LEGALIS LT 20 – NYT FASTSPOLEHJUL FRA DAIWA
Med det nye Legalis LT fra Daiwa er det endnu en gang bevist, at et godt hjul med en blød og lækker gang ikke behøver at koste en formue. LT står for ”light and Tough” – et princip som de fleste nye hjul fra Daiwa er bygget efter. Ved hjælp af materialet Zaion V har man formået at reducere hjulets vægt yderligere i forhold til de ældre modeller af fastspolehjul. Som følge af dette vejer Daiwa Legalis LT blot 205 gram i 2500 udgaven. Materialet Zaion V bidrager også til at øge hjulets slidstyrke. Hjulet er forsynet med ”The Tough Digigear”, som ifølge producenten er altafgørende for hjulet silkebløde gang. Legalis LT, der har ATD bremse og fem kuglelejer, findes i syv modeller fra 1000 til 6000 størrelsen, som i vejledende udsalg koster fra 749 til 899 kroner.