Storslået natur, velvoksne havørreder og charmen ved fiskeriet på en lille ø – det er blot nogle af ingredienserne ved en smuttur til Avernakø og Lyø. Følg med Simon Gad og få trumferne til de fede havørredrevirer serveret på et sølvfad.
Tekst: Simon Gad
En stille dag på revet i selskab med ringende havørreder. Husk at fisk det lave vand af inden du går hele vejen ud.
EN TUR TIL DET SYDFYNSKE Ø-HAV bør for kystfiskeren give alvorlige overvejelser om et besøg ved de to smukke og fiskerige havørredøer – Avernakø og Lyø. Øerne ligger som indbydende oaser, og lokker med kuperet natur samt kilometervis af fremragende fiskevand for både flue- og spinnefiskeren. Fra sandede lavvandsområder med spredt vegetation, over markante strømfyldte rev med svajende tangskove og muslingekolonier, til storstenede klintekyster – øerne har alt, hvad et kystfiskerhjerte kan begære.
FRA FÅBORG afgår der færge til begge øer, som bliver anløbet på skift. Sejltiden varer 30 til 60 minutter, afhængig af hvilken af øerne der sejles til først, og hvor man vælger at stå af. I praksis kan man tage færgen fra Fåborg, stå af på Avernakø og fiske nogle timer, hvorefter man tager færgen videre til Lyø, og fisker videre. Har man en hel dags fiskeri, er det en fin fremgangsmåde, og man får virkelig gennemfisket nogle spændende kyststrækninger.
Den lille færge mellem Fyn og Avenakø gør klar til at ligge til havn.
Færgen medtager både bil og cykel, men vælger man bilen, er det en god ide at booke plads inden overfarten. Begge øer er af en sådan størrelse, at man ene mand sagtens kan gennemføre en super dagsudflugt, og komme fint rundt på cykel uden at være helt udmattet. Overnatter man, er der ligeledes rigeligt fisk til flere, dejlige dage.
AVERNAKØ er en fuldblods havørredperle med knap 20 kilometer kyststrækning øen rundt, der gemmer på adskillige hotte spots, hvor sølvtøjet kan overlistes. Øen er egentlig delt i to, Korshavn mod øst og Avernakø mod vest. En dæmning binder dem sammen, og sørger for, at man som lystfisker kan komme hurtigt og problemfrit rundt mellem de forskellige kystpladser. Langs kysten kan man, foruden det fremragende fiskeri, nyde synet af fantastisk fugleliv, der raster, og fouragerer i området. De store strandenge huser havterne, vibe og rødben, i havstokken er der edderfugle, hvinænder og gravænder og over hovedet svæver de evigt grådige sølvmåger. Blot bør man være opmærksom på fuglenes yngleperiode i månederne fra april til juli og her vise lidt hensyn.
Prøv en tobisflue på de sandede stræk. Tobis er ofte grunden til at havørrederne er der.
Kystfiskeriet er i top hele vejen rundt om øen, og du kan derfor altid, uanset vindforhold, finde fiskbare strækninger. Der er dog områder, det kan betale sig at bruge lidt ekstra krudt på.
ØENS STØRSTE REV ligger umiddelbart øst for færgelejet. Særligt langs den vestlige side af dette rev, hele vejen ud til spidsen, kan der praktiseres et fremragende fiskeri. Revet er kendetegnet ved en del muslingekolonier, men der er også tang og sten i området. Som regel løber der en ganske pæn strøm på og omkring revet, og særligt om sommeren kan opleves nogle specielle stunder med heftig aktivitet for enden af linen. Planlæg gerne dit fiskeri til først på aftenen – og fisk, hvis du har mulighed for det, natten igennem, så du også får de første solstråler med, når en ny dag gryr. De tidlige morgentimer i sommermånederne er som regel det helt rigtige tidspunkt at opholde sig i havstokken, og særligt godt er det, når man står på et rev som dette. Pladsen skal dog forsøges uanset årstid, da der altid er chance for fisk.
VIDERE MOD SYDØST, forbi den nye lystbådehavn og ud mod dæmningen, er her på nordsiden endnu et glimrende stræk. Bunden er sandet og lavvandet med spredte ålegræsformationer godt en kilometer, og selvom det ved første øjekast måske ser lidt kedeligt ud, skal man ikke lade sig snyde. Specielt i de kolde måneder fra november til februar kan der være et super fiskeri efter grønlændere. Bombardafiskeriet er rigtig godt her, da man virkelig får dækket noget vand med den metode. Det kan godt kræve lidt benarbejde at finde fiskene, men er de først fundet, så skal man holde sig til. De klassiske vinterfluer Glimmerrejen, Juletræet GTI, Flammen, Pattegrisen og Polar Magnus bør man have i flueæsken, inden pladsen indtages.
En fuldfed efterårsfisk kunne ikke modstå en hurtigt fisket Egg Sucking Leach – en fantastisk flue til træge fisk.
UMIDDELBART EFTER DÆMNINGEN strækker et lille muslinge-/stenrev sig ud fra kysten, og holder gerne på en fisk eller to. Det er ligeledes en plads, der i de kolde måneder har givet mig det bedste fiskeri, og jeg har haft gode erfaringer med små, lette blink i hvid. Særligt Stripper- og Boss-blink i 7-10 gram. Pladsen kan ikke bære mange fiskere på en gang, men skal mere opfattes som et spot til 10-20 kast, inden man kører videre.
NAKKEODDE ved Avernakøs østligste kyststrækning kan virkelig få fiskefeberen i vejret. Her står gerne en havørred eller to, og den skal affiskes grundigt. Her er det, som på ethvert andet rev, vigtigt, at man ikke bare vader ud på revet med det samme, men sørger for, at revkanterne og strømhullerne på hver side af revet er gennemfisket. Kast på skrå, ind mod revet fra både højre og venstre side, er en optimal fremgangsmåde, inden revet entreres. Ved lavvande er det også muligt at komme lidt ud i vandet på både højre og venstre side og herfra kaste ind på revet. De mange vinkler sørger for, at man får fisket revet grundigt. Små livlige blink kan jeg personligt godt lide at fiske med på denne plads, men fluestangen har også optimale forhold her.
SYDPÅ er bunden kendetegnet ved store områder med ålegræsbælter, hvor et decideret vadefiskeri kan praktiseres. Både forårs- og efterårsfiskeriet er godt herude østpå, og imitationsfluer giver ofte kontakt med fisk. Længst mod sydøst støder man ind i endnu et markant rev på Avernakø, nemlig »Revtrille«. Det er fortsat ålegræs, der dominerer bunden, men hele vejen ud mod det yderste af revet, strækker revler sig på langs af kysten, og man kan med fordel holde sig på land – eller i hvert fald vade meget kystnært – da fiskene går tæt under land på dette stræk. Bemærk, at man bør undgå at færdes på Revtrille i perioden 1. marts til 15. juli på grund af fuglenes yngleperiode.
I takt med at solen synker ned bag horisontens lavt hængende skyer, stiger aktiviteten på Avernakø og Lyø mange hotte fiskepladser.
MOD VEST ændrer fiskeriet karakter fra de mere sandede, lavvandede og ålegræsfyldte nordkyster til storstenede, blæretangsprægede og dybe sydøstkyster. Fra dæmningen og 2-3 kilometer mod vest byder disse kyster af Avernakø på noget af det fedeste havørredvand, man kan forestille sig. Stejle skrænter lodret på kystlinjen og store sten i havstokken danner rammen for fiskeriet, der særligt i forårsmånederne giver muligheder for oplevelser ud over det sædvanlige. Den dybe, storstenede klintekyst besøges i forårsmånederne af stimer af tobis og sild, og i hælene på dem kommer storørreden. Fisk på 3, 4 og 5 kilo fanges hvert år i dette drømmevand. Det er ikke til at fremhæve enkelte af disse områder mere frem for andre, men overordnet skal det præciseres, at der skal lægges ekstra kast ud for, og i nærheden af, stenhøfderne og stenrevene. Er man til det tunge spinnefiskeri med eksempelvis store woblere og blink, så er det her spottet. Prøv eksempelvis Sømmet eller Sølvpilen i gennemløber, en Langelandswobler eller Magic Minnow 360’ i grønne og sølv-nuancer og gerne med en ophænger foran. Det er den rette medicin til storørreden på sydkysten.
LYØ minder på mange måder om Avernakø, både hvad angår naturen generelt og fiskeriet i særdeleshed. Nordkysten inviterer på lavvandede områder med ålegræsbælter, og sydkysten lokker som på Avernakø med dybt, stenet vand og tangbund. Færgen lægger til på øens nordside, og mod nordvest findes det første hotspot.
En flot målsfisk fra tangbæltet. Denne lille tyksak tog en lille rejeimitation fisket i små ryk.
LYØ TRILLE har nemlig et forrygende fiskeri. Hele vejen ud langs trillen på begge sider er bunden varieret med formationer af tang og ålegræsbælte med sandpletter. Jeg har personligt haft gode oplevelser på denne plads i efteråret, men uanset årstid er pladsen et besøg værd. Som på Avernakø er der mange fugle på Lyø, og på selve revet er der kolonier af havterner, stormmåger og klyder. Derfor er Trillen i yngleperioden fra 1. marts til 15. juli spærret for adgang. Derudover kan der rundt langs kysterne på Lyø blandt andet opleves strandskade, der ikke er til at tage fejl af med sit knaldrøde næb og karakteristiske skrig, samt præstekraven, der optimistisk går rundt i strandkanten, og leder efter små krebsdyr og snegle.
VIDERE SYDPÅ støder man på en stor strandsø, som man nemmest kommer omkring ved at gå ind i landet og følge vejen sydpå. Umiddelbart syd for strandsøen ligger en markant og stor stendysse kaldet »Klokkestenen«. Her neden for og 1½-2 kilometer sydpå, kan der, ligesom på naboøen Avernakøs sydlige kyster, opleves et fantastisk fiskeri. Bundforholdene er indledningsvis præget af en del ålegræsbælter, men går i stigende grad over i sten og tangskove. Ligeledes skærer dybdekurverne tættere på land, jo længere sydpå du kommer. Tobisimitationer er i foråret altid et sikkert valg. Har man mod på at stå i en frisk pålandsvind, er det bestemt besværet værd, da chancen for en af de helt store sildeædere stiger i det oprørte vand.
SIDSTE PLADS, der skal fremhæves, er øens østlige side. Den er præget af en del sand, men der gemmer sig små juveler, hvor ålegræsbælter ligger som spisekamre i sandet, og holder på havørrederne. Gå endelig efter disse områder og fisk gerne med lette blink eller små bombardaflåd. For fluefiskeren er dette ligeledes et fremragende spot.
For havørredsultne kystfiskere kan et lille ø-eventyr på Sydfyn ikke anbefales varmt nok!
Sådan planlægger du din øhavstur
Følgende links giver yderligere, praktisk information til eventyr på Avernakø og Lyø:
http://www.oefaergen.com/
http://lyoe-ferie.dk/
http://lyø.dk/
http://www.avernak.dk
http://www.detsydfynskeoehav.dk/218-øerne.html
