KINETIC FISKECUP 2024: EN STØR I KONFIRMATIONSGAVE

– Efter min konfirmation spurgte chaufføren, der kørte mig fra kirken, om jeg kunne lide at fiske, fortæller Martin Mortensen. – Da jeg bekræftede det, inviterede han mig spontant med til Aalsbogårde for at prøve lykken med størfiskeriet.

– Den dag blev ekstraordinær, da jeg formåede at lande en flot hvid stør på imponerende 45 kg, hvilket skabte en meget særlig og mindeværdig oplevelse. Jeg fangede den på et snowman rig og en lille pva pose med pellets, slutter han og tilføjer at han gerne vil tilmelde fisken til Kinetic Fiskecup 2024.

Læs mere om konkurrencen og de mange fede præmier på fiskogfri.dk. Hver måned kan du vinde for 2500 kroner fiskegrej sponsoreret af Kinetic Fishing.

Hvis du vil vide mere om størfiskeri – så tjek denne video med Henrik Carl.

 

Grejxperten DC Lures

ENDNU EN STORGEDDE FRA AALSBOGAARD

– Vi havde lige fået nogle spændende nyheder ind af døren til gedderne fra franske Illex på lageret ved Splash Danmark, så det kriblede ret meget i fingrene for at komme ud at afprøve, om de virkede lige så godt, som de så ud. Sådan lyder det fra Mark Holmbo. – Jeg smuttede derfor et par timer før fra arbejdet og slog et smut forbi Aalsbogaard Lystfiskersøer for at teste dem, da jeg havde set, at der dagen før var blevet fanget en rigtigt flot gedde på knap 10 kg her – i øvrigt også på en Dexter Shad fra Illex.

Da jeg ankom til søen, stod der allerede et par fiskere, så jeg søgte op i modsatte ende af familiesøen, og fik sat den første wobler på. Den gik super lækkert, så nu skulle den anden også lige testes. Den havde en lækker vuggende gang, og efter få kast fik jeg en mindre fisk på land, der var cirka 70cm. Efter 10 minutter kom Martin, der har søen, forbi. Han skulle lige se med, og efter lidt snak samt lidt kiggen på grej bevægede vi os rundt om søen, for nu var pladsen på den anden side ledig.

– Efter blot to kast var der fuld kontakt til en god gedde. Det var tydeligt, at det var en ret stor fisk, der havde taget den nye Blast Bone fra Illex. Efter en hård fight kunne jeg sammen med Martin lande en flot fisk. Vi havde dog hverken vægt eller målebånd, men stor var fisken, som vi skød til cirka 10kg og omtrent 100cm. Efter et par billeder blev den nænsomt udsat, så den kan føre slægten videre om nogle måneder. En rigtig fin fin afslutning på arbejdsdagen.

 

Hvidovre Sport