Savage Gear Hotspot serie

Røde prikker har en eller anden underlig tiltrækningskraft på fisk. Du kender jo selv spinneren fra åen med røde prikker. Det var næsten snyd at sætte den på…

Nu kommer Savage Gear med en hotspot serie til kystfiskeren. Savage Gears 3D Line Thru Sanddel, ISP Seeker og 3D Sandeel Pencil kommer nu i en serie i 4 farver med røde UV prikker. Under testperioden opdagede Savage Gear, at havørrederne reagerede kraftigt på den røde UV prikker. Specielt når temperaturen kommer langt ned på kysten, vækker det noget i ørrederne. Pris fra: 59,95

www.savage-gear.com

3D Sandeel Pencil – nu snart i 13 og 30 gram

Den efterhånden ikoniske 3D Sandeel har fanget store mængder af flotte kystørred på trods af sin relativt korte levetid. For at ramme de lystfiskere, der ikke lige er til gennemløbere, kom den sidste efterår også i en ny udgave med to faste øjer – nemlig 3D Sandeel Pencil. Til at starte med lancerede man en 19 grams version med to faste montageøjer til krogene, men nu kan du snart også glæde dig til to nye størrelser – nemlig 13 gram, der er som skabt til finlir i fjorden eller badekarret – samt en 30 grams version, der er mere end oplagt, når der skal kastes rigtig langt på yderkysterne.

3D Sandeel Pencil har indbygget raslekammer. De to nye størrelser, som fås i otte farver, koster henholdsvis 79,50 og 99,50 kroner og bliver solgt i butikkerne fra den 1 april.