sep 24, 2024 | Nyheder
– Riv en dag ud af kalenderen og kom med ud og fang fladfisk, opfordrer Kris fra Sport Dres. – Der er tale om et fornøjeligt og normalt nemt fiskeri for alle, så det er bare med at melde sig til. På efterårets to ture sejler vi med to af Sundets bedste skibe, M/S Fyrholm og M/S Jaws:
– Turen med Fyrholm er fredag d. 18. oktober fra kl. 8.00 til 15.00. Prisen er 375 kr. Vi sejler vi fra Helsingør, Statshavnen ved Kulturværftet, Værftspladsen, Flydebro 4. Fladfisketuren med Jaws er fredag d. 25. oktober fra kl. 8.00 til 15.00. Pris 300 kr. Mødetid senest 15 minutter før, og der er afgang fra Vedbæk på Inder Molen ved enden af Bro A.
– Den bedste agn er normalt børsteorm eller sandorm, som vi kan tage med til dig. Husk at bestille ved tilmelding. Hvis du ikke har prøvet denne type fiskeri før, så kontakt os. Der er bindende tilmelding i butikken eller på 38 88 46 48 eller på info@fiskegrej.dk.
Læs mere om turene her på Sport Dres´s hjemmeside.
Få historien bag Sport Dres her.
aug 3, 2023 | Nyheder
Hvidovre Sport har som altid en masse hyggelige havture på programmet, og der bliver fanget godt med fisk for tiden. – På vores sidste artstur med afgang fra Københavns Havn med Fyrholm blev der blandt andet fanget et par af de lidt mere usædvanlige arter – nemlig rødtunge og rødnæb, fortæller Carsten Faber fra butikken. – Rødnæb fra Øresund er faktisk ret sjælden, og det er en del år siden jeg har hørt om fangst af sådan en fætter på en af vores ture. Rekorden for vores artstur er 18 arter – og den håber vi naturligvis på at slå på vores næste tur, som afholdes den 3/9 klokken 7-16 med afgang fra Helsingør. Selvom der er plads til 36 på Fyrholm båden tager vi kun 20 med for at der skal være god plads. Der vil være lidt småpræmier på turen, og prisen er 750 kroner, hvilket inkluderer mad og drikke.
– Også på fladfiskefronten går det strygende, fortsætter han. – I tirsdags fik vi en del fine rødspætter op til over 40 cm – og der var rigtig mange gode spisefisk imellem. Den næste fladfisketur er 15/8, hvor vi tager med Øby fra Kalkbrænderihavnen. Turen er fra 17-21 og koster 300 kroner. Der er tilmelding i butikken, slutter han.
Læs mere om butikkens mange fede fiskearrangementer her.
Læs mere om historien bag Hvidovre Sports kundearrangementer her.
– eller læs om Hvidovre Sports historie her.