jan 30, 2024 | Nyheder
– Jeg havde lige købt mig en ny geddestang, så den skulle selvfølgelig prøves, fortæller Mark Bach. – Jeg viste, at der gik store gedder i Aalsbogaard Lystfiskersøer, så der gik turen over. Jeg mødtes med et par kammerater, og så skulle der fiskes. Jeg satte en Illex Dexter Shad på, og det viste sig at være den rigtige agn, for efter cirka 10 kast fik jeg hugget, som jeg havde ventet på.
– Pludselig slog det mig, at vi ikke havde noget net eller vægt med, så der var jeg lidt presset – for jeg kunne jo både se og mærke, at det ikke var en lille gedde. Efter at par udløb lykkedes det at få den på land med hjælp fra putejeren, der hurtigt kom med net og vægt. Vægten viste 9,5 kilo, så det blev en ny PR, slutter han.
Læs mere om Kinetic Fiskecup 2024 samt alle præmierne her.
Husk, at der er masser af gode artikler om geddefiskeri i artikelarkivet på fiskogfri.dk her.
Vil du vide mere om spinnefiskeri efter gedder, så tjek denne video med Martin Millinge på Fisk & Fris Youtube her.
dec 12, 2021 | Nyheder
– Min søn Christian og jeg tog i går til den lokale fiskesø Aalsbogaard for at gå efter en af de større fisk, siger Ulrik Møller. – Vi ankom om morgenen. Christian var først i gang og havde først hug på hvid Pongo, men han fik ikke kroget den. Jeg startede med blink og mærkede ingenting, så jeg skiftede til et hvidt Hero gummidyr og fik en fisk. Christian havde flere hug, men fiskene de var rigtig svære i dag. Derfor gik jeg ned i størrelsen på gummidyr og skiftede plads, hvorefter jeg fik fire fisk ret hurtigt. Jeg måtte dog skifte agn igen for at se, om det kunne give større fisk – og efter tre kast fik jeg et tungt hug. Efter en rigtig god fight kunne jeg nette en super flot fisk på 4,7 kilo. I alt fik jeg otte fisk og sønnen fik to på denne dejlige dag ved søen.
Ulrik Møller og hans søn Christian havde en rigtig god dag ved Aalsbogaard Fiskesø.
sep 14, 2021 | Nyheder
Flere og flere put and take vande udsætter nu solskinsbars, der er super sjove at fange. En af dem, der har haft heldet med sig er Jan Ibsen:
– Jeg havde læst om de nye solskinsbars, der så småt bliver introduceret flere steder i Danmarks put and take vande for tiden, fortæller Jan Ibsen. – Så da jeg så, at der netop var udsætning af dem i Aalsbogård på Fyn, skulle det prøves. Der er dog pt udsat så få af dem, at ingen rigtigt har pejlet sig ind på den rette teknik. Noget tyder dog på, at gummidyr fisket ved bunden er vejen frem. Men – fluefisker som jeg er, skulle fluen i hvert fald prøves.
– Knægten og jeg købte et fire timers kort og gik i gang. Vi spottede en enkelt i det klare vand, der stod lidt passivt imellem vandplanter – ligesom aborrer ville gøre, når der er lavtryk. Knægten prøvede uden held med jig og bagefter med orm som bass’en viste lidt interesse for, men uden at den rigtig huggede.
– Tiden gik og ingen fangede noget, men efter tre timers fiskeri fik en spinnefisker en bass på jig og forlod kort efter pladsen. Nu var vi kun få tilbage ved søen, så jeg lod pladsen være en halv times tid for at give fiskene lidt ro, hvis de nu stod samlet. Fluevalget blev den gode gamle “Dog Nobler” i sort, for den går præcis som en jig i vandet. Med blot 10 minutters fiskeri tilbage strammede linen op som et bundhug, men så begyndte fisken at bevæge sig dybt og tungt. Min første tanke var, at jeg fået fat i en 3-4 kilos regnbueørred, men kort efter røg fisken halvt ud af vandet og bekendte kulør. Nu kom nerverne for alvor, men efter en fin fight kunne jeg håndlande min første solskinsbars i sidste minut.
– Min knægt kunne ikke bære, at han ikke havde fået et hug af en bass, så vi købte to timer ekstra. Kort efter fik jeg hug igen under langsom indtagning, hvor jeg lod fluen synke. Nu var jeg nok blevet lidt for smart, så efter jeg havde fået styr på fisken, rodede jeg med kameraet for at få filmet landingen. Men DET skal man ALDRIG gøre… Pludselig tog fanden ved fisken og i et langt udløb, hvor jeg lagde for meget pres på, røg krogen ud. Totalt ringe af mig, men dagen var alligevel reddet. Min første solskinsbars målte 44cm og vejede 1,2 kg.
jun 8, 2020 | Nyheder
I disse coronatider er der mange, som begynder at fiske efter stør – blandt andet fordi det er utrolig nemt at komme i gang med – og virkelig let at få succes med. En af dem, der lige er startet på dette fiskeri, er Christian Randerup.
– For omtrent tre måneder siden begyndte jeg på karpefiskeriet, hvorefter et par kammerater fik lokket mig til at prøve størfiskeriet, fortæller han. Allerede første gang, jeg var afsted til Aalsbogaard, fik jeg de første tre første stør inden for tre timer. Den første af dem kom allerede på efter 15 -20 minutters fiskeri, hvor jeg hverken nåede at pakke helt ud eller skifte fra arbejdstøjet, slutter han.
Har du selv oplevet noget spændende ude ved vandene, så hører vi meget gerne fra dig på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36. Du må meget gerne skrive en beretning på cirka 300 ord og vedhæfte foto til mailen. Optimalt set er billedet vandret, men hvis du kun har et lodret foto, så sender du bare det. Vi glæder os til at høre fra dig.