WESTIN LANCERER TO LÆKRE BAITCASTER HJUL – W6 OG W4 BC

Som noget helt nyt er danske Westin gået ind på hjulmarkedet – og lægger ud med to lækre baitcasters – eller low profile multihjul – W6 og W4 BC:

Hvad enten du spinnefisker med lette softbaits og woblere eller større softbaits og jerkbaits, vil du med de fire forskellige størrelser i W6-serien – 50, 100, 200 og 300 – kunne finde et hjul og en gearing, der passer dig og dit fiskeri. Hjulene er med en alu-ramme ud af et stykke bygget til at kunne klare tæsk ved vandet, og blandt de mange tekniske features kan nævnes Fast Line Connector spole-system, indvendig centrifugalbremse (CBS6) og perfekt tunede gear, som gør det til en fornøjelse at spinne ind uden vibrationer. Hjulene, der fås i både højre- og venstrehåndsversioner, har hjulgavle af kulfiber, for at gøre hjulet lettere – på nær 300 modellen, der er 100% aluminium.

W6 Baitcasteren har 10+1 forseglede kuglelejer og et håndtag af ren kulfiber med non-slip gummihåndtag, så du har et godt greb under indspinningen. Som noget lidt specielt ved hjulene, der leveres i en lækker hardcase, er at de er udstyret med knarre, hvilket er en helt suveræn funktion til både trolling og fiskeri med agnfisk fra båd. Så kan man nemlig også høre, når der er hug, fordi hjullet tikker højlydt, når linen trækkes af hjulet i frikoblet tilstand.

Den primære forskel på W6 og den lidt billigere W4 er, at sidstnævnte har lidt færre kuglelejer (7+1), GT-B Gearing i stedet for GT-A samt bremseskiver i teflon i stedet for kulfiber.

Priserne ligger på 1.999 kroner for W6 BC-serien og på 1.599 kroner for W4 BC.

 

Hvidovre Sport

 

 

Westin W6 og W4 BC baitcaster hjulene leveres i en lækker hardcase, så hjulet ikke tar skade under transport.

                                                                                                    Westin W6 og W4 BC baitcaster hjulene leveres i en lækker hardcase, så hjulet ikke tager skade under transport.