BRUTALE BULLTROUTS I BRITISH COLUMBIA
Lettere mirakuløst lykkedes det at lande denne tandbesatte, gamle kriger af en bull trout på en fjerlet tørfluestang og et spinkelt 0,18 mm forfang.
Bjergfloderne i det østlige hjørne af den Canadiske delstat British Columbia huser en hårdtfightende og voldsom rovfisk, som kun de færreste kender til. Den er disse afsidesliggende egnes ukronede konge, og i dens nærvær kan ingen anden fisk i princippet vide sig sikker. Følg med til Fairmont Hot Springs, hvor jagten på BC’s brutale bull trout går ind.
AF RASMUS OVESEN
JEG HAR EFTERHÅNDEN rejst en del rundt i British Columbia med fluefiskeri for øje og har sat en ære i at udforske egne som ikke er udsat for et fiskepres af nævneværdig karakter – og dem er der mange af. Undervejs er jeg til stadighed blevet overrasket over, hvor varieret og spændende et fiskeri netop denne canadiske delstat byder på. Og for hvert nyt – tilsyneladende uberørte og oversete – fiskevand jeg på egen hånd er faldet over, er jeg af lokale fiskere og guides blevet indviet i et utal af lignende vande, hvor fiskene om muligt er endnu større og vildere. Ikke blot naturen i British Columbia er overvældende – det er fiskemulighederne så sandelig også.
Min måde at håndtere denne på mange måder stressfremkaldende mængde tillokkende fiskevande, er at reducere summen af valg, ved simpelthen at målrette mit fiskeri de arter, som er særegne for de egne, jeg fisker i. Denne tilgang harmonerer samtidig meget fint med min almene besættelse af at tilføje nye arter til min liste over fluefangede fisk.
Bull trout’en er udrydningstruet i flere stater, så det giver god mening at genudsætte dem.
Efter bull trout i British Columbia
På en tidligere rejse til det østlige hjørne af British Columbia møder jeg Stephane Gallant; en forhenværende guide i Fairmont Hot Springs området, hvis hjerte banker for et helt specielt fiskeri efter en stor, sky og svært tilgængelig fisk, som kun de færreste kender til: bull trout’en – eller på dansk tyreørreden. Det er en fisk, som er den ukronede konge over disse fjernt beliggende og kuperede egnes floder – en fisk, som er lige så berygtet for sin glubskhed, størrelse og styrke, som den er for at være flygtig og undvigende.
Dengang tog Stephane mig med op i bjergene, hvor vi fangede utallige hjerteskærende smukke kildeørreder på græshoppeimitationer i en lille klarvandet bjergstrøm, men jeg glemte aldrig hans fortællinger om bull trout fiskeriet i området. Da jeg i 2008 er i British Columbia igen, tager jeg derfor kontakt til Stephane for at høre, om ikke han har tid og lyst til at tage mig med på noget bull trout fiskeri. Han understreger, at det ikke er nemt, men til mit store held takker han ja.
Afsted efter bull trouts
En tidlig morgen i slutningen af august mødes jeg med Stephane i Fairmont Hot Springs, og sammen kører vi små 30 kilometer op i de træklædte bjerge ad små, snørklede og støvende grusveje. Efter længere tids kørsel, og en længere søgen efter et afmærket træ – et grantræ i vejsiden hvis indhuggede kryds efterhånden er dækket af træsafter, harpiks og ny bark – er vi endelig ved den plads, vi skal affiske. Floden kan kun lige akkurat skimtes igennem træerne langt nede, og der kan ikke være mange, som kender til denne plads.
Den ene dybe, smaragdblå pool afløser den anden i de smukke bjergfloder i Fairmont Hot Springs området.
Der er en særdeles stejl nedstigning foran os, inden vi indfinder os ved den første store pool; et stort sving på floden med dybt og ginklart vand iscenesat af bregnevækst, udhængende træer og en høj, eroderet skråning. Som vi står nede ved vandet og sceneriet udfolder sig for mine øjne i sin helhed, må jeg give Stephane ret i, at her er akkurat lige så smukt, som han med stor lidenskab og vidtløftige vendinger har fastholdt på vejen herop i bilen.
Egentlig er floden heroppe mest kendt for sit fine cutthroat ørred fiskeri, men der er også en bestand af stationære bull trout, og i sensommeren og efteråret trækker yderligere mængder af bull trout op i floden for at gyde. De udvikler et magisk orange skær, betagende lilla og lyserøde pletter, og finneflankerne markeres af iøjnefaldende hvide aftegninger. Vi spejder forgæves efter fiskene, men har ikke held med at spotte nogen. I stedet vælger vi at affiske poolen og hele strækket opefter med det lette fluegrej, som vi også har medbragt; #4 stænger, spinkle forfang og små tørfluer. Cutthroat ørrederne hugger velvilligt på vores tørfluer, og i løbet af et par timer har vi begge haft adskillige smukt aftegnede cutthroat ørreder inde og vende.
Cutthroat trout i stedet for en bull trout
Dagen er i det store og hele reddet, men jeg har endnu ikke helt opgivet tanken om at fange en bulltrout. Som vi følges ad yderligere opstrøms fryser Stephane pludseligt og peger med udstrakt arm og et stift blik på vandet ovenover. I hovedstrømmen umiddelbart op – strøms og på relativt lavt vand, ser jeg, hvad Stephane har øjnet: en fisk af betragtelig størrelse af – sløret kun af de hvide flanker langs finnerne og en svag antydning af orange. Fisken nærmest sidder på bunden af floden.
Jeg forsøger at fiske en streamer henover fisken, men det hele ender med, at den flygter og søger læ i en dyb pool længere oppe ad floden. Kort efter begiver vi os tilbage mod bilen og er egentligt indstillede på at stoppe fiskeriet. Vi vil dog lige give den store pool, umiddelbart under det sted hvor bilen holder parkeret, et sidste forsøg. Her får jeg øje på noget stort umiddelbart neden for os – en bull trout i gydedragt, der trods sine farvestrålende flanker er forbavsende godt kamoufleret på bunden, og som kun indimellem – når flodens forræderiske overfladefilm tillader det – er synlig. Stephane – snarrådig som han er – får hurtigt sat en streamer på samt et par splithagl op af forfanget. Han kaster et stykke opstrøms fisken, og giver fluen behørig tid til at synke inden han påbegynder indtrækningen.
De stationære bull trouts, er ganske diskrete i deres farvetoning. Men selv en bull trout i gydedragt kan være vanskelig at få øje på, og som oftest er det udelukkende fiskens kridhvide finneflanker, der afslører fisken.
Linen stopper brat ude i strømmen, Stephane strammer op og kan nu mærke nogle særdeles solide hug i stangen. Vi er begge sikre på, at han har kroget den store fisk i dybet, men da han får fightet fisken til overfladen, viser det sig, at han har fejlkroget en cutthroat ørred på omkring 36 centimeter.
Skuffelsen når dog ikke at manifestere sig, for netop som cutthroat ørreden bryder overfladen, ser vi en voldsom orange side slå umiddelbart under den fejlkrogede fisk. Bull trout’en i dybet rører på sig, og vi ser måbende til, mens den i flere gange angriber den panikslagne cutthroat ørred, som nu befinder sig i en særdeles prækær situation. Gang på gang forsøger den at flygte fra standpladsen nær vores bred, og gang på gang bliver den angrebet af den agiterede bull trout, som tydeligvis ikke sætter pris på alt postyret i dens private pool. I mellemtiden har jeg fået bundet en ny flue på – en (i forhold til grejsammensætningen) kæmpestor streamer. Stephane får fightet cutthroat ørreden det sidste stykke ind og får den genudsat, og jeg sender nu en lang række kast opstrøms den store fisk i dybet i håbet om, at den store streamer får tilstrækkeligt tid til at nå den rigtige dybde inden standpladsen passeres. Intet sker.
Endelig hugger en stor bull trout fluen
Jeg tager et sidste kast – langt opstrøms fisken, og lader fluen synke mod bunden. Midt i en afsluttende bemærkning henvendt til Stephane, strammes linen kraftigt op, og jeg mærker nogle tunge sug i fluestangen. Bull trout’en har taget min streamer og slår hårdt og brutalt om sig i dybet. I det øjeblik bliver jeg klar over det absurde i situationen og ikke mindst den åbenlyse uoverensstemmelse mellem størrelsen på den voldsomt utilfredse fisk i dybet og det lette tørfluegrej i mine hænder.
Fisken begynder at pløje uimodståeligt af sted mod modsatte bred, og jeg gør mit bedste for at holde fast. Jeg vil inderligt gerne lande denne fisk, men jeg er enormt nervøs ved den spinkle 0.18 mm forfangsspids, som formentlig sidder på tværs af fiskens tandbesatte kæft. Jeg kan følge fisken i det klare vand og kan se dens desperate manøvrer for at slippe af med fluen. Efter et langt sejt træk på tværs af strømmen har fisken nu fundet sig til rette ved bunden, hvor den slår sit store hoved fra side til side.
I min eufori og overspændthed slår jeg en skinger latter op, hvilket får en tydeligt bekymret Stephane til at prøve at tale mig lidt til ro. Det hjælper, og selvom jeg egentlig har accepteret, at jeg med den håbløse grejsammensætning er i fiskens vold, og at sandsynligheden for at jeg lander fisken, er uendelig lille, spirer i mig en ukuelig tro på, at det hele rent faktisk kan lykkes.
Fluerne til bull trout fiskeriet skal være store, pulserende og tilstrækkeligt tunge til, at de kan nå ned i de dybe huller, hvor fisken holder til.
En hård fight med bull trout´en
Efter flere tunge ture på tværs af floden, og et faretruende løb ned mod et stryg med stærk strøm, hvor jeg lægger maksimalt sidepres på fisken, får jeg endeligt sporet den hen imod Stephane, som står klar med mit lille snesko ørrednet. I første forsøg får han – med hovedet først – bugseret fisken i nettet, og får den bragt op på bredden. Det meste af fiskens bagkrop stikker ud af nettet, men bull trout’en er på land. Den er 83 centimeter lang, vejer omkring seks kilo, er relativt gammel, men i mine øjne smuk, og så sidder fluen dybt forankret nede i fiskens tandbesatte gab.
Vores forløsende jubelråb kastes frem og tilbage på de stejle bjergskråninger og forvrænges i serier af messende ekkoer. Jeg omfavner Stephane; dybt taknemmelig og euforisk. I det øjeblik overlapper vores bevidstheder, og jeg ser med den klareste indsigt og forståelse Stephane’s fascination af denne voldsomme og betagende fisk, som i sandhed er de canadiske bjergfloders ubestridte hersker.
TRODS NAVNET er bull trout’en egentlig ikke en ørred, men et medlem af char slægten som tæller kildeørred, (amerikansk) søørred, rødding og dolly varden. Char slægten er udbredt længere nordpå end nogen anden ferskvandsart bortset fra Alaskan Blackfish. Tidligere strakte bull trout’ens udbredningsbælte sig fra det nordlige Californien til det sydlige Alaska. Desværre har fiskens sårbarhed overfor menneskelig aktivitet, dens ufravigelige eksistenskrav om koldt og rent vand, samt særligt komplekse habitatsammensætninger minimeret bestandene særdeles drastisk.
Det, som rent fysiologisk adskiller bull trout’en og char slægten fra almindelige ørreder, er først og fremmest forskelle i skellettet, hvilket medfører at bull trout’en har et langt større hoved, større tænder og en mere slank og langstrakt krop end almindelige ørreder. Det er en rigtig rovfisk, som på flere punkter – herunder adfærd – minder mere om en gedde end om en ørred. Bull trout’en holder til i flodernes dybe partier, hvor store sten, vandmættede træstammer og klippestrukturer yder læ, og ikke mindst skjul i dagtimerne. Den har en forkærlighed for byttefisk såsom helt, cutthroat ørreder og regnbueørreder, og er lynhurtig, opportunistisk og revirhævdende. Under gunstige forhold kan den blive ganske gammel – op imod 12 år – og så kan den nå vægte på op til 16 kilo. I det østlige hjørne af British Columbia er det især White River, Kootenai River, Bull River, Elk River og Castlegar River, som huser bestande af store bull trout.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 9/2009
Underskønne kildeørreder er der også mange af i Fairmont Hot Springs området. Her er det en fisk fra en lille bjergsø.
