efter ikke ret lang tid hørte vi den første bidmelder hyle. Det endte med, at Mads fik en fin gedde på ca74cm, og da den var blevet afkroget og genudsat, var der hug på hans anden stang, og efter en kort kamp landede han en større gedde på 86cm.

– Ikke ret lang tid efter var det min tur, hvor jeg fik den første på omtrent 72cm. Så meldte sulten sig og jeg fik stegt en stak pølser, som vi kun lige nåede at indtage, inden der igen var bid. Vi endte med at have fanget ialt 9 stk fordelt mellem 70 og 94cm, slutter Mogens, som du kan følge på YouTube her.

Se hvordan du kan optimere dine takler til fiskeri efter gedder med død agn i denne artikel med Jens Bursell på Fisk & Fris YouTube.

 

Tradera

 

 

Mogens med en af sine smukker gedder taget på død agn.

Mogens med en af sine smukker gedder taget på død agn.

drømmerejse iFish Travel

SKAL DU PÅ JAGT EFTER STORGEDDER?

Starten af vinteren inden det bliver alt for koldt er en rigtig god tid til de store gedder, som ofte tager for sig af retterne for at få godt med sul på kroppen inden vinteren. Især de store madammer skal have meget at spise for at kunne bruge energi og overskudsnæring til at opbygge rognen hen imod legen i foråret.

Vi har samlet en god stak  links på gode artikler og videoer, som kan inspirere til den kommende tids fiskeri efter de grumme, grønne madammer:

Vertikalfiskeri efter gedder

Kolde gedder for begyndere

Med flåd og død agn

Geddedørg for begyndere

Med baitboat efter gedder

Geddefiskerens flåd

Et kig i værktøjskassen

Tre tips til mosegedder

Du kan få det fulde overblik over alle geddefiskeriets mange spændende facetter i Jens Bursells omfattende bog om emnet – “Geddefeber”, som du kan købe signeret her.

 

Tradera
drømmerejse iFish Travel