– Jeg havde lige købt mig en ny geddestang, så den skulle selvfølgelig prøves, fortæller Mark Bach. – Jeg viste, at der gik store gedder i Aalsbogaard Lystfiskersøer, så der gik turen over. Jeg mødtes med et par kammerater, og så skulle der fiskes. Jeg satte en Illex Dexter Shad på, og det viste sig at være den rigtige agn, for efter cirka 10 kast fik jeg hugget, som jeg havde ventet på.
– Pludselig slog det mig, at vi ikke havde noget net eller vægt med, så der var jeg lidt presset – for jeg kunne jo både se og mærke, at det ikke var en lille gedde. Efter at par udløb lykkedes det at få den på land med hjælp fra putejeren, der hurtigt kom med net og vægt. Vægten viste 9,5 kilo, så det blev en ny PR, slutter han.
Læs mere om Kinetic Fiskecup 2024 samt alle præmierne her.
Husk, at der er masser af gode artikler om geddefiskeri i artikelarkivet på fiskogfri.dk her.
Vil du vide mere om spinnefiskeri efter gedder, så tjek denne video med Martin Millinge på Fisk & Fris Youtube her.