Christian Lang Jensen med sin flotte 121 cm gedde taget på spin i Lapland.
At udforske nyt vand er spændende og ikke mindst udfordrende – især uden brug af elektroniske hjælpemidler. I sådan en situation er man nødt til at trække på sin intuition og erfaring samt andres lokalkendskab. Ofte udebliver de gode fangster, men nogle gange tilsmiles man af lykken. Tag med til Lapland.
AF CHRISTIAN LANG JENSEN, TEAM SPORTEX
PÅ MIN SENESTE TUR TIL LAPLAND, hvor jeg var afsted med min bror og to gode venner, stod den på det helt enkle geddefiskeri efter fire dages uforglemmeligt stalling- og ørredfiskeri, som du har kunnet læse om her på fiskogfri.dk tidligere på måneden. Alt vi havde til rådighed, var to joller med to små benzinmotorer. Dermed skulle der kastefiskes med spinnestang samt fluefiskes efter gedder i tre hele dage, hvilket passede mig særdeles godt.
Jeg foretrækker at fiske gedderne aktivt uden brug af en masse elektroniske hjælpemidler, og jeg nyder i fulde drag, når jeg skal lære et nyt vand at kende. Vi startede dog ikke helt på bar bund, da min gode ven Rasmus, som var turleder, har fisket området tidligere.
Lokalisering af gedderne og vigtigt lokalkendskab
Vi havde på forhånd en formodning om, at vi kunne finde nogle gode gedder over en til tre meter vand. Her var mit vigtigste hjælpemiddel et par gode polaroid solbriller, så jeg havde mulighed for at danne mig et overblik over det undersøiske landskab.
Rasmus indledte med en introduktion til nogle af de pladser, hvor han før har fanget gode fisk, hvorefter vi lagde ud med at fiske ved udmundingen af en elv. Her skabte mange store sten og masser af byttefisk de perfekte betingelser for gedderne.
Det resulterede i en række fine fisk til os alle den første aften. Min kammerat Brian fik sig endda en ny PR-gedde på 95 cm, og jeg var heldig at overliste en smuk 103 cm madamme på fluestangen. Vi var derfor fortrøstningsfulde, da vi stævnede ud den næste morgen. Planen var, at vi skulle drive over et stort stenplateau, som tidligere har kastet flotte fisk af sig. Rasmus forklarede imidlertid, at der ikke altid står store fisk på plateauet, da den rette vandstand og vandtemperatur samt fødetilgængeligheden er afgørende for, om de store damer opholder sig over det lave vand.
Der var en del vind denne dag, og dermed drev vi meget hurtigt hen over plateauet. Det gjorde det svært at danne sig et overblik over plateauets udformning, og andendagen endte desværre kun med en håndfuld mindre gedder. Min bror Martin fik sig dog en flot aborre på 44 cm på flue. Den inhalerede den store flashflue i det spritklare vand for næsen af os, hvilket var en fed oplevelse. Vi fik desuden lidt mindre stallinger og aborrer samt tre søørreder op til 44 cm. De blev fanget på det lette fluegrej og UL-spinnegrejet, hvilket var særdeles underholdende. Dagen havde dog ikke boostet vores selvtillid i relation til gedderne, så på tredjedagen fyldte hyggen mere end fiskeriet fra morgenstunden.
Tilbage til gedde-plateauet
Jeg besluttede imidlertid at afsøge det store stenplateau endnu en gang, mens de andre fiskede fra land. Vinden havde lagt sig en del og tilmed vendt sig 180 grader. Dermed kunne jeg nu drive over det lave vand med solen i ryggen. Det gav mig en langt bedre fornemmelse af plateauets udformning, da det var nemmere at se ned gennem vandet.
Jeg konstaterede hurtigt, at der et stykke inde på plateauet strakte sig en lang kam, hvor stenene lå en halv meter under overfladen. På hver side af denne stenkam var vanddybden en til halvanden meter, og flere steder var der åbne sand- og gruspartier med en del vegetation. Disse åbne pletter var omgivet af store sten. Jeg besluttede derfor at sejle båden op til enden af plateauet for at tage et langt drev inden for kasteafstand af stenkammen.
Hver gang jeg drev lidt for langt ud over det dybe vand, bakkede jeg jollen et stykke tilbage mod stenkammen. Jeg havde en fornemmelse af, at gedderne her havde gode betingelser for at angribe intetanende byttefisk, som kunne tænkes at trække på langs med stenkammen.
Kast på kast blev lagt ud i retning af stenkammen, men jeg brugte også tid på at affiske det dybere vand ved yderkanten af plateauet. Timerne gik, og jeg hverken så eller mærkede noget – ud over et par sten.
Da stenen blev levende
For enden af min 0,20 mm Climax Carat 12 fletline havde jeg en Climax Ultra Flexsteel Leader 7×7 på omkring 60 cm. I hægten sad en ubelastet Pig Shad Junior i 15 cm. Jeg benyttede min nye Sportex Nobun Vertical på syv fod med kastevægt fra 11 til 53 gram til at sende agnen afsted. Det lette setup med en samlet vægt på 290 gram for stang, hjul og line gjorde, at jeg problemfrit kunne fiske effektivt i flere timer uden en eneste pause. Så selvom jeg intet havde set eller mærket, var motivationen helt i top, og jeg kløede på.
Pludselig skete det, jeg havde drømt om. Efter et langt kast ind mod stenkammen følte jeg, at jeg ramte en sten – endnu en gang. Tilslaget faldt øjeblikkeligt som en ren og skær refleks, og da jeg mærkede, at intet gav sig i den anden ende, troede jeg et øjeblik, at den lille agn havde kilet sig fast under en sten. Men da ”stenen” pludselig eksploderede i overfladen, var jeg ikke længere i tvivl om, at jeg havde fat i en særdeles god gedde.
Den grove dame gik derefter meget tungt, og da hun begyndte at tage udløb ind mod stenkammen, piblede sveden frem på min pande. Jeg var nødt til at holde stangen højt for at undgå at skære linen på sten, hvilket fik den store dame til at vride sig i overfladen af flere omgange. Det var på ingen måde optimalt, men jeg havde intet valg.
Storgedden kom i nettet
Minutterne gik, og da hun endelig besluttede at svømme mod båden, var jeg klar med mit store Sportex Predator-net. Heldigvis svømmede den prægtige fisk direkte ind i nettet, da jeg for anden gang forsøgte at lande hende. Derefter gik hun amok med det resultat, at krogen slap sit greb i underkæben. Jeg havde svært ved at fatte, hvad der netop var sket. Mit sejrsbrøl gjaldede ud over hele søen, så gutterne på land fløj op.
Under fighten var jeg drevet en del tættere på land, hvor de andre fiskede. Derfor besluttede jeg at sejle de sidste 50-60 meter ind i ro og mag med den prægtige fisk i nettet ved siden af båden. Dermed kunne jeg håndtere hende ude i vandet, så hun ikke led overlast på nogen måde.
Målebåndet strakte sig 121 dejlige centimeter, og vægten stoppede ved flotte 12,5 kilo. Det var dermed en tangering af min længste gedde nogensinde. Hun var dog et par kilo lettere end min tungeste gedde til trods for, at hun var i fin sommerform.
Jeg var ikke til at skyde igennem resten af dagen. Da vi genoptog fiskeriet, lykkedes det Rasmus at lande en flot madamme på 99 cm. Jeg fik yderligere to på 97 og 100 cm, og Martin var uheldig at miste et par gode fisk. Han beklagede sig dog ikke, da vi tidligere på ugen havde haft et uforglemmeligt nymfe- og tørfluefiskeri efter store stallinger og bækørreder. Alt i alt var det en perfekt afrunding på en uforglemmelig uge i Lapland.
Se den flotte og stemningsfulde video fra turen på Fisk & Fris Youtube kanal her.