FJORDLANDET OPEN – SMUKKE ØRRED OG EN FLOT KYSTLAKS

Det har været en vild weekend med Fjordlandet Open, siger Kim Christoffersen, der kender fjordene som sin egen bukselomme. – Tidligt lørdag morgen rammer jeg et par fisk, og en fisk på 58cm slår til. Der er fuld flex på klingen, men jeg får landet og genudsat den. Der går ikke mere en 5 minutter, så ser jeg er pæn fisk og kaster til den. Straks får jeg den i tale, og ikke længe efter pisker linen af hjulet, og jeg får landet en super havørred på 66 centimeter.

– Det bliver søndag, og her rammer jeg en del fisk på over 50cm samt en enkelt havørred på 61cm, men så dør det ud. Jeg ændrer taktik og skifter til meget store agn, nemlig en Sandeel Pencil på 31 gram. Jeg laver et par kast, og så får jeg flex igen. Denne fisk har jeg svært ved at vurdere størrelsen på, men jeg får trukket den ind til mig, hvor det første jeg tænker er, er at det er vinderfisken, for den måler nemlig 79 cm. Men – det viser sig, at det er en laks, og det er ikke lige en kategori, man har regnet med til Fjordlandet Open. Så det har virkelig været en vild weekend, hvor jeg vandt en 2. plads med den ene havørred, jeg fangede om lørdagen på 66 cm, slutter han. For sin flotte laks vandt han improviseret præmie, nemlig en god bitter.

  1. præmien til Fjordlandet Open gik til Jesper Marker med en havørred på 73 cm og 3. pladsen gik til Jakob Bügel med en 54 cm havørred. 4-5 præmien gik delt til Stefan Larsen og Steffen Traneskov for fisk på 53 centimeter.

 

Hvidovre Sport

 

Kim Christoffersen med sin flotte kystlaks fra konkurrencen Fjordlandet Open 2021.

Kim Christoffersen med sin havørred på 66 cm der rakte til andenpladsen i konkurrencen Fjordlandet Open 2021 her i weekenden. Øverst ses han med sin flotte kystlaks.

FLOTTE HAVØRREDER TIL FJORDLANDET OPEN

– Jeg havde lige fem timer til at være med i Fjordlandet Open, så jeg havde ikke de store forventninger til af fange noget, fortæller Stefan Larsen. – På turen tænkte jeg, at jeg ville øve mig mere med fluestangen og bandt en lille variant af Guldbassen fra morgenstunden. Jeg havde gået i en tre timers tid, hvor jeg ikke havde mærket eller set noget liv. Jeg var stoppet op for af øve mine kast. Og i et af mine bedre kast, så sad der pludselig den smukkeste ørred på. Den sprang to gange og pulsen var høj. Mine stakkels uerfarne fluekastearme syrede til ret hurtigt, men i nettet kom den, og det var en kæmpe forløsning. Jeg har ikke haft meget tid til fiskeriet i år, så det var min første ørred i år, og den første på fluestang samt på selvbundet flue.
Så det var helt igennem en fantastisk dag, som jeg næppe glemmer.

Der blev naturligvis også fanget en række andre flotte ørreder til Fjordlandet Open. Du kan se hvem der vandt hvad til konkurrencen her.

 

Grejxperten

SÅ ER FJORDLANDET OPEN ÅBNET FOR TILMELDING

Fjordlandet Open afholdes d. 19.-21. marts – og på grund af den akutelle Corona situation bliver arrangementet også denne gang en online fiskekonkurrence.

 – Fjordlandet Open er en frivillig catch & release fiskekonkurrence, lyder det på Fishing Zealands hjemmeside. – Så til denne konkurrence skal du blot fange en havørred, måle længden og tage et billede. Og som deltager har du to dage – lørdag og søndag – til at fange den længste havørred i Roskilde Fjord eller Isefjorden. Efter fangsten sender du billedet ind til arrangørerne, hvorved din fangst indgår i konkurrencen. Vi opfordrer samtidigt til, at fisken genudsættes i fjorden efterfølgende. Du behøver ikke at have en lang lystfiskerkarriere bag dig for at deltage – du kan være lige så god og heldig som alle andre. Så længe man har snøren i vandet – er der altid en chance for en flot fisk, slutter udmeldingen fra arrangørerne.

Læs mere om konkurrencen her.