NYE VANDPLANER – NÆPPE NOK TIL AT OPFYLDE EU VANDRAMMEDIREKTIV

I 2020 vedtog EU Vandrammedirektivet, der havde til hensigt at sikre god økologisk tilstand i vores vande inden 2027. Men – desværre har man siden da kørt en alt, alt for uambitiøs politisk kurs, hvilket har resulteret i at kun fem ud af 986 søer og 5 ud af 109 kystområder ifølge Miljøstyrelsen lever op til kravene.

I et forsøg på at justere kursen har regeringen som oplæg til den tredje og sidste fase af vandområdeplanerne foreslået initiativer for knap 5,4 mia. kr. og en række konkrete indsatser i arbejdet med at sikre et bedre vandmiljø. Det drejer sig eksempelvis om restaurering af vandløb og søer, forbedret spildevandsrensning for ukloakerede ejendomme og færre overløb af spildevand samt mindre udledning af kvælstof og fosfor. Hvorvidt dette vil bringe Danmark i mål med Vandrammedirektivet inden 2027 er nok yderst tvivlsomt, hvilket også pointeres af Danmarks Sportsfiskerforbunds seneste udmelding om de kommende Vandområdeplaner 3: Uambitiøst.

Fra regeringen er udmeldingen følgende:  

– Vi skal passe godt på vores vandmiljø, og vi er fortsat langt fra målet. Vandområdeplanerne er en grundsten i arbejdet med at forbedre vandmiljøet. Vi foreslår konkrete indsatser dér, hvor vi kender virkemidlerne og ved, at de virker. Vi sætter samtidig gang i en række udviklingsprojekter de steder, hvor vi mangler viden om, for eksempel, tilstand, kilder og virkemidler. Samlet anvender vi mere end fem milliarder kroner til at forbedre tilstanden for vandmiljøet i vandløb, søer, kystvande og grundvand, siger miljøminister Lea Wermelin. 

Efterlevelse af internationale forpligtigelser

– Der er et stort og langsigtet arbejde foran os i at skabe et godt vandmiljø for dyr, planter og mennesker. Den opgave skal vi løse i fællesskab. Derfor er jeg glad for, at regeringen og aftaleparterne med landbrugsaftalen i oktober bekræftede, at vi skal forbedre tilstanden i vores vandmiljø. Vi skal sikre fuld implementering af vandrammedirektivet, og med landbrugsaftalen har vi fastlagt en ambitiøs indsats mod den allerstørste presfaktor, nemlig kvælstofudledningen, siger miljøminister Lea Wermelin.

Med aftalen om grøn omstilling af dansk landbrug er der aftalt konkrete indsatser svarende til en reduktion af udledningen på ca. 10.400 ton i de kystvande og fjorde, hvor der er behov. Ved genbesøget i 2023/2024 træffes der beslutning om håndtering af mankoen for at leve op til vandrammedirektivet. På samme måde vil der også for de øvrige vandplansindsatser skulle tages stilling til den resterende indsats. Her vil der kunne handles på baggrund af de udviklingsinitiativer, der nu sættes i værk – blandt andet en skærpet indsats over for miljøfarlige stoffer.

Kommuner og vandråd er kommet med indstillinger om at forbedre miljøtilstanden i vandløbene. Ved at restaurere vandløbene og fjerne spærringerne bliver vandløbene mere levende, da levevilkårene for fisk og smådyr forbedres.

De indsatser, som gennemføres på baggrund af vandområdeplanerne, bidrager ikke alene til opfyldelse af vandrammedirektivets miljømål – de bidrager langt bredere. For eksempel til arbejdet med at opnå en række af FN’s 17 verdensmål for bl.a. en bæredygtig udvikling, rent vand, klimaindsats, livet i havet og sikring af biodiversiteten på land og i vand. 

Ifølge vandrammedirektivet skal vandområdeplanerne i seks måneders høring frem til juni 2022. Der indgives høringssvar via Miljøministeriets digitale høringsværktøj. Du kan finde høringsmateriale på Miljøministeriets hjemmeside eller på høringsportalen.

 

Forshaga Akademin

 

TISSØ – yderligere oplysninger fra MST

I forbindelse med vores artikel ”Forringer erhvervsfiskeriet søernes økologiske tilstand”, er der netop indkommet svar på vores spørgsmål til MST om denne sag. Plottet og pointerne er stadig de samme: Da der var mange sandart i 2014-2015 var vandet mere klart – og efter de blev bortfisket efter rådgivning fra DTU Aqua, blev det markant mere uklart. Men – baseret på de supplerende oplysninger, vi har fået fra bl.a. MST, afspejles den forringede økologiske tilstand ikke som sådan i Vandområdeplanernes tilstandsvurderinger – dels fordi disse er baseret på nogle ret store intervaller på klarhed, som kan skjule udsving – og dels fordi den tilstandsvurdering som biolog Mark Wejlemann Holm fra Kalundborg Kommune, refererer til som værende fra 2017 – og som denne artikel bygger på – ifølge MST er baseret på tal, der ligger længere tilbage. Disse oplysninger fra MST ændrer altså intet på hovedkonklusioner og pointer i den nævnte artikel – det ændrer blot på, at det ikke er på bagrund af selve tilstandsvurderingerne fra Vandområdeplanerne, men i stedet andre officielle tal og oplysninger fra bl.a. odaforalle.au.dk , at de disse konklusioner kan drages.  

Hvad siger Miljøstyrelsen – MST

Her er hvad MST´s biolog Casper Risholt svarer på Fisk & Fris spørgsmål til artiklen:

Fisk & Fri: Har I nogensinde undersøgt, hvorvidt erhvervsfiskeriet på de danske søer forringer den økologiske tilstand, og om en fortsat tilladelse til dette, kan gøre det svært eller måske umuligt at opnå god økologisk tilstand og dermed indfri målene i EU´s Vandramme direktiver inden 2027.

MST: Miljøstyrelsen har ikke foretaget undersøgelser af erhvervsfiskeri´s betydning for den økologiske tilstand i søer.

Fisk & Fri: Meget taler for, at erhvervsfiskeriet i Tissø helt konkret har betydet en forringet økologisk tilstand, der er gået fra ”moderat” i 2010-2015 til ”ringe” i 2017. Hvad siger I til det?

MST: Den økologiske tilstand i Tissø blev i Vandområdeplan 2015 -2021 for Vandområdedistrikt Sjælland bedømt til at være ”ringe” baseret på tilgængelige overvågningsdata i perioden 2007-2012 for fytoplankton (2007-2012), makrofyter (2008) og fisk (2008). I basisanalyse for vandområdeplan 2021-2027 (som udgør det faglige afsæt for de kommende vandområdeplaner 2021-2027) er den økologiske tilstand af Tissø ligeledes vurderet til at være ”ringe” baseret på tilgængelige overvågningsdata i perioden 2013-2018 for fytoplankton (2014), makrofyter (2014), fisk (2014) og nationalt specifikke stoffer (2013). Vurderingerne af den økologiske tilstand i Tissø er i både vandområdeplanen for 2015-2021 og i basisanalysen for vandområdeplan 2021-2027 foretaget på baggrund af overvågningsdata fra år, der ligger forud for den intensivering af erhvervsfiskeriet i Tissø, som der ifølge ovennævnte publicerede artikel er sket siden 2015.

Fisk & Fri: I mange søer vil man betale i millioner for at biomanipulere fredfisk væk, for at få mere klare søer – på trods af, at stort set alle biomanipulationer ender med, at søen falder tilbage til sin gamle tilstand efter et par år. Var det ikke en bedre ide at gøre noget for at øge rovfiskebestandene, så man af naturlig vej permanent kan skabe mere klart vand og en bedre samt mere naturlig økologisk balance i søerne?

MST: Formålet med en opfiskning af fredsfisk er at skabe et skifte i søens tilstand fra en uklar tilstand med få eller ingen undervandsplanter til en klarvandet tilstand med stor udbredelse af undervandsvegetation. I den klarvandede sø har aborreyngel en fordel i fødekonkurrencen med skalleynglen. Begge fiskearter er som små ofte nødt til at opholde sig i planterne for at søge skjul for rovfisk, og her har aborren nemmest ved at manøvrere og finde føde. I den klarvandede tilstand har aborrerne derfor en bedre mulighed for at vokse sig store nok til at begynde at spise fisk. En biomanipulation har således bl.a. til formål at øge den relative andel af rovfisk i en sø set i forhold til andelen af fredsfisk og at skabe bedre vækstforhold for rovfisk.

Fisk & Fri: Hvis det generelt kan dokumenteres, at erhvervsfiskeriet i ferskvand har en negativ effekt på miljøtilstanden og den økologiske tilstand: Vil du være parat til at arbejde for at få det lukket eller udfaset?

MST: Miljøstyrelsen skal i relation til dette spørgsmål henvise til Fiskeristyrelsen, der er myndighed i relation til tilladelser til erhvervsfiskeri.

Fisk & Fri: Synes I det er rimeligt, at én enkelt erhvervsfisker, der som et bierhverv fisker på flere af de største sjællandske søer, gør et enormt indhug i fiskebestandene med fare for at ødelægge søens økologiske balance – i stedet for at de samme ressourcer kunne være til glæde for mange flere mennesker og udnyttes rekreativt med en langt, langt større socioøkonomisk gevinst til følge?

MST: Miljøstyrelsen skal i relation til dette spørgsmål henvise til Fiskeristyrelsen, der er myndighed i relation til tilladelser til erhvervsfiskeri.

Hvad nu?

Fisk & Fri følger naturligvis sagen nøje – og vender tilbage, når det er muligt at få nye og mere detaljerede oplysninger i sagen.

 

Hvidovre Sport