CLIMAX X8 NEVERFADE – NY FLETLINE DER HOLDER FARVEN

Den kompromisløse producent af fletliner – Climax, har netop lanceret en spændende ny line. – I modsætning til de fleste andre fletliner taber den ikke farven, lyder det fra producenten.

– Hemmeligheden ligger blandt andet i, at den nye type CLS (ColorLockSystem) PE-fibre, er farvet allerede inden produktionen af kordellerne, hvilket betyder, at man ikke behøver at bekymre sig om at miste den farve, som man faktisk betalte for. Climax X8 Neverfade, der er fremstillet i en slidstærk og tætvævet 46 PPI-konstruktion, kommer også i en baitcaster udgave, der er en smule stivere for at modvirke overløb i kastet. Begge version er har et rundt tværsnit, og kaster derfor super godt.

Prisen på linen, der kommer til foråret i Danmark, vil ligge på cirka 299 kroner for en spole med 135 meter. Linen er fremstillet i Tyskland, og nærmere oplysninger om forhandling fås hos Splash Danmark på 21 69 25 78. 

Når den første Neverfade line kommer til Danmark afholder vi en “Ugens Konkurrence” om et komplet sæt af linen i alle farver. Disse konkurrencer er kun for abonnenter på Fisk & Fris YouTube – så husk at blive abonnent, hvilket jo selvfølgelig er gratis.

 

ForshagaAkademin 2026

 

på Climax X8 Neverfade er fibrene farvet inden linen fremstilles, hvilket gør, at de kan holde farven.

På Climax X8 Neverfade er fibrene farvet, inden linen fremstilles, hvilket gør, at de kan holde farven.

Westin Cup 2026

SPORTEX, CLIMAX OG KRYSTON SØGER DANSK SÆLGER

JOBANNONCE: Er du den nye, selvstændige salgsrepræsentant for Sportex, Climax og Kryston i Danmark? 

Sportex, Climax og Kryston er tre førende brands inden for især fiskestænger og fiskeliner, og du har nu muligheden for at blive tilknyttet disse tre brands som selvstændig salgsrepræsentant i Danmark!

Som salgsrepræsentant vil du blive hovedansvarlig i forhold til at udbrede kendskabet til Sportex, Climax og Krystons produkter samt at sælge disse produkter til danske grejforhandlere. Derfor er det væsentligt, at du er inkarneret lystfisker og har erfaring med salg af fiskegrej.

Til gengæld tilbydes du et udfordrende og afvekslende job i en international virksomhed med et bredt produktudvalg og ikke mindst et dynamisk team. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med eksisterende kunder og forhandlere, samt få mulighed for at etablere kontakt til nye. Derudover vil du få rig mulighed for at sparre med teamet i Tyskland.

For at kunne udfylde rollen som salgsrepræsentant er følgende punkter afgørende:

  • Erfaring inden for salg af fiskegrej
  • Passion for fiskeri – samt Sportex, Climax og Krystons produkter
  • Motivation og engagement
  • Gode kommunikationsvner
  • Du skal kunne tale flydende på dansk og engelsk
  • Have kørekort

Lyder det som noget for dig, så tøv ikke med at sende CV og ansøgning til: bewerbung@ockert.net

Vil du vide mere om Sportex, Climax og Kryston, kan du læse mere her:

 

Friluftsland

 

Westin Cup 2026