I 2020 vedtog EU Vandrammedirektivet, der havde til hensigt at sikre god økologisk tilstand i vores vande inden 2027. Men – desværre har man siden da kørt en alt, alt for uambitiøs politisk kurs, hvilket har resulteret i at kun fem ud af 986 søer og 5 ud af 109 kystområder ifølge Miljøstyrelsen lever op til kravene.
I et forsøg på at justere kursen har regeringen som oplæg til den tredje og sidste fase af vandområdeplanerne foreslået initiativer for knap 5,4 mia. kr. og en række konkrete indsatser i arbejdet med at sikre et bedre vandmiljø. Det drejer sig eksempelvis om restaurering af vandløb og søer, forbedret spildevandsrensning for ukloakerede ejendomme og færre overløb af spildevand samt mindre udledning af kvælstof og fosfor. Hvorvidt dette vil bringe Danmark i mål med Vandrammedirektivet inden 2027 er nok yderst tvivlsomt, hvilket også pointeres af Danmarks Sportsfiskerforbunds seneste udmelding om de kommende Vandområdeplaner 3: Uambitiøst.
Fra regeringen er udmeldingen følgende:
– Vi skal passe godt på vores vandmiljø, og vi er fortsat langt fra målet. Vandområdeplanerne er en grundsten i arbejdet med at forbedre vandmiljøet. Vi foreslår konkrete indsatser dér, hvor vi kender virkemidlerne og ved, at de virker. Vi sætter samtidig gang i en række udviklingsprojekter de steder, hvor vi mangler viden om, for eksempel, tilstand, kilder og virkemidler. Samlet anvender vi mere end fem milliarder kroner til at forbedre tilstanden for vandmiljøet i vandløb, søer, kystvande og grundvand, siger miljøminister Lea Wermelin.
Efterlevelse af internationale forpligtigelser
– Der er et stort og langsigtet arbejde foran os i at skabe et godt vandmiljø for dyr, planter og mennesker. Den opgave skal vi løse i fællesskab. Derfor er jeg glad for, at regeringen og aftaleparterne med landbrugsaftalen i oktober bekræftede, at vi skal forbedre tilstanden i vores vandmiljø. Vi skal sikre fuld implementering af vandrammedirektivet, og med landbrugsaftalen har vi fastlagt en ambitiøs indsats mod den allerstørste presfaktor, nemlig kvælstofudledningen, siger miljøminister Lea Wermelin.
Med aftalen om grøn omstilling af dansk landbrug er der aftalt konkrete indsatser svarende til en reduktion af udledningen på ca. 10.400 ton i de kystvande og fjorde, hvor der er behov. Ved genbesøget i 2023/2024 træffes der beslutning om håndtering af mankoen for at leve op til vandrammedirektivet. På samme måde vil der også for de øvrige vandplansindsatser skulle tages stilling til den resterende indsats. Her vil der kunne handles på baggrund af de udviklingsinitiativer, der nu sættes i værk – blandt andet en skærpet indsats over for miljøfarlige stoffer.
Kommuner og vandråd er kommet med indstillinger om at forbedre miljøtilstanden i vandløbene. Ved at restaurere vandløbene og fjerne spærringerne bliver vandløbene mere levende, da levevilkårene for fisk og smådyr forbedres.
De indsatser, som gennemføres på baggrund af vandområdeplanerne, bidrager ikke alene til opfyldelse af vandrammedirektivets miljømål – de bidrager langt bredere. For eksempel til arbejdet med at opnå en række af FN’s 17 verdensmål for bl.a. en bæredygtig udvikling, rent vand, klimaindsats, livet i havet og sikring af biodiversiteten på land og i vand.
Ifølge vandrammedirektivet skal vandområdeplanerne i seks måneders høring frem til juni 2022. Der indgives høringssvar via Miljøministeriets digitale høringsværktøj. Du kan finde høringsmateriale på Miljøministeriets hjemmeside eller på høringsportalen.
