NY LÆKKER 2025 VERSION AF BALLISTIC MQ FRA DAIWA
Daiwa er netop kommet med en ny 2025 version af fastspolehjulet Ballistic MQ, der leverer god kvalitet for ret få penge til et bredt spektrum af fiskemetoder.
Hjulet er lavet med Airdrive Design – et koncept, der sikrer perfekt styrke, balance og vægtfordeling. Airdrive rotoren har i den nye model ligeledes forbedret styrke og balance i forhold til forgængeren, og Airdrive ABS long-cast spolen er nu endnu lettere og bedre kastende. Airdrive bøjlearmen giver en perfekt linekontrol, under både kast og indspinning, så man kan koncentrere sig om det væsentlige – nemlig at få fisken til at hugge. Det robuste hjul er endvidere konstrueret efter MQ-princippet, hvilket giver en overlegen vridningsstabilitet, der resulterer i et vibrationsløst indtag med en følelse af at have et langt dyrere hjul i hånden. Hjulhuset er effektivt korrosionsbeskyttet, og med et Tough Digigear, der er blevet 40 % kraftigere, er også styrke og kraftoverførsel forbedret.
2025 Ballistic MQ er desuden konstrueret med Daiwas revolutionerende Magseal teknologi, der sikrer, at saltvand, skidt og snavs ikke kan komme ind i hjulets vitale indre dele – samt dermed nedsætte hjulets levetid og performance. Eller sagt på en anden måde – et hjul, der leverer varen for en virkelig rimelig pris.
De vejledende priser ligger fra 1936 – 2122 kroner, og du kan læse mere om det nye 2025 Daiwa Ballistic MQ på Daiwa Scandinavias hjemmeside her.











