CASPER DYRET – STORFISK MED DISKRETION
Casper “Dyret” Christensen var en af de første danske vertikalfiskere – og han har over årene fanget en imponerende række af storfisk helt op til 10 kilo.
Casper ”Dyret” Christensen har levet under fiskemediernes radar i mange, mange år – på trods af, at han har været en af de vigtigste pionerer og storfangere inden for flere forskellige former for bådfiskeri gennem årtier – lige fra torsk og laks – til sandart. Her får du historien om Casper, hvis tilnavn ”Dyret” refererer til hans både, hvoraf de fleste har heddet – ja gæt selv.
AF JENS BURSELL
SKYGGERNE er så småt ved at blive lange, da vi mødes ved bådebroen langs bredden af et af Caspers favoritvande på Sjælland. – Kom ombord på ”Lille Dyret” griner han og gør plads, så jeg kan møve mig ud over kanten af broen og ned på den lille bitte snigerjolle, han har fået lavet specielt til vertikalfiskeriet efter sandart, som i næsten 15 år har været hans favoritfiskeri – lang tid inden. der var nogen danskere, som overhovedet vidste, hvad vertikalfiskeriet gik ud på.
Vel nede i båden får jeg en kort introduktion til den lille jolles fortræffeligheder, og inden længe bevæger vi os lydløst ud over vandet trukket af hans frontmonterede elmotor. Blot tre minutters sejlads fra bådebroen stopper vi. – Lad os lige finkæmme dette område, for her plejer nemlig at stå en del fisk hen på aftenen, siger Casper, idet han lige laver de sidste indstillinger og finjusteringer på sit Garmin Live Scope, der som en organisk scanner finkæmmer vandet foran båden for alle tegn på fisk foran båden.
– De ny Panoptix og LiveScopes fra Garmin har revolutioneret mit fiskeri på søerne, for kombinationen af de to gør det markant lettere for mig at finde fiskene, se hvad jeg har under båden, sejle helt rigtigt ind over fisken – og få sænket agnen helt perfekt foran fisken, siger han. – Og – med den nye live-teknologi, er det også uhyggelig meget lettere at se fiskens reaktioner på agnen samt ens bevægelser med den, så det bliver meget lettere at lave de helt rette moves med den perfekte timing.
Såden ser det ud, når en gedde hugger. Til venstre Garmin Panoptix PS30 monteret til downscan, til højre forwardscan på Garmin Live Scope. Bemærk den karakteristiske lodrette position idet gedden hugger. Havde det været en sandart var den ofte kommet mere vandret og diagonalt – og den ville ikke på samme måde tegne som en tynd lodret streg på LiveScopet, men snarere en mere højrygget eller kugleformet silhouet. Senere i september 2020 vil du kunne se en video på Fisk & Fris youtube kanal, hvor Casper demonstrerer sine teknikker, samt hvordan han indstiller og aflæser loddet under fiskeri efter gedde og sandart på søerne.
Bulls eye
Præcis, hvor godt man vil kunne pejle sig ind på de enkelte fisk med den nye teknologi, giver Casper et klasseeksempel på allerede ved den første fisk vi ser: – Forrest på den frontmonterede elmotors motortromle, har jeg monteret min LiveScope transducer, der er vinklet, så den peger og scanner frem foran båden. På en anden splitscreen, ser jeg et sidescan billede, så jeg også kan se fisk ude til siderne, forklarer han. – I det samme kan vi se en fisk dukke på LiveScopet cirka 25 meter foran båden 6-7 meter nede i vandet. Og netop fordi LiveScopets beams skyder parallelt med motorhovedet, som er over vandet, er det super let at visualisere præcist, hvordan han skal styre båden for at komme korrekt ind over fisken. Casper korrigerer bådens fremdrift med fjernbetjeningen til den frontmonterede, hvorefter han sænker farten og lader den glide med den rette vinkel helt perfekt hen over fisken. Simultant med at dette sker, kan vi se fisken glide ind på Panoptix transduceren, der står i downscan position, hvis billede ses på den anden skærm. Idet samme bådens fart dør helt ud er vi lige over fisken.
– Så er det nu, smiler Casper og dumper sit softbait – en Westin Twinteez – så vi kan se den dale gennem vandet på loddet lige ned cirka 75 centimeter over fiskens hoved. På både Panoptix og LiveScopet kan vi se, hvordan fisken stiller sig næste lodret under agnen med en viftende hale, mens den tydeligvis stirrer interesseret på agnen. – Det er en gedde, fortsætter Casper – det kan man se på den måde, de står lodret på. Det gør sandarterne meget sjældent. De står ofte mere roligt og vandret under agnen – og når de stiger til den, er det ofte mere skråt og langsomt i forhold til, når gedden angriber agnen. Gedden hugger dog ikke, så Caster trækker det sikret kort, som består i med små bevægelser stille og roligt at løfte agnen tættere og tættere mod overfladen. Gedden følger med 2-3 meter, og pludselig kommer hugget cirka 3 meter under båden. BANG – på tros af geddens beskedn cirka 3 kilo krummer stangen solidt sammen på den korte line, og kort tid efter vælter en ilter gedde rundt i overfladen indtil Casper for fat med et gællegreb og afkroger fisken, så den kan få sin frihed igen.
– Det er utrolig vigtigt, at transduceren er vinklet helt korrekt, for at man rammer fisken perfekt, understreger han. – Af samme årsag bruger jeg meget tid på at indstille vinklen, så jeg er 100 % sikker på, at fisken rammer lodret over ”0” punktet på downscanneren. På min lokale sø gør jeg det ved, at jeg har sænket en glasflaske med luft i en snor 1 meter over bunden. Den sejler jeg forbi på vej ud til pladsen, og finder den ved hjælp af et waypoint. Fordi den er fyldt med luft er den virkelig nem at se på loddet. Herefter bruger jeg positionen af denne under en smal 8 graders transducerkegle, til visuelt at justere den helt rette vinkel på min transducer og transducer pole, så jeg ved at transcuderkeglen går helt lodret ned igennem vandet i forhold til min transducerpole. Husk at folk i båden skal sidde det samme sted, som under praktisk fiskeri, mens kalibreringen foregår, for blot det, at en person flytter en meter i båden, kan ændre vægtfordelingen, så transducerkeglen rammer et par grader skævt ned igennem vandet – og det kan betyde meget for, hvorvidt du rammer helt præcist med din jig. Til netop denne kalibrering kan det være en fordel med en libelle på din transducerpole – eller en waterpas i båden. Det her er bare sindssygt vigtig!
Casper Dyret med en af sine utallige store sandart. Og der har været nogle vilde ture imjellem… I foråret fik han eksempelvis på en weekend sammen med sin søn Rasmus 12 over 6 kilo op til 10,5 kilo. Og det var ikke hans bedste weekend. Alle fiske bliver naturligvis genudsat.
Adrenalin suset fortsætter
At finde fisken på denne måde og se den hugge på skærmen er det ultimative kick. – Jeg er helt vild med det her fiskeri, griner Casper, der har dyrket det pelagiske softbaitfiskeri efter sandart gennem mange år nu. Når først fiskeriet kører, og man jævnligt ser fisk, man kan fiske til, er det som om, at tiden står stille og alt andet omkring en forsvinder. Ens øjne er simpelthen klistret til skærmen, og nerverne hænger helt udenpå hele tiden, når man med det samme kan se fiskens reaktioner på ens agn.
– Min søn Rasmus har det på samme måde som jeg, og vi fisker virkelig meget sammen – både her på Sjælland og mange andre steder i fx Sverige, der er målet for vores mange sandartture. For et stykke tid siden kom Rasmus ud for en ulykke, hvor han fik kraniebrud, og siden da har han desværre jævnligt haft fantomsmerter en række forskellige steder i kroppen. Det er fantastisk heldigt, at han overlevede, men smerterne er ikke rare at skulle leve med. Det eneste, der virkelig får smerterne til at forsvinde, er vertikalfiskeriet efter sandart, for det er så spændende og altopslugende, at han simpelthen glemmer, at han har ondt, når hans øjne er klistret til skærmen med fiskestangen i hånden.
Sandart på flimmeren
Inden længe er vi fremme ved den næste fisk. – Det her er helt klart en sandart, forklarer Casper. Den er klart mere højrygget at se på, når den ses på Livescopet, og når den glider ind under Panoptix´en tegner den som en meget mere rund, massiv og rød kugle end man ville se, hvis det var en gedde.
Vi sænker en jig ned cirka en halv meter over den. – Særligt til sandart er det super vigtigt, at bruge meget små og afdæmpede bevægelser med stangen, understreger Casper. – Ofte er det bare 5-10 cm nøk med lange pauser, der skal til at få sandarten til at hugge. Sandarten står længe og kigger på jiggen, som det er typisk for dem. Man kan tydeligt se, at den svømmer lidt frem og tilbage omkring agnen, mens den stiger uendelig langsomt tættere på den. Også her prøver Casper at tirre den ved langsom at nøkke agnen opefter, men det lykkedes desværre ikke i denne omgang. – Det er netop til disse sagte løft, at det er fedt at bruge Daiwas Viento low profile baitcasters, for de har en speciel tangent over spolen, der gør det muligt at tage agnen ind i små nøk – uden at dreje på håndtaget. Og det er jo super smart, når man samtidig skal styre elmotor og marineelektronik med den anden hånd.
Casper med en af hans mange store gedder taget fra “Lille Dyret”.
Storfanger gennem årtier
I takt med, at det bliver mørkere, ser vi tydeligt det klassiske fænomen på lodderne, hvor alger og zooplanton stiger mod overfladen – med bytte- og rovfisk lige i hælene. Vi får en del mindre gedder højt i vandet, og da det bliver mørkt, får jeg også en enkelt mindre sandart, som hugger cirka otte meter under båden. Desværre bliver vi overrasket af et gigantisk regnvejr, der sætter en stopper for fiskeriet tidligt på natten, men på vej ind mod bådebroen får jeg historien om Caspers mange år som storfanger.
– Jeg startede med at fiske som tre-fireårig i midten af halvfjerdserne, og til at starte med var det især molefiskeriet oppe ved Helsingør, som min far tog mig med på. Sidenhen udviklede det sig mere hen imod søfiskeriet, og her var det især de lokale søer og moser i Ballerup og omegn, der blev gennemfisket efter aborrer og gedder. Jeg fiskede også en hel del medefiskeri – blandt andet efter suder, og til sidst endte jeg sågar også med at fiske med i de dengang noget større medekonkurrencer, der blev afholdt rundt omkring i landet. Parrallelt med dette deltog jeg også på en del klubture – blandt andet på kutter – fuldstændig som det var helt klassisk for det blomstrende klubliv i firserne.
– Da jeg blev 15-16, begyndte jeg at blive meget mere seriøs omkring mit fiskeri, og i denne periode fiskede jeg rigtig meget sandart i blandt andet Bagsværd sø – typisk langsom dørg med woblere, fortsætter han. – Og – da jeg fik mit eget kørekort blev det også til mange langture til blandt andet Jylland med levende agn efter gedder.
– Da jeg var 17-18 år gammel fik jeg min første båd sammen med en der hed Henrik – en Shetland 540. Til at starte med var det mest trolling vi dyrkede, men vi fiskede også en del makrel i Øresund fra båden. Det var dog først, da jeg fik en ny båd selv – en Salmo 540 – at jeg for alvor begyndte at dyrke torskefiskeriet – og det gik forrygende. På den tid havde vi typisk i omegnen af 100 torskedage om året – og vi tog også mange spændende ture op i Kattegat, dengang der stadig var noget at fange der – blandet havkatte på vragene. Jo vi fangede rigtig mange store fisk fra ”Dyret 1” i de år. Senere fik jeg en Orca, der meget originalt kom til at hedde ”Dyret 2”.
Casper med sin PB torsk på 29,3 kilo fra havet ud for Stevns.
Champangnefiskeri på Apataki
– Et par år senere begyndte vi at opdyrke torskefiskeriet i Østersøen med stor succes, afslører han. – Først gik det meget langsomt, og vi havde en del rekognosceringsture uden de helt store resultater. Vi havde hørt rygterne om de mange store torsk ved Apataki-knolden fra erhvervsfiskerne, men vi brugte flere år på rent faktisk at finde den. Til sidst lykkedes det – og det gjorde det, fordi vi så en turbåd fange en stor fisk ved noget, der mindede om en tilfældighed. Herefter finkæmmede vi området, og pludselig en dag sammen med min fiskeven Jakob Lindberg fandt vi fiskene. Efter den dag havde vi et helt vildt fiskeri med fisk op til 29,6 kilo samt en dag med hele 37 målere over ti kilo og 7 fisk over 20 kilo. I flere år fangede vi to mand på båden lige så mange stortorsk som en hel turbåd typisk fangede på en vintersæson, så der var virkelig gang i fiskeriet. Den største fisk jeg fik ud for Stevns vejede 29,3 kilo. Op igennem halvfemserne havde jeg også en mindre charterbåd med Carsten Gilder, hvor vi sejlede med lystfiskere i Øresund, men til sidst blev det lidt trættende ikke at komme til at fiske selv, så det valgte vi at droppe til sidst.
Havfiske og trolling pioner
Lang tid inden det nordnorske havfiskeri for alvor blev kendt i midten-slutningen af firserne, tog Casper og Jakob på en masse langture for at opdyrke det nordnorske havfiskeri. – Det første år hev vi cirka en måned ud af kalenderen og drog nordpå, hvor vi havde et fantastisk fiskeri efter blandt andet kæmpestore sej i Saltstraumen.
– I midten og slutningen af halvfemserne trollede jeg også virkelig meget med de gamle Ballerup-drenge i Hanøbugten og Pukaviken efter vandringslaks – og I samme periode fiskede jeg også meget i Väneren med udgangshavn fra Åmål – efter ørred og indsølaks. Bland andet fik en flot ørred på 7,5 kilo, husker jeg. Og ude i Hanøbugten blev det til laks op til 17,3 kilo fra Dyret. I starten af nullerne droslede jeg dog kraftigt ned for trolling- samt havfiskeriet.
Casper har i mange år brugt meget tid på trollingfiskeriet, hvilket har resulteret i nogle gevaldige fisk.
Vertikalfiskeriets spæde start
– I starten og frem mod midten af nullerne begyndte jeg så småt at eksperimentere med vertikalfiskeri efter sandart og havde allerede fra starten rimelige gode resultater, der ansporede mig til at forfine og opdyrke fiskeriet endnu mere. I starten var det mest drivende vertikalfiskeri, hvor vi efter hollandsk forbillede typisk fiskede med agnfisk monteret på fireball krogsæt. Det var typisk inde på lidt lavere vand over 4 – 6 meter det foregik, og vi fik rigtig mange fine fisk på denne måde. Senere omkring 2008 begyndte vi mere og mere at fiske med softbaits, der har den fordel, at de er lettere at arbejde med til præcisionsfiskeri på lidt dybere vand, fordi de er mere strømlinede og derfor synker hurtigere, hvorved det bliver lettere at ramme bulls eye på fisken. Det var på dette tidspunkt, at vi for alvor begyndt at lægge vores energi over dybt vand efter de pelagiske sandart. I dag bruger vi udelukkende agn vertikalt om vinteren, hvor der tit skal lidt ekstra duft til for at lokke de mere træge vinterfisk til at hugge.
– Som stang bruger jeg typisk en Westin W6 vertikalstang – kombineret med et Daiwa Viento hjul, som nævnt ovenfor. Som hovedline bruger jeg typisk 0,14mm flet om dagen og 0,18mm flet om natten. Jighovedet er typisk omkring 40 gram, så jeg kommer hurtigt ned. Som forfang bruger jeg typisk 0,60mm fluorocarbon om dagen og 0,80mm om natten. Tyndere forfang giver klart flere fisk, men øger også risikoen for at miste dem, slutter Casper, hvis PR på sandart og gedde i skrivende stund er hhv. 10,0 og 14,3 kilo. Men – når man hører om hans vilde planer for næste år, så er det ikke usandsynligt, at disse rekorder får et hak opad på et tidspunkt…
Du kan høre meget mere om Casper Dyrets vertikalteknikker – samt hvordan han bruger sin marineelektronik i en ny video vi kommer med på fiskogfri.dk og Fisk & Fris youtube kanal inden for den næste måneds tid.
Casper fisker med en variant over Jens Bursells releasetakel med “moving-hook effect” for at optimere krogningen. Læs mere om disse takler i bogen “Geddefeber” eller se vores video med Casper om et par uger på Fisk & Fris youtube kanal.
Caspers favorithjul hedder Daiwa Viento, fordi man med den øverste tangent på baitcasteren kan køre agnen ind i små nøk – med den samme hånd, der holder stangen. Det betyder, at den anden hånd altid er fri til fx styring og justering af loddet.
