Komfort på fisketuren starter inderst

Undertøj, inderlag eller baselayer. Kært barn har mange navne. Dit undertøj på fisketuren har afgørende betydning, at du holder varmen og føler dig komfortabel under fiskeriet.

 

Uanset, hvordan du fisker i den kolde tid af året, er et godt inderlag ekstremt vigtigt for at kunne holde dig varm, så du får en komfortabel fisketur. Her giver vi dig de vigtigste  tips til, hvordan du vælger dit undertøj til fisketuren.

AF MIKKEL MANDRUP FOGT, FOTO: JENS BURSELL OG FRILUFTSLAND

 

Inderlagets primære funktion at transportere fugt væk fra kroppen, når du sveder, så du holder dig tør og undgår at blive afkølet, når du står stille. Derudover skal inderlaget også give dig varme, når du står eller sidder stille samt være komfortabelt at bære.

Inderlaget er især vigtigt i forårs-, efterårs- og vintersæsonen, men et godt inderlag kan også være vigtigt i årets varmere perioder, når der er køligt. Generelt vil et inderlag af merino-uld ofte være det bedste valg til de fleste former for fiskeri i den kolde tid.

Merino-uld eller syntetiske materialer?

Det rigtige valg af inderlag er en vigtig del af en god turoplevelse, og når man snakker forskelle på inderlag, er det ofte materialerne, der afgør hvordan de vil opføre sig i forskellige situationer. Syntetiske inderlag er slidstærke, svedtransporterende og meget hurtigtørrende, men de absorberer ikke fugt på samme måde som merino-uld. Det er sjældent, at mellemlag og jakker kan transportere sved ligeså hurtigt som et syntetisk inderlag, og det giver hurtigt et fugtigt indeklima under jakken.

 

Vælg det rigtige inderlag

Uanset hvordan du fisker – og om du overnatter på turen som her, er valget af inderlag eller baselayer utroligt vigtigt, så du kan holde dig tør, varm og komfortabel undervejs.

 

Merino-ulden vil derimod have den fordel, at ulden absorberer noget af fugten fra kroppen i uldfibrenes kerne, mens materialet stadig vil føles tørt på ydersiden. Det er generelt et fantastisk materiale med rigtig mange gode egenskaber. Især som det inderste lag direkte på kroppen er det helt forrygende behageligt og funktionelt – hele året rundt. Det skyldes blandt andet uldens fugtabsorberende og temperaturregulerende egenskaber: Uld holder dig varm, når det er koldt, og sørger for at køle dig af, hvis du opbygger for meget varme. Andre fordele ved merinould er, at det er blødt, ikke kradser og i øvrigt er meget lugtresistent. Modsat en syntetisk trøje, der ofte begynder at lugte fælt efter et par dages brug, kan du nøjes med 1-2 sæt inderlag i merinould, selvom man har udsigt til flere uger på tur.

Kort sagt, er merinould velegnet til aktiviteter som fiskeri, vandring og lignende, hvor aktivitetsniveauet er varierende og man har brug for at holde en stabil og komfortabel temperatur, uanset om det er varmt eller koldt.

5 gode grunde til at vælge merino-uld som inderlag hele året rundt

  1. Merinould holder på varmen i koldt vejr og har en kølende virkning i varmt vejr
  2. Merinould giver god beskyttelse mod solens stråler (UPF 30 til 50)
  3. Merinould er svedtransporterende og hurtigtørrende
  4. Merinould kommer ikke til at lugte
  5. Merinould krøller ikke så let og er velegnet til pænt brug

 

3 ting man skal være opmærksomme på ved merinould

  1. Typisk dyrere end syntetiske inderlag
  2. Tørrer lidt langsommere end syntetisk undertøj
  3. De tynde uldtykkelser er mindre slidstærke end de tilsvarende syntetiske metervarer. Derfor kombineres uld og syntetisk materiale ofte, med uld som hovedisolationsmaterialet og det syntetiske til at øge slidtyrken.

Hvor tykt et inderlag bør jeg vælge?

Uanset om det gælder syntetiske inderlag eller inderlag i merino-uld, vil materialets tykkelse have en indflydelse på, hvor meget varme det giver, og ens valg bør afspejle aktivitetsniveau, de forventede temperaturer og øvrige lag man har med.

Tykkelsen af materialet opgøres i g/m2 og vil ofte være angivet i navnet på produktet. Jo højere et tal, desto tykkere og varmere vil inderlaget være.

4 bud på merino-uld inderlag i forskellige tykkelser

 

Smartwool mens Merino Sport 150 Tee

Den tynde og lette (150 m/g2): Smartwool mens Merino Sport 150 Tee

 

Let, tynd og alsidig T-shirt med en materialetykkelse på 150 g/m2. En komfortabel blanding af merinould og polyester gør den til et godt bud på den ultimative allround T-shirt, der kan bruges til alt fra afslappet hverdagsbrug og sveddryppende træning til vandre- og fisketuren.

Set hos Friluftsland til 449 kr

 

Icebreaker Mens Nature Dye Drayden L/S Crewe

Den tynde, langærmede (175 m/g2): Icebreaker Mens Nature Dye Drayden L/S Crewe

 

Langærmet trøje med masser af performance og komfort i et afslappet, afdæmpet look. Det lækre Cool-Lite-materiale på 175 g/m2 virker både afkølende, og er behageligt mod huden samt temperaturregulerende, når der arbejdes hårdt eller temperaturen stiger/falder. Ulden er corespun, hvilket vil sige, at selve tråden består af uld, der er viklet om en nylonkerne. Det bevarer alle uldens gode egenskaber, og føles som ren uld, men giver væsentligt højere slid- og rivstyrke, end man ellers ser i de helt tynde uldmetervarer. Vandforbruget ved indfarvningen af T-shirten er i øvrigt reduceret med hele 80 %

Set hos Friluftsland til 819 kr

 

Icebreaker Mens 200 Oasis L/S Half Zip

Den lige midt imellem (200 g/m2): Icebreaker Mens 200 Oasis L/S Half Zip

 

Fantastisk lækker langærmet merinouldundertrøje med høj hals, flade syninger og lynlås, der bliver en fast bestanddel af tur-oppakningen på rekordtid. Komfortabel, alsidig og i et enkelt, tidløst design. Den høje hals med lynlås giver mulighed for at lukke af og isolere lidt mere på de kolde dage, eller lyne op og lufte ud når pulsen stiger.

Set hos Friluftsland til 799 kr

 

Smartwool Mens Intraknit 250 Thermal 1/4 Zip

Den tykke og godt isolerende (250 g/m2): Smartwool Mens Intraknit 250 Thermal 1/4 Zip

 

Teknisk og ekstra varmt baselayer med lynlås i halsåbningen. Smartwool Mens Intraknit 250 Therm 1/4 Zip Crew er skabt til at levere maksimal performance under krævende forhold. Den avancerede strikketeknik giver et varmt, let og luftigt materiale, og gør det muligt at variere materialetykkelsen og tætheden uden syninger. Det giver et superteknisk inder- eller mellemlag, der kombinerer ekstra isolering, ventialtionspaneler og forstærkede slidszoner med et superenkelt design, der har et minimalt antal syninger. Perfekt som inderste lag til aktiv brug i køligt og koldt vejr.

Set hos Friluftsland for 1149 kr

 

Læs Friluftslands komplette guide til inderlag: ‘Vælg det rigtige baselayer – uld eller syntetisk?’

Se Friluftslands store udvalg af inderlag i merinould