Den velkendte stangserie Luvias fra Daiwa har fået en solid 2021 makeover, og er blevet opgraderet væsentligt i forhold til den gamle udgave. De velafbalancerede topkvalitetsstænger, som især henvender sig til kystfiskerne, er nu blevet både lettere og federe:
Klingen er lavet af SVF Nanoplus kulfiber, der har en helt utrolig rygrad på trods af, at de er så ultra tynde, lette og følsomme, at man nærmest kan mærke havørreden kigge på agnen, inden den hugger. Stangen er monteret med Fuji TVS hjulholder, hvor den gennemgående klinge er frit eksponeret for højere taktil føling med agnen. X45 kulfiberkonstruktionen modvirker vridninger i klingen under kastet, hvilket bidrager til mere præcise kast – og V-joint ferrulen sikrere en ubrudt aktion i stangen.
Tjek de klassisk designede stænger med et nyt moderne look her. Luvias fås i to forskellige aktioner – normal og hurtig.
Stængerne, der koster i spektret 1949 til 2049 kroner, fås i tre forskellige udgave fra 9 til 10 fod og med kastevægte på hhv 5-25 og 7-32 gram.
Du kan følge Daiwa på Facebook og Instagram.